“Grøn varme” er et emne som er oppe i tiden. Og ofte kan det virke som om, at du partout er nødt til at investere i store anlæg og energiforbedringer for at kunne lukke denne form for varme ind i dit hjem. Men er det egentlig nødvendigt?

Ordet “fjernvarme” bliver ofte slet ikke nævnt i forbindelse med temaet “grøn energi”. Hvorfor egentlig ikke? Hvad er fjernvarme og hvordan fungerer denne varmeform? Hvor kommer varmen fra – og er det grøn varme eller ej? Hvad koster det at have fjernvarme? Dette er nogle af spørgsmålene som vi svarer på i dag. Velkommen til vores artikel om fjernvarme.

Hvad er fjernvarme og hvordan fungerer det?

Fjernvarme er generelt set et system, som producerer varmeenergi centralt i stedet for at skulle gøre det ude i de enkelte huse. Dette giver mulighed for større effektivitet og bedre udnyttelse af de enkelte ressourcer samt for en mindre investering for den enkelte boligejer.

Når energien er blevet produceret på fjernvarmeværket transporteres den, i form af varmt vand, via et fjernvarmenet ud til beboerne. Fjernvarmenettet er et net af over 60.000 kilometer fjernvarmerør, som ligger gravet ned i jorden.

Dernede ligger der ét rør som leder hen til beboelsen og et som leder væk fra denne. Dette giver mulighed for at transportere varmt vand ud til forbrugerne og afkølet vand tilbage til fjernvarmeværket.

Fjernvarmerørene kan være meget store når de forlader fjernvarmeværket (helt op til en meter i diameter), mens de rør som kobler din bolig på fjernvarmenettet kan være helt ned til bare 1,2 cm i diameter.

Hele idéen bag fjernvarmen er, at det varme vand som kommer fra fjernvarmeværket cirkulerer rundt i forbrugerens bolig og varmer bygningen og brugsvandet op. (NB. Brugsvandet er det vand du benytter til bad, opvask og rengøring.)

I den proces afgiver vandet sin varme.

Når vandet har været rundt i hele dit rørsystem og afgivet så megen varme som muligt, returnerer det nu afkølede vand til fjernvarmeværket, hvor det på ny opvarmes og sendes ud i systemet igen.

Det vigtige i hele denne proces er, at fjernvarmevandet afkøles så meget som muligt ude hos forbrugeren for derefter at komme tilbage til fjernvarmeværket hvor det så kan opsuge varme på ny. Sender du for varmt vand tilbage til fjernvarmeværket, så risikerer du at skulle betale ekstra.

Fjernvarme har eksisteret i Danmark siden starten af 1900-tallet, og opvarmningsformen blev mere effektiv, da H. C. Ørsteds-værket i 1920 begyndte at producere både elektricitet og varme. I dag er det så benyttet en opvarmningsform, at rigtig mange beboere overhovedet ikke tænker over, at de har fjernvarme og hvordan denne produceres.

Og specielt det sidste er lidt en skam, for det er faktisk yderst interessant at vide, hvordan fjernvarmeværkerne producerer den varme, som du får mulighed for at benytte i dit hjem i de kolde vinteraftener.

Og det er det specielt, når vi tænker i “grønne”, vedvarende energi-baner.

Er fjernvarme grøn – og dermed miljøvenlig – varme?

Lad os ført klarlægge at “grøn energi” generelt set er en hvilken som helst energiform, som er CO2-neutral. Dette vil f.eks sige, at har du jordvarme som varmekilde og et solcelleanlæg eller en vindmølle til at producere energi, så vil du have kreeret et grønt energianlæg.

Men hvad med fjernvarmen? Er den grøn og miljørigtig?

Dette er langt sværere at se, da det jo ikke er dig selv der producerer fjernvarmen, men derimod dit lokale fjernvarmeværk.

Men der er gode nyheder på vej på dette område. For selv om fjernvarmen endnu ikke kan siges at være helt CO2-neutral (man stræber på at nå dertil i 2030), så er de danske fjernvarmeværker godt på vej:

Omkring 60 procent af varmeenergien kommer i dag fra grønne eller CO2-neutrale energikilder – og regner vi varmen fra affaldsforbrændingen med, så er procentdelen pludselig oppe på næsten 70.

En af grundene til at fjernvarme er en “grøn” varmekilde er, at en stor del af fjernvarmen i dag stammer fra produktionen af elektricitet. Fjernvarmen er i cirka 60 procent af tilfældene den overskudsvarme som udvikles, når kraftvarmeværkerne leverer strøm til vores stikkontakter.

Det er nemlig således, at under processen som skaber elektriciteten udvikles der store mængder varme, som det ville være en skam ikke at udnytte.

Udover at udnytte overskudsvarme findes der også fjernvarmeværker, som producerer varme ved hjælp af solvarmeanlæg (mere om emnet solvarme hér – LINK), eller ved affaldsforbrænding og forbrænding af biobrændsler. Begge kilder regnes for CO2-neutrale.

Endelig findes der flere især mindre varmeværker, som bruger gas til at producere varme, og der er også enkelte som stadig bruger kul i el- og varmeproduktionen.

Hvad koster det at have fjernvarme og kan det betale sig?

Det er som altid lettere bøvlet at give et fast bud på, hvad det vil koste at have fjernvarme. For det kommer i allerhøjeste grad an på, hvor i landet du bor.

Gennemsnitsprisen for fjernvarme var i 2020 lige over 13.000 kroner, og det er en pris som svinger rigtig meget – fra næsten 26.000 kr i Nimtofte ved Aarhus til under 7.500 kr i Midt- og Vestjylland. Ønsker du rigtig billig fjernvarme kan du tage ophold i Grindsted, hvor et gennemsnitligt årligt forbrug i 2020 havde en pris på lige over 6.000 kr.

Mht. fjernvarme skal du regne med, at bor du i et landdistrikt så risikerer du en højere fjernvarmeregning. Dette kan der være flere årsager til – f.eks at der i landdistrikterne er længere mellem tilslutningerne til fjernvarmenettet, med følgende energitab (som naturligvis skal dækkes).

Herudover kan der også være forskelle i brændselsformerne samt i produktionsomkostningerne. Disse variabler kan nemt give væsentlige svingninger i prisen.

Fjernvarme er dog generelt billig i drift, og det er langt billigere at varme op med fjernvarme end med gas, olie og el. Og så kan et fjernvarmeanlæg holde i op til 30 år, så det kan meget nemt vise sig at være en god investering både på kort og på lang sigt.

Et fjernvarmeanlæg koster omkring 30-60.000 kr i anskaffelse. Nogle fjernvarmeværker tilbyder abonnementsordninger, hvor du betaler et fast beløb årligt.

Dette beløb dækker fjernvarmeanlægget samt eventuelle problemer og eftersyn, som måtte vise sig nødvendige for at få anlægget til at køre optimalt.

En abonnementsløsning kan være en god måde at blive tilsluttet fjernvarmenettet på uden at være nødt til at tage en større investering op til overvejelse.

Hvordan får du mest ud af fjernvarmen?

Der er generelt 4 råd til at få det meste ud af dit fjernvarmeanlæg (og din investering):

  1. Sørg for at vandet har den korrekte temperatur, når det sendes retur til fjernvarmeværket.
    Er vandet for varmt når du returnerer det risikerer du at få en merpris, mens du ved vand med lav temperatur ikke blot undgår yderligere udgifter men måske ovenikøbet kan sikre dig en bonus.
    Spørg hos fjernvarmeselskabet, hvilke regler som er gældende i dit tilfælde.
  2. Tjek anlægget regelmæssigt.
    Et tjek af dit fjernvarmeanlæg bør finde sted en gang hvert eller hvert andet år. Dette periodiske tilsyn er vigtigt for at justere anlæggets indstillinger korrekt og sikre dig, at du har et radiatorsystem som er stort nok og som dermed kan sænke temperaturen i henhold til fjernvarmeselskabets regler.
  3. Et automatisk anlæg giver optimal udnyttelse.
    Det at automatisere dit fjernvarmeanlæg giver mulighed for at tilpasse den indendørs temperatur til den temperatur, som er udendørs. Og dette helt uden din indblanding, hvilket er et STORT gode!
    Automatikken kan også sørge for, at temperaturen er lavere når du ikke er hjemme, samt i nattetimerne.
  4. Få skik på dårlige vaner.
    Det er ikke kun fjernvarmeselskabets priser, som bestemmer din årlige varmeregning, men i høj grad også din adfærd. Tager du lange, varme bade (måske ovenikøbet i badekaret), skal temperaturen helst være over 21 grader overalt i huset og lader du det varme vand løbe når du vasker op, så kan det hurtigt ses på varmeregningen.

Ved at blive opmærksom på dit forbrug og dine vaner kan du selv gøre rigtig meget for at holde varmeregningen nede. Og der er ofte tale om små tiltag som ikke volder de store problemer at føre ud i livet: lavere temperaturer i soveværelserne, kortere brusebade, at lukke for vandet mens du sæber tallerkner og glas ind efter aftensmaden og andre indgreb kan hurtigt bringe din varmeregning nedad.

Kan alle få fjernvarme?

I dag har cirka 65 procent af alle danske boliger fjernvarme. Er din bolig IKKE på fjernvarmenettet kan du via dette link (https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/ny-varme) undersøge, om du har mulighed for at tilkoble din bolig til fjernvarme.

Har du IKKE det, giver systemet dig automatisk en oversigt over, hvilke varmeformer du kan have adgang til, samt vise dig hvilken/hvilke som det bedst kan betale sig for dig at installere i henhold til dine indtastede oplysninger.

Hvis du derimod bor i et område hvor der findes fjernvarme, kan du bede om at omlægge til det. Kontakt dit lokale fjernvarmeselskab for at høre om dine muligheder.

Er det muligt at sige nej tak til fjernvarme?

Der er steder, hvor det er muligt at forlade fjernvarmesystemet, men det koster ofte i hvert fald et engangsbeløb at gøre dette. Om det er muligt eller ej kommer an på, hvordan reglerne håndhæves i din kommune.

Spørgsmålet er dog, om det økonomisk set er en god forretning at hoppe af fjernvarmenettet.

For der er mange fordele ved at have fjernvarme:

  • et fjernvarmeanlæg tjener sig som regel ind i løbet af de første få år (omkring 5 i mange tilfælde), og da anlægget forventes at holde i 20-30 år kan det hurtigt afskrives. Herefter betaler du kun for dit forbrug samt evt. servicering.
  • fjernvarme har brug for meget lidt vedligeholdelse.
  • fjernvarme vil være CO2-neutralt i 2030 og er allerede nu godt på vej mod at være det i 60-70 procent af tiden.
  • nogle stede har du mulighed for at købe dit fjernvarmeanlæg på abonnement og dermed undgå problemer med investeringen, driften og evt. udskiftninger/serviceringer (dette tager fjernvarmeselskabet sig af).
  • i nogle områder (specielt ved små kraftvarmeværker) er der så få brugere, at du har pligt til at betale også selv om du ikke benytter fjernvarmen, du er tilknyttet.

Hvilke fjernvarme alternativer er der?

Hvis du ikke kan få fjernvarme kan du vælge

Dette er dine hovedalternativer til fjernvarmen, og specielt i landområderne er det ofte nødvendigt at have en eller flere af disse energikilder installeret, idet du selv skal være i stand til at stå for opvarmningen af din bolig.

HAR du muligheden for at tilslutte dig fjernvarmenettet er det klart vores opfattelse, at det i hvert fald er en god idé at undersøge denne mulighed inden du siger nej tak.

Nu ved du en del mere om fjernvarme – vi håber at det har været en så interessant læsning, at du vil dele den med andre via dine sociale medier.

Og som altid – har du spørgsmål eller kommentarer så hører vi gerne fra dig i kommentarsporet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 3 =

Andre brugere læste også