Er du i færd med at købe bolig kan du være stødt på ordet “culpaansvar”. Men hvad er culpaansvar? Hvordan fastlægges culpaansvar? Hvornår kan der blive tale om erstatning?

Hvad er culpaansvar?

“Culpa” kommer fra latin og betyder skyld eller brøde. I romertiden var ordet culpa betegnelsen for en handling, som enten var forsætlig eller uagtsom. Herudover kunne både den forsætlige og den uagtsomme handling betegnes som grov eller simpel, og culpa kunne forekomme både med eller uden kontraktforhold som grundlag.

Bedøm indlæg

Selv om culpa allerede forekommer i romerretten, så er det dog først meget senere, at culpa begynder at blive benyttet i erstatningssager. Culpa er i dag, som der står i Den Store Danske, “en grundlæggende betingelse i dansk ret for at pålægge erstatningsansvar uden for kontraktforhold. En skadevolder har udvist culpa, optrådt culpøst eller overtrådt culpareglen, hvis denne har handlet enten forsætligt, det vil sige med vilje og viden om handlingens
elementer, eller uagtsomt.”

Hvornår er en adfærd uagtsom?

Normalt vil “uagtsom adfærd” være, hvis en person ikke har udvist samme forsigtighed, omhu og agtpågivenhed, som en god familiefar ville have udvist i den samme situation.

Dette er en definition, som rækker langt tilbage i tiden.

Det giver dog ikke megen mening at benytte denne målestok, dels fordi situationerne hvori der kan opstå culpaansvar ofte vil være meget forskellige, dels fordi livet tidligere var en hel nemmere at overskue, langt enklere i sin udformning og også langsommere i sin udvikling og i dagligdagen.

I dag er tempoet højt og dermed er det vanskeligere gøre som den gode familiefar i tidligere tider ville have gjort, fordi der er langt flere variabler at tage hensyn til i nutidens situationer.

At give en definition som gælder i alle de tilfælde, hvor en given handling forekommer, bliver dermed yderst besværligt.

Man vil derfor bedømme de enkelte situationer ud fra, hvordan man almindeligvis ville reagere over for en given problemstilling. I dag er “en uagtsom handling” en handlemåde, som afviger fra almindelig adfærd og den vil, alment set, blive anset som værende uansvarlig.

Hvornår kan en handling blive betegnet som culpøs?

Culpaansvar opstår i det øjeblik, at skadevolder kan drages til ansvar for en handling – med andre ord skal skadevolder kunne “bebrejdes” at have handlet forsætligt eller uagtsomt.

Om der er tale om grov eller simpel uagtsomhed/forsætlighed er underordnet for ansvarspådragelsen men har naturligvis værdi, hvis der skal udregnes en erstatning til skadelidte.

Under vurderingen af om en handling er culpøs eller ej, vil der især blive lagt
vægt på, hvor farlig handlingen er, og hvor stor risikoen for at forvolde skade er, samt om skaden ville kunne have været undgået.

Var risikoen for skade i den givne situation stor, er skaden betydelig og kunne
den have været undgået på den ene eller anden måde, er sandsynligheden for, at der ifaldes culpaansvar høj.

Vær opmærksom på, at der i øvrigt skal være bevis for et økonomisk tab for skadelidte, ellers kan der ikke blive tale om culpaansvar.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at understrege, at også selv om skadelidte
har lidt økonomisk skade, så udløser såkaldt “hændeligt uheld” ikke culpaansvar.

Ejendomshandler og culpaansvar

En sælger af en bolig har som udgangspunkt ansvar for kendte fejl og mangler i 10 år efter salget. Dermed er sælger ansvarlig for eventuelle fejl og mangler, som ikke bliver oplyst til køber.

For at beskytte sig mod problemer senere hen, får sælger ofte udarbejdet en tilstandsrapport, en elrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, som vedkommende ofte foreslår at betale halvdelen af.

Dette giver sælger sikkerhed for, at der ikke er noget, som smutter i forbifarten, og
at vedkommende dermed ikke kan blive hængt op på eventuelle fejl og mangler i 10 år efter salget.

I udarbejdelsen af tilstands- og elrapporterne afgiver sælger forskellige oplysninger om ejendommen. Hvis disse oplysninger enten er urigtige eller udeladte, og sælger burde have haft kendskab til forholdene og dermed oplyst køber om problemerne, kan sælger ifaldes culpaansvar.

Et eksempel på culpaansvar kan for eksempel være som følger: Sælgers hus har egen
brønd og sælger oplyser ikke om, at brønden i sommeren forinden flere gange var løbet tør for vand.

Det opdager køber med det samme varmen sætter ind og klager til sælger over manglen på vand på matriklen.

Sælger siger, at det bestemt ikke er sket i hans tid – men det udsagn modsiges naboen, som flere gange i det seneste år havde været nødt til at lade sælger tappe vand, fordi brønden var løbet tør.

I den slags sager er sælger ansvarlig for den afgivne information og kan således stilles til regnskab, ifaldes culpaansvar og afkræves erstatning. Det samme ville være tilfældet, hvis sælger vidste, at der i de regnfyldte efterårsmåneder kom vand i kælderen og undlod at oplyse køber om dette.

Køber har undersøgelsespligt

Det er vigtigt at understrege, at mens sælger har pligt til at oplyse om alle forhold, som kan have indflydelse på købers lyst til at overtage sælgers ejendom, så har køber undersøgelsespligt.

Alt efter hvor meget fagkendskab køber har, kan ansvaret for en bestemt fejl overdrages fra sælger til køber.

Dette gælder for eksempel ved synlige fejl og mangler og det bliver altid målt i forhold til, hvor megen ekspertise køber har, og om vedkommende er bakket op af for eksempel en boligrådgiver.

Husk derfor, at du selv har pligt til at undersøge eventuelle uklare forhold og få dem klarlagt, så meget som muligt inden du skriver under.

Hvad skal der til for at få erstatning?

Bevisbyrden for at kunne få erstatning hviler på skadelidte.

For at kunne få erstatning skal skadelidte ifølge retspraksis kunne bevise følgende over for retten:

  • Der er sket en skade og lidt et tab.
  • Det er skadevolders skyld, og det er sket på uagtsom eller forsætlig manér.
  • Der forefindes en årsagssammenhæng (det som også hedder kausalitet) mellem den skade, som er sket og det tab, som skadelidte mener at have lidt. Tabet er dermed en direkte følge af skaden, som er blevet forvoldet.
  • Der er påregnelighed (det som hedder adækvans) mellem skaden og tabet.

Dette betyder, at skadevolder burde have kunnet forudse, at skaden ville ske.

Kan skadelidte ikke fremføre beviser for ovennævnte, er det ikke muligt at få erstatning fra hverken skadevolder eller dennes ansvarsforsikring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

five × 3 =

Artikler du måske vil synes om