Særudstilling 2017 – Skærbæktæpperne

Hele sæson 2017 kan du se en unik og meget interessant udstilling af de berømte Skærbæktæpper

I 1896 grundlagde Skærbæks driftige mand, pastor Jacobsen, Skærbæk Væveskole på initiativ fra den tyske museumsmand Justus Brinckmann samt dennes assistent Friedrich Deneken, der begge var meget optagede af at genoplive den tyske vævekunst.

Udgangspunktet var nordiske vævetraditioner, men kontakt til den nye jugendstils foregangsmænd betød, at der hurtigt blev vævet efter motiver fremstillet af kendte jugendstilkunstnere som Otto Ubbelohde, Heinrich Vogeler og Hans Christiansen.

Tæpperne blev hurtigt berømte på udstillinger i Tyskland, Østrig-Ungarn samt verdensudstillingerne i New York, Paris og Torino og blev solgt i hele Europa.

Men succesen fik en brat ende, da pastor Jacobsen gik konkurs i 1904.

Væversken Marie Luebke førte fra 1907 væveskolen videre frem til Genforeningen, hvorefter Skærbæk Væveskole lukkede endeligt ned.

 

Skærbæk tæpperne

Til manges skuffelse måtte Skærbæk Museum som bekendt lukke med udgangen af 2016, hvormed man foreløbigt mistede muligheden for at se de berømte og smukke Skærbæk-tæpper.

 Museum Sønderjylland har imidlertid udlånt dem til museet i Hjemsted, hvor de nu kan ses i hele sæsonen.

 Der er tale om i alt 14 tæpper i forskellig størrelse og fordelt på otte kunstnere.

 

Historien bag Skærbæk Tæpperne (fortalt af Else Marie ved åbningen af tæppeudstillingen):

 

 

Historien bag Skærbæk Væveskole og Skærbæktæpperne

Fortalt af Else Marieie Dam-Jensen, overinspektør Kulturhistorie Tønder, Museum Sønderjylland

ved åbningen af udstillingen i Hjemsted Oldtidspark 19. maj. 2017

 

“Personerne bag væveskolen var Friedrich Deneken  (1857-1927), som var idémanden bag skolen, og den lokale sognepræst, Johannes Jacobsen (1854-1919), som blev grundlæggeren.

Friedrich Deneken var ansat på Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg. Sammen med sin direktør, Justus Brinckmann, interesserede han sig for gammel nordisk og slesvig-holstensk folkekunst. De to fik i 1895 kontakt med direktøren for Det Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondhjem, Jens Thies. Her var der med basis i folkelige traditioner sket en genoplivning af billedvævningen.

Baggrunden for denne interesse var, at man med industrialiseringen var gået over til maskinvævninger, og dermed var vævning som håndværk ved at forsvinde. Det var den samme udvikling, der skete med alle andre former for håndarbejde på den tid. Det var også derfor, at Hansigne Lorenzen i Ballum arbejdede for bevaringen af Tønderkniplinger.

Brinckmann og Denekens interesse for det nordiske delte de med store dele af Kejsertidens Tyskland . De to herrer udviklede sammen med direktøren fra Trondhjem ideen til en tysk væveskole. At den kom til at ligge i Skærbæk, skyldes sandsynligvis, at Deneken havde gået på Haderslev Katedralskole sammen med Johannes Jacobsen, der i mellemtiden var blevet præst i Skærbæk.

Johannes Jacobsen var i studietiden kommet i kontakt med tysk-nationale studenterkredse og blev med årene en mere og mere rabiat antiliberal, antisocialist og storgermansk romantiker. Udover sit præsteembede var han fuldt beskæftiget med mange tiltag i det dansk-dominerede Skærbæk. Han var Skærbæks svar på Stein Bagger!

Formålet

Formålet var dog af national karakter, han ville knytte nye støtter til den tyske sag: i 1890 grundlagde han Creditbank Scherrebek som opposition til den dansk dominerede Sparekasse, og i stor fart derefter opkøbte han jord til etablering af en tysk nybyggerkoloni, han anlagde et teglværk i Frifelt, arbejderboliger i Skærbæk, dampskibsrederi med sejlads til Rømø, briketfabrik i Hønning Mose, badestedet Lakolk på Rømø, karpe- og ørreddambrug – alt med tyske navne: Gånsager Kro blev til ”Zum goldenen Karpfen”, Melby Kro, til ”Zur Deutschen Eiche” og sommerhusene på Lakolk kom til at hedde ”Walhalla” og ”Niflheim”

Han tog mod forslaget om en væveskole med kyshånd – ikke fordi pastoren var voldsomt kunstnerisk interesseret, men fordi en kunstnerisk virksomhed, der kunne forene Norden og Tyskland passede rigtig godt ind i hans projekt. Og samtidig var der tradition for fåreavl og uldspinderi på egnen.

Skærbæk Væveskole blev grundlagt 1896 i bygningen Skolegade 14 (i dag en del af Skærbæk Realskole). Kontakten til Norge blev fastholdt, idet Jens Thiis’s svigerinde,( Katrine Dons), blev kaldt til Skærbæk, hvor hun i fire uger underviste Brinckmanns datter Maria Brinckmann og Maria Luebke i den norske væveteknik på opstadsvæv.

Det blev især ”damer” eller kvinder fra borgerskabet, der kom til at væve tæpperne.

De nye vævere

Kvinderne skulle aflægge væveprøve på skolen, og var talentet i orden, kunne man blive optaget som elev og oplært af Marie Luebke i den norske teknik, til slut eksamineret og optaget som medlem i Scherrebeker Kunstgenossenschaft!!

Derefter kunne man væve Skærbæk-tæpper hjemme hos sig selv eller i væveskolens lokaler. Man fik så udleveret forlæg fra væveskolen. Der sad væversker i Skærbæk, på Rømø, i Husum, Berlin og så langt væk som Holland, Italien, Øst-Preussen og Rusland.

Friedrich Deneken ville også videreudvikle billedvævningen ved at knytte unge eksperimenterende kunstnere til væveskolen. Han havde kontakt med kunstneren Otto Eckmann, som da væveskolen åbnede i 1896, allerede havde forlæg klar til vævning.

Den nye stil, JUGENDSTILEN

Han har bl.a. tegnet forlægget til ”Mågesværm”. Den nye stil, JUGENDSTILEN, ses i farvefladerne, det begrænsede perspektiv og de stiliserede fugle. Eckmann var, som mange af Jugendstilens kunstnere, tydeligt inspireret at japansk træskærekunst.

Det var i høj grad jugendstiltæpperne, som skolen blev berømt for. Men man fortsatte også med at væve de norsk-inspirerede mønstre. Bl.a. leverede man i 1915 til Ballum Slusekro de stolesæder, som stadig bruges i krostuen.

En række andre kunstnere blev knyttet til væveskolen, og det er deres værker, I også kan se her i udstillingen. Det mest overvældende er nok tæppet ”Not und Mani”, som er udført af August Wilckens, der er kendt som Fanømaler, og som bl.a. har restaureret Møgeltønder Kirke.

Stort set alle tæpperne bærer det slesvig-holstenske flag, som var Skærbæk Væveskoles varemærke – og det er her, det nationalpolitiske kommer ind!!

Kendt i hele Europa

Væveskolen blev meget hurtigt berømt i hele Europa, og tæpperne blev vist på udstillinger, museer og i førende kunstforretninger i Paris, Berlin og München. Hos den almindelige befolkning blev tæpperne dog ikke så populære, de var både for moderne og for dyre!

Frem mod år 1900 var der knyttet over 200 kvinder til væveskolen, men væveskolens økonomi måtte pga. manglende afsætning saneres. Det forhindrede dog ikke, at væveskolen blev trukket med i pastor Jacobsens personlige konkurs i 1903/4

I et forsøg på redde væveskolen havde man i 1902 iværksat et lotteri med tæpper som gevinster. Det lotteri var ikke afsluttet ved konkursen, og det blev derfor besluttet, at de uafhentede lotterigevinster skulle opbevares under museet i Flensborg. Efter 30 år blev bunken med mere end 60 tæpper museets ejendom, og det er baggrunden for Museumsberg Flensburgs store, smukke samling af Skærbæk-tæpper.

Det var dog ikke helt slut med væveskolen. Den kunstneriske leder, Maria Luebke, fik lov til at fortsætte skolen som privat virksomhed frem til Genforeningen.

Efter Genforeningen røg Skærbæk Væveskole i glemmebogen. Fra midten af 1980’erne blev Skærbæk Museums grundlægger H. E. Sørensen opmærksom på tæpperne, og det lykkedes bl.a. at finde frem til nogle af de tæpper, der havde hængt lokalt hos familier i Skærbæk. Nu vises tæpperne igen i Skærbæk, og jeg håber, at mange vil benytte lejligheden til at se tæpperne her i Hjemsted Oldtidspark i den kommende tid.”