Er fugerne mellem dine fliser begyndt at sprække eller revne? Eller er tiden inde til at lægge nye fliser? Så vil det i begge tilfælde være aktuelt med en fugning af fliserne.

Læser du med her, bliver du klogere på, hvad en fugning koster og hvad proceduren er, når der arbejdes med gammel og ny fuge.

4.5/5 - 2 Stemmer

Hvad koster fugning af fliser?

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kræver finesse, erfaring og godt håndværk, når din fuge skal blive flot og snorlige. Derfor kan det også godt svare sig, at du hyrer en professionel til opgaven.

En professionel fugning af fliser kan koste ca. 1.480 kr. ekskl. moms, når der er tale om et nyt badeværelse. Ønsker du hjælp til at fjerne eksisterende fuger på badeværelset, lyder prisen på ca. 1.600 kr. ekskl. moms. Derudover kan der komme tillægspriser, når firmaet skal ud og vurdere opgaven ved dig. Denne besigtigelse kan koste omkring 700 kr.

Hvis du selv vil kaste dig ud i fugning af fliser, kan du forhøre dig i et byggemarked omkring, hvad et flisefugesæt samt fugemasse koster.

sparetip
 
Få den bedst mulige pris på fugningen

Vores bedste tip til læserne er altid at indhente flere tilbud. Det er en nem måde, at kende til omfang & pris på fugningen af dine fliser. Specielt, når det er gratis og uforpligtende! Du udfylder kun én formular, hvorefter 3 håndværkere giver dig deres bedste tilbud og handlingsplan. Takker du ja, så sikres du gratis med 35.000 kr. fra 3byggetilbud.dk enterprisegaranti. Det bliver ikke nemmere!

Klik her og hent dine 3 tilbud nu ❯
Screenshot 20211027 112419 Instagram
Foto: villa.lisa.1

Proceduren med gammel fuge

Når gammel fuge skal fjernes, skal du være opmærksom på, at proceduren vil være forskellig, alt efter hvilken fuge der er lagt. Her guider vi dig, når det enten er hård mørtelfuge eller blød silikonefuge, der skal fjernes.

Gammel mørtelfuge

Det kan være en bøvlet fornøjelse, når der skal fjernes gammel mørtelfuge. Du kan både tage en fugefræser i brug eller bruge en hammer og mejsel til at hugge fugen op.

Vær opmærksom på, at du kun arbejder halvt ned i fugemassen. Hvis fugen ikke er særlig bred, kan du vinde mere arbejdsplads, hvis du fjerner fugen med en skruetrækker.

Du skal passe ekstra godt på, at du ikke kommer til at beskadige de fliser, der ligger omkring fugen. Det er derfor en god idé, hvis du har ekstra fliser til rådighed, hvis uheldet skulle være ude.

Når fugen er fjernet, skal fliserne og fugerne rengøres. Du vil opleve, at den nye fugemasse binder bedst, når der hverken er skidt eller andet. Brug derfor gerne lidt ekstra tid på rengøringen. 

Gammel blød silikonefuge

Skal der fjernes blød silikonefuge, er arbejdsproceduren en lidt anden end ved mørtelfuge. Til en start skal du bruge en skarp hobbykniv, som skal skære fugemassen fri. Skær gerne langs kanterne, og pas ekstra godt på, at du ikke når for dybt ned. Skærer du for dybt, kan du risikere, at du ødelægger den membran, der er underneden.

Når fugen er skåret fri, kan du hive eller trække fugemassen ud. For at fjerne den resterende silikone, skal du have fat i en silikonefjerner, du smører på, og som skal sidde i ca. 24 timer. Silikonefjerneren går effektivt ind og opløser de sidste rester, der måtte være.

Det næste skridt er, at du rengør og renser med vand. Når fugen er helt fjernet, kan du begynde med den nye fugning af fliserne.

Proceduren med ny fuge

Det er muligt, at du selv kan håndtere fugning af fliser. Du skal dog være ekstra påpasselig med, at du gør det korrekt. Hvis fugen ikke lægges rigtigt, kan det særligt i vådrum resultere i, at der kommer fugtskader. Som du nok også allerede ved, kan det blive en dyr fornøjelse.

Det kan anbefales, at du hyrer en professionel til arbejdet, hvis du ikke er sikker på, hvordan du griber arbejdet an. Ikke desto mindre kan du herunder blive klogere på, hvordan du arbejder med ny fuge.

Ny fuge – trin for trin

Opskriften på at få den flotteste fugning er, at fugemassen bliver holdt godt nede i fugen. Det gør du blandt ved at fylde og presse fugemassen godt ned, for at du til sidst arbejder med, at fugen bliver fin og jævn.

Trin 1

Som det første trin skal du ud at investere i det rette udstyr. Det vil sige et flisefugesæt. Tager vi udgangspunkt i, at du skal arbejde med ny mørtelfuge, skal du bruge en murske, så du kan placere fugemasse på en gummispartel. Det er vigtigt, at fugen er relativ fast.

Trin 2

Som det næste trin fører du din spartel diagonalt over fugerne. Arbejd gerne på kryds og tværs, indtil fugerne ser ens ud.

Trin 3

Trin tre er, at du placerer et stålbræt i fugehjørnerne. Her skal der senere arbejdes med elastisk fugemasse.

Trin 4

Trin fire er, at du tager en fugtig svamp i brug, som skal tørres forsigtigt og diagonalt over fugerne. Du kan med fordel arbejde i forskellige etaper, så fugen ikke tørrer ud, før du bruger den fugtige svamp.

Trin 5

Trin 5 er, at du arbejder videre med fugemassen, indtil du vurderer, at der hverken er huller, og massen er jævn. Du skal finde en fugtig svamp frem igen, vride den hårdt op og tørre over fliserne og fugerne med vand. Når der ca. er gået en time, tager du tørre bomuldsklude i brug og tørrer efter, så mere af den overskydende fugemasse fjernes.

Hvis du vurderer, at der dagen efter er cementslør på fliserne, så kan lidt eddikevand få bugt med det.

Screenshot 20211027 112437 Instagram
Foto: femflyttar

Hvad kan vi konkludere om fugning af fliser?

Når der skal arbejdes med fugning af fliser, er der forskellige ting, du skal have i baghovedet. For det første er der forskellige tilgange til at fjerne gammel fugemasse, alt efter om der er lagt hård mørtelfuge eller blød silikonefuge.

I begge tilfælde er det vigtigt med en grundig rengøring af fliser og fuger, før den nye fuge lægges. Det vil nemlig give de bedste forudsætninger for, at fugemassen binder godt.

Fugning af fliser er et arbejde, du selv kan kaste dig ud i. Det kræver dog bare, at du har helt styr på at udføre arbejdet korrekt, da der ellers kan opstå fugtskader.

Hvis du vælger at overlade arbejdet til en professionel, vil det ca. koste 1.600 kr. ekskl. moms at fjerne gammel fugemasse, og 1.480 kr. ekskl. moms for at lægge en ny.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 3 =

Artikler du måske vil synes om