Bo i jernalderen

Prøv at bo en uge i en jernaldergård. Gå klædt i jernaldertøj, lav mad over bål og del jeres oplevelser med publikum – livet som jernalderfamilie er både spændende og lærerigt.

Værd at vide – Info om det at være jernalderfamilie

Perioder

Man kan være jernalderfamilie hele parkens sæson. Det er sjovest med tørvejr. Der er størst aktivitet i skolernes sommerferie fra uge 27 til 32. I ugerne 28 til 31 har vi Romer og germaner uger, så i disse uger forventer vi øget aktivitet i parken.

Praktiske ting der kunne være gode at have med er:

Sovepose, Hovedpude, Tæpper, Lommelygte,

Myggebalsam, Solcreme,

Håndklæde, Toiletsager, Sko efter vejret,

Kaffe/te, Termokande.

Praktiske oplysninger:

Der er mulighed for at have hund med, den skal være i snor hele tiden eller lukket inde i huset, fordi vi har fritgående dyr. Hundens efterladenskaber opsamler man naturligvis.

Hvis I får gæster, skal det ske i parkens åbningstid og gæsterne skal betale entré.

Gæsterne kan også overnatte for 130,- pr. overnatning. I prisen er der entré, leje af jernaldertøj og råvarer.

Der er adgang til toiletter, bad, køleskab og køkken. I køkkenet er der adgang til mikroovn, elkedel og kaffemaskine.

Da vi er mange om at bruge faciliteterne, er der lavet en rengøringsturnus, hvor I alle deltager.

 

Kontakt os gerne for spørgsmål og booking af jernalderferie på tlf. (0045) 74 75 19 70