Vi hører især om energimærkning i forbindelse med salg af bygning eller bolig eller ved ansøgning om energitilskud. Men hvad vil det egentlig sige at få energimærket dit hus?
Hvem står for energimærkningen og hvad koster det? Hvilke bygninger skal energimærkes ifølge lovgivningen, og hvordan kan du forbedre den energimærkning, din bygning har fået? Dette og meget mere behandler vi i dagens artikel.
Indholdsfortegnelse
- Hvad er et energimærke?
- Hvad skal du bruge en energimærkning til?
- Hvilke bygninger skal ifølge lovgivningen ikke energimærkes?
- Hvem laver en energimærkning?
- Hvad koster det at energimærke din bygning?
- Hvor kan du finde ud af, om dit hus allerede har et energimærke?
- Hvad kan du gøre, hvis dit hus har fået en dårlig energimærkning?
- Kan dit hus rykke op i den bedste energiklasse?
- Har en bedre energimærkning betydning ved salg?
- De bedste energiforbedringer du kan foretage
Hvad er et energimærke?
Et energimærke er en kategorisering af din bygning (bolig eller anden form for ejendom). Kategorien, din bygning placeres i, fortæller både dig og andre om, hvor effektiv den bygning er i forhold til varmetab og energibesparelse og i sidste ende også i forhold til CO2-udledning.
Kategoriseringen bliver til igennem en samling målinger og beregninger, som sættes i værk for at finde ud af, hvor effektivt bygningen holder på varmen og dermed sparer på energien og på CO2-udslippet.
Enkelt sagt måler energimærket en bygnings varmetab per kvadratmeter og siger derfor noget om, hvor meget du kan forvente dig at skulle betale i el-, vand- og varmeregning for den bygning. Det forventede forbrug vil være baseret på standardbrug af bygningen og standardparametre, som naturligvis kan ændre sig alt efter, hvordan du har tænkt dig at benytte den.
Kategorierne for energimærket går fra A til G, hvor A beskriver en bygning med lavt energitab og G er den kategori, hvor bygningen præsenterer det største varmetab og de største muligheder for at spare på energien ved at foretage energiforbedrende arbejde.
Guppen af A-mærkede bygninger er yderligere inddelt i 3 kategorier: A2020, A2015 og A2010. A2020 repræsenterer dermed de bygninger, som har det laveste varmetab.
Energimærket omfatter også en rapport, hvori du kan finde status på din bygning samt informationer til, hvor du med fordel kan sætte ind for at forbedre dit energimærke.
Hvad skal du bruge en energimærkning til?
Energimærkning er lovpligtig i mange tilfælde. Energimærkning af bygninger, som benyttes til handel og levering af serviceydelser, er obligatorisk, og dette er også tilfældet for alle nyopførte bygninger på mindst 60 m2.
Alle skal have en energimærkning, før de kan meldes som færdiggjorte, modtage en ibrugtagningstilladelse fra kommunen og begynde at blive udnyttet til det formål, de er bygget til.
Ønsker du at sælge eller udleje din ejendom, skal du ligeledes kunne forvise en gyldig energimærkning.
Et energimærke gælder generelt i 10 år. Hvis du udfører vedligeholdelse eller forbedrende energtiltag af din bygning, falder det gældende energimærke væk, og du skal have fat i en energikonsulent for at få lavet en ny energimærkning, inden du kan sælge eller udleje.
Du har også brug for et energimærke, hvis du ønsker at søge om energitilskud til at forbedre din klimaskærm (alle dele af din bygning som vender ud mod det fri), genindvinde varme eller efterisolere. Det er derimod ikke nødvendigt at have en energimærkning, hvis du ønsker at skifte din fossile varmekilde ud med en varmepumpe eller jordvarme på steder, hvor fjernvarme ikke er tilgængelig.
Husk endelig, at du kan søge om tilskud til energimærkning, når du samtidig søger om energitilskud. Ønsker du kun energimærkningen, kan du ikke få tilskud til at afholde dennes omkostninger. Her har vi behandlet emnet “energitilskud”.
Hvilke bygninger skal ifølge lovgivningen ikke energimærkes?
Mens energimærkning er obligatorisk for handel- og serviceerhverv, skal bygninger som benyttes til for eksempel land- og skovbrug, dyreopdræt, dyrkning af planter, frugt og grøntsager samt udvinding af sten, grus og andre materialer som for eksempel tørv og brunkul ikke energimærkes.
Bygninger, som benyttes hovedsageligt til industri og håndværk, har heller ikke behov for energimærkning.
Herudover er der en lang serie andre bygninger, som også er undtaget energimærkning. Heriblandt finder vi kirker og andre steder som benyttes til religiøse handlinger, sommerhuse (ekslusiv nybyg), kolonihavehuse, garager, carporte og udhuse.
Fritaget for energimærkning er også
- Fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m2
- Bygninger med et opvarmet areal på mindre end 60 m2 (dette må dog maksimalt udgøre 25% af det samlede etageareal)
- Bygninger som sælges med henblik på nedrivning
- Fredede bygninger
- Bygninger som har væsentlige mangler i varmeanlæg eller klimaskærm, og som det derfor ikke er muligt at energimærke på en måde, som giver mening
Et par vigtige undtagelser fra reglen er, at stuehuse til landbrug ikke er omfattet af denne undtagelse. Ved salg, udleje eller ansøgning om energitilskud skal et stuehus til et landbrug kunne fremvise et gyldigt energimærke.
Ligeledes skal alle nyopførte sommerhuse være forsynet med energimærkning.
Hos Retsinformation kan du se en ikke-fuldstændig liste over hvilke bygninger, der er undtaget energimærkning samt læse, hvad lovgivningen siger med hensyn til energimærkning.
Hvem laver en energimærkning?
En energimærkning laves af en certificeret energikonsulent (eller evt. et konsulentfirma).
Der findes 2 slags energikonsulenter:
- energikonsulenter, der sørger for at energimærke en- og flerfamiliehuse på under 500 m2
- energikonsulenter der har speciale i at energimærke flerfamiliehuse over 500 m2
Sidstnævnte konsulenttype mærker også andre bygninger, det være sig bygninger for handel, service og administration, samt offentlige bygninger.
Energikonsulenten, der skal lave energimærkningen af din bygning, skal være uvildig. Vedkommende må derfor ikke have deltaget hverken i projekteringen eller i opførelsen af bygningen.
Energikonsulenten sørger for personligt at gennemgå og måle bygningen op samt at vurdere for eksempel kvaliteten af bygningens isolering, af de vinduer og døre som er sat i, af evt. varmegenindvinding og så videre.
Vedkommende vurderer både, hvordan huset opvarmes, og herunder varmekildens effektivitet og CO2-udledning, og hvor godt klimaskærmen fungerer. Denne type parameter siger noget om, hvor godt bygningen holder på varmen.
Som allerede nævnt, så er klimaskærmen alle de dele af huset, som vender udad. Det vil sige vægge, døre, vinduer, tag og så videre. Det er vigtigt, at klimaskærmen er så effektiv som muligt for at undgå varmetab og unødig CO2-udledning.
Energistyrelsen har udarbejdet retningslinjer for, hvordan en energimærkningsrapport skal udformes, og hvad der skal lægges vægt på. Dette er gjort for at sikre ensartethed i energimærkningen, så det bliver muligt at sammenligne de forskellige energimærker uanset hvilken energikonsulent, der har udarbejdet rapporten.
Dette giver god mening, idet du som køber eller lejer af et hus med det samme kan se for dig, hvilken form for forbrug du sandsynligvis vil have i en given bygning. Var det derimod op til den enkelte energikonsulent at bestemme, hvad der skal lægges vægt på, ville en sammenligning ikke være mulig.
Hvad koster det at energimærke din bygning?
Det koster normalt cirka 6-7.000 kr inkl. moms at få din bygning under 300 m2 energimærket. Der er maksimumspriser for energimærkningen af bygninger op til 300 m2. Disse er fastsatte fra statens side og varierer efter størrelsen af bygningen som skal energimærkes.
Du kan være heldig at finde tilbud under disse priser. Vores råd er altid at bede om mindst tre forskellige tilbud, så du er sikker på at få den bedste service til en korrekt pris.
Skal du energimærke en bygning på over 300 m2 gælder det frie marked og dermed markedspriserne. Her er det endnu vigtigere at se dig omkring og bede om tilbud, inden du bestemmer dig for, hvem der skal energimærke din bygning.
Husk, at har du behov for energimærkning, fordi du vil søge om energitilskud, så kan du ved samme lejlighed bede om støtte til energimærkning af din bygning. Du kan også søge, hvis du har fået energimærke inden for de seneste 6 måneder. Støtten til energimærkningen er på maksimalt 3.000 kr.
Hvor kan du finde ud af, om dit hus allerede har et energimærke?
Ønsker du at vide, om dit hus allerede har et energimærke, kan du gå ind på SparEnergi.dk, indtaste din adresse og her se, om der allerede er et gyldigt energimærke eller ej.
Samme sted kan du finde oplysninger om certificerede energikonsulenter samt statistikker over, hvordan andre bygninger, som den du skal energimærke, har klaret sig på skalaen, og hvad du dermed mere eller mindre kan forvente vil blive energimærkningen af din bygning.
Hvad kan du gøre, hvis dit hus har fået en dårlig energimærkning?
Der findes potentielt ikke et “dårligt” energimærke. Selvfølgelig kan vi nemt blive enige om, at en bygning i energiklasse G ikke er hverken specielt energibesparende eller miljøvenlig, og at en bygning i A2020 er en lavenergi-ejendom, som sandsynligvis skåner miljøet mere end den G-mærkede bygning.
Men hvad med et hus som befinder i klasse C, eller D? Er en lavere energiklasse absolut ensbetydende med et dårligere hus, mindre charme og stil og mindre komfort? Er det partout et hus, som har en lavere værdi på boligmarkedet end et hus i for eksempel klasse A2010?
Det er et af de tilfælde hvor det kommer an på rigtig mange forskellige faktorer, som vi kommer tilbage til om et lille øjeblik.
Men har dit hus fået en dårlig energimærkning kan du gøre flere ting:
- Du kan klage over energimærkningen, hvis du mener, at der er fejl i den
- Du kan tage udgangspunkt i rapporten, som følger med energimærkningen, og finde ud af, hvad der skal til for at rykke op i en højere energiklasse
Ønsker du at klage over energimærkningen skal du i første omgang gøre dette til firmaet, som har udført denne.
Til dette skal der bruges et særligt skema som du kan finde hos Energistyrelsen.
Klager du til firmaet, har de pligt til at svare dig inden for en måned.
Er du ikke tilfreds med energimærket kan du også beslutte dig for at lave energiforbedringer, som dermed kan bedre energiklassen for din bygning. I rapporten, som følger med energimærket, vil du kunne finde de indgreb, som energikonsulenten har fundet relevante i dit tilfælde.
Der vil også være angivet, hvor meget dette eller hint indgreb vil have indflydelse på bygningens energimærkning, samt om indgrebet vil være rentabelt eller ikke. Et rentabelt indgreb vil være et indgreb, som tjener sig selv hjem i løbet af dets levetid
Beslutter du dig for at få lavet et stykke arbejde, som vil bedre energiklassen for din bygning, kan du søge om energitilskud og få op til 30% af omkostningerne dækket.
Læs mere om energitilskud i vores “Guide til energitilskud” hér.
Kan dit hus rykke op i den bedste energiklasse?
Er dit hus ikke et nybyggeri men derimod et ældre hus, er det højst usandsynligt, at du vil kunne opnå den bedste energiklasse for det. De mest energieffektive bygninger er nybyg, som meget ofte bygges netop for også at kunne spare på energien, på varmeregningen og på CO2-udslippet.
At det vil være vanskeligt at rykke op i den bedste energiklasse skal ikke slå dig ud. For et ældre hus kan det at gå fra en lavere placering på energimærkeskalaen, for eksempel G, til en placering højere oppe allerede give en god gevinst i form af en lavere varmeregning og bedre komfort i hjemmet.
Og ofte kan du opnå denne forbedring ved at foretage enkelte, enkle, veltilpassede indgreb.
Det er hér, du skal ind og se på din bolig/bygnings alder, type og stand for at finde ud af, hvad du kan forvente dig af et energiforbedrende indgreb.
Byggerier fra starten af årtusindskiftet
Er der tale om et nyt byggeri, lavet efter år 2000, så er energiklasse C eller D ikke specielt imponerende.
I nyere tid er meget nybyggeri blevet konstrueret som lavenergibyggeri, en type byggeri som fra starten har energibesparelser og miljøet i tankerne.
Den slags byggeri vil derfor som hovedregel befinde sig i A-klasserne. Er bygningen derfor markeret med C eller D, vil der fra et energibesparende perspektiv være tale om et dårligt byggeri.
Byggerier fra starten af det 20. århundrede
Taler vi i stedet om en bygning fra starten af det 20. århundrede, for eksempel et stuehus til et landbrug eller en murermestervilla fra 1950’erne, er en klasse C eller D et meget flot resultat, som betyder, at den bygning er i god energimæssig stand.
Går du ind på SparEnergi.dk og laver en generel søgning på boliger bygget omkring år 1900, vil du kunne se at mange ældre bygninger befinder sig i energiklasse G. Dette er, fordi der på den tid ikke blev tænkt over hverken energibesparelser eller nedbringning af CO2’en.
I disse tilfælde kan alene det at skifte vinduer i hele huset, efterisolere tag og ydermure og senere skifte olie- eller gasfyret ud med jordvarme eller varmepumpe give store besparelser på varmeregningen og gøre sit til, at din bygning rykker en eller ofte flere energiklasser op.
Generelt kan man se af statistikkerne, at huse bygget efter 2009 hovedsageligt er placeret i A og B-klasserne, bygninger fra 1999-2008 i B og C, ejendom bygget i årene fra 1973-1998 findes hovedsageligt i klasserne C, D og E og bygninger fra før 1930 og frem til 1972 placeres i klasserne D til G.
Det fremgår også ret klart, at det er de færreste huse, som har et energimærke over B. Dette vil være en trøst for mange miljøbevidste boligejere, der efter energimærkningen pludselig kan komme til at se deres hus som en energisluger og en fare for miljøet.
Har en bedre energimærkning betydning ved salg?
Til at svare på dette spørgsmål har vi haft fat i Energistyrelsen. De lavede i 2015 en omfattende undersøgelse af, om en højere energistandard for et hus ville give en bedre salgspris.
Resultatet af denne undersøgelse blev helt entydigt, at en højere energiklasse også gav en højere salgspris. Estimatet, Energistyrelsen kom frem til, var, at for hvert trin opad på skalaen bygningerne tog blev salgsprisen 40-55.000 kr. højere pr. 100 m2.
Dette vil sige, at er dit dejlige murstenshus fra 1930’erne havnet i energiklasse G, og du foretager energiforbedringer, så det kan fremvise energimærke E, kan du forvente en salgspris som er 80-100.000 kr højere pr. 100 m2 end den pris, du ville have kunnet fået, hvis du havde solgt huset, mens det var i energiklasse G.
Er dit hus 200 m2 vil den endelige salgspris sandsynligvis ligge 150-200.000 kr over den oprindelige salgspris.
Til dette punkt er der dog samtidig at sige, at Energistyrelsen havde forventet, at salgspriserne for energirenoverede huse ville have været en hel del højere, end de egentlig var.
Dette mener eksperterne, som udarbejdede rapporten, kunne skyldes flere faktorer, som du kan læse herunder.
1. Boliger med lav energiklasse har muligheder
Boliger med lav energiklasse rummer muligheder for at foretage energiforbedringer samtidig med, at der renoveres for at gøre boligen personlig og få den til at føle “rigtig” for køberen. Her har tanken været, at en bolig, som er blevet energirenoveret, ikke kan koste mere end det vil koste at købe en tilsvarende bygning og derefter renovere den.
Dette punkt er vi nu ikke helt enige i – der er her ikke bare tale om en pengemæssig fordel, men også en fordel i ikke selv at skulle stå med alle problemerne ved en renovering. Vi forstår Energistyrelsens synspunkt, men ser også en fordel i at kunne slippe for bøvl og bureaukrati i forbindelse med en energirenovering.
2. Fald i energipriserne
Skulle energipriserne falde, bliver en lavenergibolig mindre attraktiv.
Også dette punkt kan ses fra flere sider, og vi er endnu engang ikke helt enige i Energistyrelsens konklusion. Flere og flere danskere har fået øjnene op for, at lavenergiboliger er ikke bare sundt for familieøkonomien men også for miljøet. Der er mange, der tænker miljø og klima ind i deres boligkøb.
3. Boligkøbernes viden ved fremvisning
Hvis boligkøbere ikke ved, hvorfor de bør vælge en løsning med et lavere energiforbrug, vil de ikke betale den fulde værdi for det.
Dette er en korrekt observation, og vi mener, at det i denne sammenhæng er vigtigt, at der informeres grundigt om, hvorfor det er vigtigt at energirenovere og købe boliger med lavt energiforbrug og lavt CO2-udslip.
4. Købers kreditmæssige problemer
Det at skulle betale mere for en bolig kan give kreditmæssige problemer. En væsentlig hæmsko, når vi taler om salgspriser.
En problematik, som ikke kan siddes overhørig. Det er dog samtidig således, at boligkøberne er mere villige til at betale mere for en bolig, nå der er lagt vægt på det forbedrede indeklima – mindre træk, færre kuldebroer, større komfort – og andre goder, som kan opnås ved at købe et energiforbedret hus.
De bedste energiforbedringer du kan foretage
Men hvad er så de bedste energiforbedringer, du kan foretage, hvis du ønsker at hæve energiklassen, og dermed en senere salgspris, og sænke varmeregningen på dit hus?
Og hvornår vil det være på sin plads at lave en energiforbedring af din bolig?
Du kan generelt regne med, at det vil være en god idé at energiforbedre, hvis én af de følgende situationer er gældende:
- Du har en varmeregning på over 15.000 kr årligt for et hus bygget før 1980
- Du har en varmeregning på over 10.000 kr. årligt for et hus bygget efter 1980
Der er rigtig mange energiforbedringer, som du kan tage udgangspunkt i. Og hvad du skal tage fat i først kommer helt an på, hvilken situation du sidder i.
Efterisolering af huset
For eksempel har husets alder og udseende meget at sige, for det kan være, at en af de bedste energiforbedringer du vil kunne foretage ville være isolering af ydermure.
Skal ydermurene isoleres, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at renovere facaden på samme tid. Dette kunne give et ekstra pift og et nyt, moderne udseende til din bolig – hvilket i mange tilfælde ville være en gevinst.
Men det er ikke sikkert, at det er en gevinst. Det kunne for eksempel være det, hvis du bor i et parcelhus fra 1970’erne og ikke så meget, hvis du bor i en murermester eller patriciervilla. Så er det med at få en ny facade måske ikke den bedste idé, idet villaen meget nemt kunne miste sin oprindelige charme.
Skift til nye vinduer
Herudover kan der være mange situationer, hvor det vil være en god idé at skifte vinduer, specielt hvis det ikke er blevet gjort i husets levetid eller i de seneste 15-20 år. Også (efter)isolering af tag, loft, ydervægge og gulv er indgreb, som kan give et godt resultat i form af besparelser på varmeregningen og et bedre indeklima.
Skift til varmekilde i huset
Endelig er overgang til varmpumpe eller jordvarme hvor muligt samt et anlæg for varmegeninvinding en tredje mulighed for at give energimærkningen af dit hus et godt skub i den rigtige retning.
Har du allerede fået din energimærkningsrapport, vil du heri kunne se, hvilke potentielle energiforbedringer, som vil være mulige at lave, og hvor langt op skalaen du kan komme, hvis du foretager alle forbedringerne.
Hvis du efter gennemlæsningen af rapporten stadig er usikker på, hvad du skal gøre for at få den bedste energiforbedring som muligt, så tag kontakt til en uvildig byggesagkyndig. Vedkommende vil kunne fortælle dig, hvilke forbedringer som vil bedre din komfort, energioptimeringen og miljøet mest muligt – og dermed sikre dig et bedre energimærke næste gang, det bliver aktuelt.
Vores personlige råd vil være at stille dig selv spørgsmålet om, hvilken energiforbedring vil give dig den største varmebesparelse for de penge, du investerer i projektet. Tager du den slags spørgsmål alvorligt, kan du ikke gå helt galt i byen.
