Jernaldergårde

Hemirs sted

På Hjemsted Banke, lå der i jernalderen en landsby, der sandsynligvis blev kaldt Hemirs sted. Arkæologerne tror, det var en soldat ved navn Hemir, der lagde navn til landsbyen omkring år 200 e. Kr. – der på nudansk hedder Hjemsted. Efter alt at dømme blev han, som tak for udvist mod og trofasthed som soldat, tildelt et jordlod på de besejredes jord omkring år 200 e. Kr.

I sommerhalvåret kan interesserede familier søge om at få lov til at bo i vores jernaldergårde og leve som man gjorde i jernalderen.

Nordgården

Nordgården er en rekonstruktion af en jernaldergård, der stod på Hjemsted Banke omkring 450 e.Kr. Den øst-vendte gård har stald og beboelse i samme længde og er, med sine lerklinede vægge og tagbærende stolper, et typisk eksempel på byggestilen i det 2.-6. århundrede. I stalden ses båse med plads til dyr. Knoglefund viser, at tidens dyrehold omfattede køer, får geder, svin, heste, høns og gæs. Dyrene var ikke fremavlede til nutiden størrelser, de gav mindre udbytte, også i mælk – en malkeko ydede kun omkring en tiendedel mælk i forhold til en moderne ko.

Sydgården

Sydgården er en rekonstruktion af en jernaldergård udgravet på Hjemsted Banke. Den består af to huse – Sydgården og Mellemgården – omkranset af et hegn, der danner rammen om en gårdsplads på cirka 1100 m² – samme areal som en stor parcelhusgrund. Som almindeligt i jernalderen rummer hovedhuset i Sydgården både stald og beboelse. Der var blandt andet praktisk i årets koldeste måneder, hvor dyrene kom på stald og var med til at opvarme huset. Taget hviler på jordgravede stolper, mens væggenes lerklining består af en blanding af ler, sand, hestemøg og strå.

Mellemgården

Mellemgården danner sammen med Sydgården et samlet gårdkompleks. I Mellemgården er der ingen stald, og den har sandsynligvis fungeret som en værkstedsbygning, der også kunne anvendes til beboelse og stald.

Når arkæologer udgraver gårde fra jernalderen, ser sporene ikke ud af meget. Mørke farver i jorden viser, hvor der engang stod huse, brønde og hegn. Alligevel fortæller sporene en del: De viser husenes størrelse, hvor mange dyr, der var plads til i staldene, og hvor beboernes ildsted lå. Er bevaringsforholdene gode som f.eks. i fugtig jord, finder man tillige rester af vægge, tagkonstruktion og inventar fra husholdning og håndværk. Utroligt nok vidner nedbrændte huse også om meget, fordi forkullet træ, korn og frø bevares længe.

Syltgården

Syltgården er en rekonstruktion af en jernaldergård fra omkring år 0, fundet på den tyske vadehavsø Sylt, hvor gårdene som i andre skovløse områder, havde tørvebyggede vægge. Disse vægge er meget tykke og isolerende, klimaet i Syltgården er derfor også anderledes end i de andre rekonstruerede gårde.

Smedjen, Huset ved søen og Bådehuset er en af flere mindre parkhuse med aktiviteter. Disse bygninger er ikke direkte rekonstruktioner men er bygninger opført efter jernalderens byggeprincipper, materialebrug og metoder.

Olgerdiget

Mellem Nordgården og Syltgården er rejst en jernalderbefæstning efter princippet fra bl.a. Olgerdiget. Allerede i Jernalderens Danmark blev der rejst kilometerlange befæstningsmure og linjer, der skulle markere magt og styre trafik i stammesamfundskulturen. Disse fæstningsværker var stærkt inspireret af de romerske Limes, der bl.a. satte Romerrigets grænse mellem Donau og Rhinen.

Olgerdiget var en 12 km lang forsvarsspærring, der løb fra Vidåen i vest til Åbenrå i øst. Anlægget vendt sin front mod nord og udgjorde en spærring, hvor søer og moser ikke dannede naturlige grænser. Der gik op mod 90.000 egepæle til at bygge Olgerdiget – flere er stadig bevarede – og de ældste palisader er årringsdateret til 1. århundrede e.Kr.

Palisadeanlægget blev sandsynligvis bygget for at kontrollere færdsel fra nord til syd, og efter alt at dømme, stod der flere bygherrer bag – måske høvdinge eller småkonger i et sydslesvigsk magtcentrum? Er Olgerdiget måske den første rigsgrænse i syd?