Når du står for at skulle købe ejer- eller andelslejlighed er der mange forskellige omkostninger at tage i betragtning.
En af disse er anvendelsesudgifterne. Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt at have dem i baghovedet, inden du skriver under på den stiplede linje?
Indholdsfortegnelse
- Hvad er anvendelsesudgifter?
- Hvorfor er det vigtigt at kende anvendelsesudgifterne, hvis du skal købe ejer- eller andelslejlighed?
- Hvad er fordelingstal, og hvorfor er de vigtige?
- Hvordan beregnes fordelingstal?
- Hvor kan jeg finde oplysninger om anvendelsesudgifterne for en lejlighed?
- Hvad er forskellen på ejerudgifter og anvendelsesudgifter?
- Hvordan kan jeg budgettere med anvendelsesudgifter for min fremtidige bolig?
Hvad er anvendelsesudgifter?
Meget banalt sagt er anvendelsesudgifter de udgifter, som kommer, når du som boligejer benytter for eksempel vand, varme og el i din bolig.
Udgifternes størrelse afhænger dermed af, hvor meget du forbruger. Og ja, det er ret banalt, hvis du bor i eget hus.
Her vil du nemlig have en måler for hver form for forbrug.
Forbruget betales ofte hvert kvartal som et a conto beløb, og en gang om året vil forsyningsselskabet aflæse måleren. Du vil derefter få en regning eller en tilbagebetaling alt efter, hvor meget du har forbrugt.
Eventuelle TV-pakker og internet tælles ikke med i anvendelsesudgifterne.
Så det er måske banalt og simpelt nok, når du bor i hus. Men for ejer- eller andelslejligheder gælder andre regler.
Hvorfor er det vigtigt at kende anvendelsesudgifterne, hvis du skal købe ejer- eller andelslejlighed?
For personer, der bor i andels- eller ejerlejlighed, kan udregning af anvendelsesudgifterne godt gå hen og blive et problem.
For i den slags boliger er der som oftest ikke en individuel måler på hverken varme eller vand. Og hvordan beregner du så dit forbrug, hvis der ingen måler er at aflæse?
Der findes forskellige måder at be- og afregne forbruget på.
Nogle lejlighedsforeninger har en måler per opgang. Andre har en måler per ejendom. Fælles er, at det er fordelingstallet for din lejlighed, som afgør, hvor meget du skal betale i anvendelsesudgifter.
Udover fordelingstallet kan forhold som lejlighedens beliggenhed i bygningen spille en rolle. Gavl- og taglejligheder vil sandsynligvis kræve mere energi at opvarme end de lejligheder, som ligger inde midt i bygningen.
Dette sidste forhold har fået nogle lejlighedsforeninger til at fordele merforbruget til denne slags lejligheder på resten af ejerne/andelshaverne, da disse nyder godt af den varme, de andre i foreningen producerer.
Hvad er fordelingstal, og hvorfor er de vigtige?
Fordelingstal er væsentlige i de tilfælde, hvor lejlighederne i en ejer- eller andelsforening har forskellig størrelse og værdi.
Tallene benyttes til at udregne, hvor mange af ejerforeningens udgifter du skal afholde.
Disse tal fastlægges som hovedregel på det tidspunkt, hvor ejendommen udstykkes, og de enkelte lejligheders størrelse og værdi fastlægges.
Tallene udtrykkes som en brøk eller som en procentsats.
Tager vi for eksempel en lejlighed med fordelingstal 88/750 svarer dette til, at du besidder 11,73 procent af ejerforeningens aktiver og passiver.
Brøken/procentsatsen afspejler dermed den enkelte lejligheds “vægt” i forhold til resten af lejlighederne, som ejerforeningen består af.
Ved “vægt” forstås ikke bare lejlighedens værdi, men også hvor meget ejeren
af den enkelte lejlighed skal bidrage med til at dække ejerforeningens fælles
udgifter.
Ejerforeningens fælles udgifter kan for eksempel være udgifter vedrørende bidrag til vej og kloak, udgifter til administration, forsikringspræmier og vedligeholdelse af fællesområder og -lokaler.
De fælles udgifter regnes IKKE med i anvendelsesudgifterne.
Samtidig viser tallet, hvor meget ejeren af den givne lejlighed skal modtage af de eventuelle indtægter, ejerforeningen måtte have.
Har lejligheden ikke et fordelingstal, vil det sige at alle lejligheder i ejerforeningen er ligestillet og dermed har samme rettigheder og samme pligter.
Hvordan beregnes fordelingstal?
Der findes ingen faste regler for, hvordan fordelingstallene fastlægges, hvilket ind imellem kan give visse problemer og uligheder, specielt i ældre byggerier.
Vær derfor opmærksom på, om den lejlighed, du har kig på, har et fordelingstal eller ej, og hvor stort det i givet fald er.
Fordelingstallet benyttes dermed til både at definere den del af de faste udgifter, du som ejer skal afholde, og den andel i anvendelsesudgifterne, du vil have.
Hvor kan jeg finde oplysninger om anvendelsesudgifterne for en lejlighed?
Står du for at skulle købe en bolig, vil du sandsynligvis kunne finde anvendelsesudgifterne i salgsopstillingen.
Men det er langt fra sikkert, at disse afspejler realiteterne – og måske vil du gerne gå boligen efter i alle økonomiske aspekter. Hvad kan du så gøre for at finde mere information?
Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvor meget du skal betale i anvendelsesudgifter for en given bolig.
Du vil som regel afregne el direkte med forsyningsselskabet, og i dette tilfælde vil du have en separat måler.
Varme og vand kan enten afregnes sammen med fællesudgiften for din
ejerlejlighed eller sammen med boligafgiften, hvis du har en andelslejlighed.
Opgørelserne fra forsyningsselskaberne vil kunne hjælpe dig til bedre forståelse af problemet.
Har du ikke den slags papirer, kan du bede andelsboligforeningen eller ejerforeningen om at se vedtægterne, hvor fordelingen af de forskellige udgifter vil fremgå, samt årsrapporten, der vil indeholde de samlede beløb.
Hvad er forskellen på ejerudgifter og anvendelsesudgifter?
Det er fristende at tro, at ejerudgifter og anvendelsesudgifter er én og samme ting.
Men sådan er det ikke. Anvendelsesudgifterne vil være udgifter til vand, varme, gas, olie og el, mens listen over ejerudgifter vil indeholde udgifter til blandt andet:
- Grundskyld og/eller ejendomsskat
- Ejendomsforsikring
- Ejerforening
- Ejendomsværdiskat (ved ejerbolig). Opkræves ikke ved andelsboliger
- Renovation, skorstensfejning, rottebekæmpelse og så videre.
- Ydelser på gæld
Ikke alle udgifter bliver medregnet i ejerudgiften.
Dette gælder blandt andet afdrag på boliglån og renter, som ikke regnes for en ejerudgift.
Ønsker du derfor et korrekt billede af alle boligudgifter som er forbundet med en given andels- eller ejerlejlighed, bør du derfor skrive følgende udgifter ind i dit budget:
- Anskaffelsesudgifter (udgifter til boliglån og renter)
- Ejerudgifter
- Anvendelsesudgifter
Hvordan kan jeg budgettere med anvendelsesudgifter for min fremtidige bolig?
Som hovedregel vil der foreligge en salgsopstilling for den lejlighed, du har tænkt dig at købe.
Heri vil der stå, hvor meget den nuværende ejer betaler i anvendelsesudgifter. Det er langt fra sikkert, at det vil være det samme beløb for dig.
Men du vil sandsynligvis kunne se ud af beløbet, om du på papiret vil have behov for mere eller mindre forbrug i boligen.
Det er nemlig helt legitimt at spørge, hvor mange personer der bor i boligen i øjeblikket og så sammenligne med din situation.
Du kan også sammenligne din nye og din nuværende bolig på papiret og overveje, om de ligner hinanden, eller om der er store forskelle.
Er de meget forskellige er det sandsynligt, at der også vil være en forskel i forbruget.
Der er tale om tommelfingerregler, måder hvorpå du kan skyde dig ind på, hvor meget det vil koste dig i anvendelsesudgifter.
Det rigtige beløb har du først når du har boet en tid i din nye bolig.
Husk at der ved flytning sandsynligvis vil være en ændring i dine anvendelsesudgifter. Det er et andet sted, du kommer til at bo med andre karakteristika. Det vil sandsynligvis kunne ses på dine udgifter.
