Har du kig på et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal du være opmærksom på, at der er visse begrænsninger, når du skal renovere eller bygge om…

Det har betydning for dig, hvis bygningen er fredet eller bevaringsværdig

Måske er du faldet pladask for et charmerende, gammelt hus? Er huset fredet eller bevaringsværdigt, skal du være opmærksom på, at der er visse begrænsninger, når du skal renovere eller bygge om.

Bedøm indlæg

Det er en god idé at undersøge, om det gamle hus er fredet eller bevaringsværdigt. Det har betydning for dig, hvis du har planer om at renovere eller bygge om i det gamle hus.

Undersøg selv, om det er fredet eller bevaringsværdigt

Er dit hus fredet eller bevaringsværdigt, kan der være begrænsninger på, hvad du må lave ved huset. Og så er det ikke sikkert, at du kan udleve alle dine boligdrømme.

Du kan heldigvis selv undersøge det nemt. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du finde en lokalplan for det område, som huset ligger i. Her skal du blot skrive boligens adresse ind, og så vil det fremgå, om bygningen er fredet eller bevaringsværdig og i hvilken kategori, den er placeret i.

gammelthus2

Sådan vurderer man, om en bygning er bevaringsværdig

Er huset bevaringsværdigt, vil der være krav til, at huset udenpå skal have samme stil som den periode, det i sin tid blev bygget i. Det er op til den enkelte kommune at tage stilling til sagen. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er bevaringsværdien en måde at passe på Danmarks bygningskultur.

Når man tager stilling til, om en bygning er bevaringsværdig, vurderer man det ud fra fem forhold ved bygningen:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Værdien bestemmer, hvor meget du må lave om

De fem forhold – arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand – vurderes på en skala fra 1-9. De får så til sidst en samlet bevaringsværdi, som har en indflydelse på, hvor meget man som boligejer må lave om på ejendommen.

Ofte er bygninger med den højeste værdi (1) fredede bygninger. Er huset fredet, skal du være opmærksom på, at der ofte er mange krav til, hvad man må gøre ved huset, og hvad man ikke må gøre. For at ændre eller ombygge en fredet bygning, skal du kontakte myndighederne, som vil afgøre sagen.

Hvis du har kig på et hus med bevaringsværdig status, kan du få hjælp af en byggeteknisk køberrådgiver, som sammen med dig kan gennemgå huset, så du kan få overblik over omfanget af renoveringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om