I enhver bolig har gulvene meget at sige for rummenes udtryk. Derfor bliver et ridset og slidt gulv hurtigt det første, du lægger mærke til, når du træder ind ad døren. Heldigvis er der hjælp at hente.

Hvis dit gulv trænger til fornyelse, kan en gulvafslibning være løsningen. Men hvad er en gulvafslibning? Og hvad er prisen? Find svarene her.  

5/5 - 1 Stemmer

Hvad er en gulvafslibning? 

En gulvafslibning er en af de behandlinger, som er mest brugte, når et gulv skal have nyt liv. Selve afslibning foregår ved, at ca. 1 millimeter slibes af gulvets overflade.

Selvom det ikke lyder af meget, så kan det alligevel gøre en forskel for dit gulv. Ikke nok med at gulvafslibningen kan fjerne den efterbehandling, som dit gulv har, så kan den også fjerne de ridser, der måtte være. 

Gulvafslibning versus gulvafhøvling

Når du skal have gulvet fornyet, vil du sikkert også støde på ordet; gulvafhøvling. Men der er flere grunde til, at der ofte vælges en gulvafslibning til gulve. En gulvafslibning er mindre hårdt for gulvet. Der slibes som sagt kun 1 millimeter af gulvet.

Du skal nemlig også huske på, at et gulv ikke kan slibes utallige gange – gulvet skal nemlig også være tykt nok til det. Ved en gulvafhøvling slibes der omvendt næsten 2-4 millimeter af. Gulvafhøvlingen bruges ofte kun, når gulvet har dybe ridser eller gulvet er meget ujævnt. 

sparetip
 
Få en bedre priser på gulvafslibningen:

Vores bedste tip til læserne er altid at indhente flere tilbud.
Det er en nem måde, at kende til omfang & pris på gulvafslibningen.
 
Specielt, når det er gratis og uforpligtende!
 
Du udfylder kun én formular, hvorefter 3 håndværkere giver dig deres bedste tilbud og handlingsplan.
Takker du ja, så sikres du gratis med 35.000 kr. fra 3byggetilbud.dk enterprisegaranti.
Det bliver ikke nemmere!

Indhent 3 uforpligtende tilbud nu ❯

Hvorfor sliber man gulve? 

Med tiden er det ikke til at undgå, at dine gulve får mærker og ridser. Jo flere ridser et gulv får, jo mere udsat er det for, at vand og andre væsker trænge ned i gulvet – og det kan selvfølgelig give plamager.

Hvis du har en hund, vil der sikkert også være synlige mærker i gulvet efter det. Det samme gælder, hvis du har et hjem, hvor I går meget ind med sko på.

Eller hvis du har tunge møbler, som ikke har filtdutter under sig. Ridser og småskrammer kan nemt komme gennem årene – derfor vælger mange også at få gulvene afslebet.  

Hvis dit gulv trænger til fornyelse, så kan en gulvafslibning måske være løsningen. En gulvafslibning kan være med til at transformere et slidt trægulv.

Og faktisk kan det også være med til at lysne gulvet – og det kan gøre underværker for din indretning. Et lyst gulv vil ofte give en illusion af, at rummet er større. 

Hvilke gulve kan jeg slibe? 

Når det kommer til gulvafslibninger, så er spørgsmålet selvfølgelig: hvilke gulve kan du slibe? Lad os prøve at tage det fra en ende. 

Generelt er det trægulve, som afslibes, og en gulvafslibning kan ske på: 

  • massive gulve – som f.eks. parketgulve 
  • lamelgulve.

Der kan ikke laves en gulvafslibning på laminatgulve. Selvom det kan have et udseende, som ligner træ, så består overfladen af plastlaminat i et tyndt lag.

Sådan gør du

Hvis du overvejer, om du selv skal lave din gulvafslibning, så er der flere ting, du skal være opmærksom på. Men lad os først se på de forskellige trin, du skal følge, når der skal laves en afslibning. 

  • Som det første skal du være sikker på, at dit trægulv kan slibes – altså, er det tykt nok? Der er flere måder, du kan undersøge det på. Du kan fjerne et fodpanel og finde et lille spejl, du sætter ned. Det kan give dig en indikation af, hvor tykt gulvet er. Du kan også fjerne den lille plastikkrans, der er ved dit radiatorrør. Her kan du også kigge ned og se gulvets tykkelse.  
  • Næste trin er, at du skal have tømt det rum, du skal arbejde i. For du vil naturligvis gerne komme rundt på hele gulvet, så det får et ensartet udseende. Hvis der er synlige søm i gulvet, så kan du dykke eller slå dem længere ned i gulvet. Stikker de for langt op, så kan det ødelægge slibemaskinen.
  • Skulle der være lidt mindre revner eller huller, så er det en idé at købe træspartelmasse, som du kan udfylde hullerne med. Når massen er tørret, så slib gerne efter med lidt sandpapir, så det er på niveau med resten af gulvet. 
  • Du skal nu også sørge for at rengøre dit gulv.

Du vil nu være klar til selve gulvafslibningen: 

  • Først skal dit trægulv have en grovslibning. På den måde fjernes den efterbehandling, så gulvet har fået tidligere. Grovslibningen er selvfølgelig også inde og fjerne de forskellige ridser og småskader, som dit gulv har. Når grovslibningen er færdig, skal du gerne stå med et jævnt gulv. 
  • Nu er det tid til at lave en finslibning. Med en finslibning vil dit gulv få en endnu pænere overflade, og det betyder selvfølgelig også noget for dit slutresultat. 
  • Dit gulv vil nu være klar til den efterbehandling, som du ønsker. 

Efterbehandling af dit trægulv

Den rette efterbehandling er også en vigtig del af arbejdet med dit trægulv. Det er en behandling, hvor du både kan beslutte, hvilket udseende, dit trægulv skal have – men det har en betydning for, hvor “lukket” gulvoverfladen bliver. Altså hvor modtagelig bliver overfladen for væsker og for ridser. 

De mest gængse efterbehandlinger er lakbehandling, oliebehandling og ludbehandling. Der findes flere at vælge mellem, men lad os starte med at kigge på disse tre: 

Lakbehandling

  • Lakbehandling er den behandling, hvor overfladen er mest lukket. Og det er en fordel, hvis der spildes vin, saftevand eller andre farvede væsker. Her skal du være opmærksom på, at hakker i gulvet kan være svære at reparere – i hvert fald hvis det ikke skal kunne ses bagefter. 

Oliebehandling

  • En oliebehandling vil gøre overfladen lettere at reparere, hvis der kommer skader. Men – hvis der bliver spildt på gulvet, så vil det nemmere trænge ned i trægulvet. Overfladen er nemlig til den mere åbne side. 

Ludbehandling

  • Ludbehandlingen har en overflade, som er endnu mere åben end oliebehandlingen. Du vil derfor få et gulv, hvor væske nemt kan trænge ned i gulvet. Omvendt vil ridser og hakker være nemme at reparere. 

Kan du selv lave en gulvafslibning? 

Det korte svar er ja, men der kommer også et men bagefter. Her er der en liste med ting, som du skal være ekstra opmærksom på, hvis du gerne vil komme godt i mål: 

Vær opmærksom på gulvets tykkelse: 

Når der laves en gulvafslibning, skal du være meget opmærksom på, hvor tykt dit gulv er. Du kan nemlig komme til at ødelægge dit gulv, hvis det slet ikke har en tyk nok overflade til, at det kan slibes mere på. 

Kræver erfaring med en slibemaskine:

Det kræver selvfølgelig også en del erfaring, når du står med en slibemaskine. Når det er sagt, så skal du også gerne bruge den rette teknik, når du arbejder med gulvet.

Ellers kan der være en chance for, at gulvet bliver ødelagt, selvom det ikke har været meningen. Du kan nemlig komme til at lave skader, som ikke er helt nemme at udbedre igen bagefter. Når du sliber gulvet, vil du rigtig gerne undgå, at der kommer kutterslag. Det vil sige slag, som gør, at gulvet bølger. 

Vigtig med det rette sandpapir:

Det er også vigtigt, at du kan vælge det rette sandpapir til maskinen. Hvis du finder en kornstørrelse, som er for fin, så ender du bare med at polere den efterbehandling, som gulvet har.

Det betyder, at du slet ikke får slebet gulvet. Til grovslibningen skal du som udgangspunkt bruge sandpapir med kornstørrelse 40 – du vil nemlig gerne have, at sandpapiret er groft nok til, at det sliber på gulvet. Til finslibningen bagefter skal du omvendt finde kornstørrelse 80.

Pas på panelerne: 

Maskinen du arbejder med, kan let komme for tæt på dine paneler. Det skal du gerne undgå. Ellers kan dine paneler ende med at blive ødelagte. 

Hvis du ikke har den store erfaring med at slibe gulve, så kan det være en idé at hyre en professionel. Så skal du hverken døje med ondt i hovedet over, hvordan du gør, og om du gør det forkert. 

Derfor skal du bruge en professionel

Som du lige har set herover, så er der flere forskellige faldgruber, du kan falde i, hvis du selv laver en gulvafslibning. Hvis du helst vil undgå besværet med en gulvafslibning, som muligvis går galt, så kan en professionel helt sikkert hjælpe dig. 

Du kan være helt sikker på, at du ender ud med et godt resultat, når du hyrer hjælp udefra. En professionel vil have prøvet at slibe et gulv mange gange før. Det betyder også, at vedkommende kender til den rette måde at gøre på det. Du vil derfor også opleve, hvordan dit trægulv får den opfriskning, som du måske hele tiden har håbet på. 

Når du hyrer en professionel, så kan du også få god hjælp og vejledning til, hvordan slutresultatet bliver for dit gulv. Altså hvordan kan det efterbehandles, så det får den farve, du foretrækker. Det betyder også, at du selv sparer meget tid på research arbejde, da en professionel kan vise dig de muligheder, du har. 

Når du hyrer hjælp til en gulvafslibning, slipper du også selv for at stå med materialeindkøb, leje af maskine og at finde ud af, hvordan du udfører arbejdet. Det kan nemlig også trække tænder ud, hvis det er første gang, du skal gøre det. 

Prisen på en gulvafslibning

Prisen når du hyrer hjælp

Du vil altid opleve, hvordan du kan få forskellige priser, alt efter hvem du kontakter. Derfor er din tid godt givet ud, hvis du udvælger 3 firmaer, du indhenter tilbud fra. Det kan være starten på at få den bedste pris. 

Når du indhenter tilbud, er du ikke forpligtet til at tage imod dem, du får. Men – det kan være en god måde at fornemme prisniveauet på. Sørg også gerne for at få tilbuddene tilsendt – så bliver det nemmere at nærstudere, hvad der er med i prisen. 

For at give dig en konkret idé omkring prisen på en gulvafslibning, kan den ligge på omkring 100 kr./kvadratmeter. Der er flere faktorer, der kan påvirke din pris.

Dem skal vi se på herunder: 

  • Hvor mange kvadratmeter skal der slibes? For det betyder selvfølgelig noget for, hvor lang tid arbejdet tager. 
  • Hvilken stand er dit gulv i? Hvis der er mange ridser, småskader og plamager, som skal udbedres, så er det også en ting, der kan påvirke din pris. 
  • Hvilken efterbehandling vil du have på dit gulv? Har du særlige ønsker til, hvor åben eller lukket overfladen skal være? Og har du ønsker til den farve, gulvet ender med at få? Her kan der være forskel i priserne på de enkelte behandlinger. 
  • Er du hjemme under arbejdet? Alt afhængig af hvor mange rum, der skal arbejdes i, så kan det kræve lidt mere koordineringsarbejde, hvis du er hjemme. Det kan nemlig betyde, at det skal aftales, hvornår der kan arbejdes i hvilke rum. 

Før du takker ja til et tilbud, så vær helt sikker på, hvad tilbuddet indeholder. Er der også taget højde for den efterbehandling, du eventuelt skal have? Eller er det f.eks. en udgift som kommer ud over. Der kan nemlig være forskel på, hvad firmaerne inkluderer i deres priser – kig det derfor gerne igennem en ekstra gang. 

Prisen når du selv sliber gulvet 

Hvis du selv vil klare din gulvafslibning, så kan prisen være billigere, end når du hyrer hjælp.

For at hjælpe dig på vej får du her et overblik over de ting, du skal anskaffe dig til arbejdet: 

  • En gulvslibemaskine. Du behøver selvfølgelig ikke gå ud og købe en gulvslibemaskine. Heldigvis tilbyder flere byggemarkeder, at maskinerne kan lejes af dem. 
  • En kantslibemaskine. Som du læste længere oppe, så skal du passe på med, at gulvslibemaskinen ikke kommer for tæt på gulvets kanter og paneler. Ellers kan de gå i stykker. Her skal du i stedet bruge en kantslibemaskine. Det vil også være en maskine, du kan leje. 
  • Sandpapir. Du vil skulle bruge forskellige typer sandpapir. Som sagt skal du starte gulvafslibningen med en grovslibning for bagefter at lave en finslibning. Til grovslibningen skal du typisk finde sandpapir med kornstørrelse 40.

    Til finslibningen skal du op omkring kornstørrelse 80. Hvis du er i tvivl om, hvor meget du skal bruge og kornstørrelsen, så kan du også få råd og vejledning det sted, hvor du køber det. Jo flere rum og jo flere kvadratmeter du arbejder på, desto mere vil du skulle bruge. 
  • Efterbehandling. Noget du også skal huske at indregne, er prisen for efterbehandlingen, dit gulv skal have. Hvis du oplyser antallet af kvadratmeter, der skal efterbehandles, så kan en professionel tit hjælpe dig videre. 

Undersøg gerne priserne på alle materialerne forskellige steder. Der vil helt sikkert også være en forskel i, hvad de forskellige byggemarkeder tager for tingene. Find derfor den bedste pris, når du udvælger f.eks. 3 byggemarkeder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − 6 =

Artikler du måske vil synes om