Landsbyen Hjemsted

Da der i 1970’erne skulle bygges et villakvarter på Hjemsted Banke, fandt entreprenøren nogle lerkrukker, og da der blev ved med at dukke krukker op, blev arkæologerne tilkaldt.

Krukkerne viste sig at være urner fra jernalderen.
Sporene efter landsbyen blev udgravet i 1970’erne og 1980’erne, og de originale fund kan ses i vores 1000m2 store underjordiske museum.

Fra museet er der udgang op i Nordgården. Her træder du direkte ind i oldtiden. Landsbyen består af tre gårde: Sydgården, Mellemgården og Nordgården. Disse tre gårde er rekonstruktioner efter fund på Hjemsted Banke.

Nordgården

Nordgården er en rekonstruktion af en jernaldergård, der stod på Hjemsted Banke omkring 450 e.Kr. Den østvendte gård har stald og beboelse i samme længde og er med sine lerklinede vægge og tagbærende stolper et typisk eksempel på byggestilen i det 2.-6. århundrede. I stalden ses båse med plads til dyr. Datidens dyrehold omfattede køer, får, geder, svin, heste, høns og gæs. Dyrene var ikke fremavlede til vor tids størrelser og gav langt mindre udbytter, f.eks. ydede en malkeko kun ca. en tiendedel mælk i forhold til en moderne ko.

Syd- og Mellemgården

Disse to gårde danner tilsammen et samlet gårdkompleks, omkranset af et hegn, der danner rammen om en gårdsplads på ca. 1100m2. Som almindeligt i jernalderen rummer hovedhuset i Sydgården både stald og beboelse. Det var praktisk i årets kolde måneder, hvor dyrene var inde og bidrog til at opvarme huset. Taget hviler på jordgravede stolper, mens væggenes lerklining består af en blanding af ler, sand, hestemøg og strå.
I Mellemgården er der ingen stald, og den har sandsynligvis fungeret som en værkstedsbygning, der også kunne anvendes til beboelse og stald.

Udover disse 3 rekonstruktioner af fund på Hjemsted Banke findes i parken yderligere huse:
Syltgården

Syltgården er en rekonstruktion af en jernaldergård fra omkring år 0, fundet på den tyske vadehavsø Sylt. Som i andre skovløse områder havde disse gårde tørvebyggede vægge, der var meget tykke og isolerende. Klimaet i Syltgården er derfor også anderledes end i de andre rekonstruerede gårde.

Smedjen, Huset ved søen og Bådehuset er nogle af parkens mindre huse med aktiviteter. Disse bygninger er ikke direkte rekonstruktioner, men er bygninger opført efter jernalderens byggeprincipper, materialebrug og metoder.

Olgerdiget

Mellem Nordgården og Syltgården er rejst en jernalderbefæstning efter princippet bl.a. fra det såkaldte ”Olgerdige”. Det og andre tilsvarende befæstninger var med til at markere magt og kontrollere færdslen i stammesamfundskulturen. Modellen havde man fra de romerske ”limes”, der bl.a. markerede Romerrigets grænse mellem Donau og Rhinen.

Olgerdiget var en 12 km lang forsvarsspærring, der løb fra Vidåen i vest til Åbenrå i øst. Anlægget havde front mod nord og udgjorde en spærring, hvor søer og moser ikke dannede naturlige grænser. Der gik op mod 90.000 egepæle til at bygge Olgerdiget – flere er stadig bevarede – og de ældste palisader er årringsdateret til 1. århundrede e.Kr.

Palisadeanlægget blev sandsynligvis bygget for at overvåge færdsel fra nord til syd, og efter alt at dømme, stod der flere bygherrer bag – måske høvdinge eller småkonger i et sydslesvigsk magtcentrum? Er Olgerdiget måske den første rigsgrænse i syd?