Vi ved jo som udgangspunkt godt alle sammen, hvad et testamente er. Men hvorfor er det vigtigt? Og…

Hvorfor er det vigtigt at have et testamente?

Vi ved jo som udgangspunkt godt alle sammen, hvad et testamente er. Men hvorfor er det vigtigt? Og behøver man overhovedet et testamente, hvis man er gift?

Bedøm indlæg

Vi har stillet advokat Anna Søndergaard fra Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm, der er eksperter i privatretslige forhold, et par spørgsmål om testamenter. Du kan læse Annas svar, som kan gøre os alle lidt klogere, herunder.

Oprettelse af testamente er vigtigt for alle – såvel enlige, samlevende som ugifte – idet testamentet aktivt fastlægger de personlige ønsker for fordeling af ens aktiver og formue, den dag man ikke er her længere.

Der findes dog situationer, hvor testamentet får ekstra stor betydning. For eksempel samlevende, der ønsker at sikre hinanden, børnene eller andre arvinger. Det kan være i tilfælde af særeje eller med ægtefæller med hver deres børn, for blot at nævne nogle eksempler.

Bliver testamentet vigtigere, når man køber en bolig sammen?

Det klare svar er ja. Udgangspunktet er, at ugifte samlevende ikke har et fællesskab om deres aktiver, og at de ikke arver hinanden.

Det er derfor meget vigtigt, at man i hvert fald gør sig overvejelser om, hvorvidt man vil arve hinanden – hvilket trods alt er de flestes ønske, når først man har stiftet familie. I værste tilfælde kan et manglende testamente betyde, at den tilbageværende ikke kan blive i huset, hvis partneren dør.

00053178

Er det nok at være gift?

Har du ikke oprettet et testamente, fordeler din ægtefælle og børn arven mellem sig med halvdelen til hver. Hvis du kun efterlader dig børn, arver de det hele, og efterlader du dig kun en ægtefælle, arver ægtefællen det hele.

Ønsker du en anden arvefordeling, har du brug for at oprette et testamente. Langt de fleste ægtefæller har faktisk behov for at oprette et, idet arvefordelingen efter arveloven ofte ikke er hensigtsmæssig. Mange af os vil gerne sikre længstlevende bedst muligt og udskyde børnenes arv, til begge er døde. Er du én af dem, bør du derfor oprette et testamente. Det kan også være, at du ønsker, at arven efter dig skal gøres til særeje eller båndlægges.

Der er mange ting at overveje i forbindelse med testamentet. Er I to, der opretter et testamente sammen, er det naturligvis vigtigt, at I nøje overvejer detaljerne og mulighederne i fællesskab. Altid en god ide at vende de forskellige muligheder med en professionel rådgiver, så I er sikre på at få stillet de rigtige spørgsmål og få alle overvejelser med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om