Museum

Oplev det store underjordiske museum og få et indblik i jernalderen – inden I tager en tur ud i parken og cirka 1500 år tilbage i tiden.

 

Start turen i det underjordiske museum, hvor man får historien i kronologisk rækkefølge.Det 1.000 m2 store museum fortæller om de enestående fund, der er grundlaget for den rekonstruerede jernalderlandsby, Hjemsted.

Her skildres, hvordan man levede i Hjemsted i jernalderen sammenlignet med hvordan man levede i det store Romerrige. Dukker og fotostater er gengivet i naturtro størrelse, så man fornemmer den rigtige størrelse.

Turen gennem museet giver en forståelse af livet i Hjemsted, fra 500 f.Kr. til 450 e.Kr., og giver tillige god baggrundsviden til oplevelsen efterfølgende i parken.

Filmen i museets biograf skildrer tilværelsen i jernalderens Hjemsted. Film og museum er en god introduktion på de mange oplevelser i parken. Der er mange forskellige aktiviteter i parken som er inspireret og afspejler den hverdag indbyggerne i Hjemsted havde.

Der er mulighed for at bo en uge i en jernaldergård – Få en oplevelse for livet.