Hvordan ved du, om den grund, du ejer eller overvejer at købe, er forurenet? En forurenet grund er ikke kun dårlig for miljøet. Den kan potentielt også blive en dyr affære for ejeren…

Hvor kommer forureningen fra?

Hvordan ved du, om den grund, du ejer eller overvejer at købe, er forurenet? En forurenet grund er ikke kun dårlig for miljøet. Den kan potentielt også blive en dyr affære for ejeren, hvis grunden viser sig at være forurenet, og huset derfor bliver vanskeligt at sælge igen.

Bedøm indlæg

Den hyppigste årsag til forurening på private grunde er lækager fra eksisterende eller tidligere private olietanke på grunden. Har der været en olietank, så er der risiko for, at grunden i større eller mindre grad kan være forurenet.

Er du i tvivl om, hvorvidt der har været, eller er en olietank nedgravet på din grund, kan du kontakte din kommune. Siden 2012 har det nemlig været lovpligtigt, at kommuner landet over skal indsamle informationer om alle tidligere og eksisterende olietanke. Du kan finde oplysninger om din kommune på borger.dk.

Selvom der skulle være en olietank på din grund, er det ikke nødvendigvis årsag til panik. Er der kun tale om moderat forurening af grunden, er der ikke som sådan sundhedsrisiko forbundet med at bo på og benytte den til almindelige formål.

jumpstory download20200320 124606

Få svar og ro

Hvis en forurenet grund udgør en decideret sundhedsrisiko, er der som oftest tale om grunde, hvor der tidligere har været industri. Dette kan du let selv undersøge ved at gå i de historiske arkiver for lokalområdet.

Viser det sig, at der tidligere har været drevet landbrug eller industri på grunden, giver det mening at kaste sig ud i yderligere undersøgelser.

Det letteste er at undersøge, om grunden er listet som forurenet. Det kan undersøges hos den pågældende kommune. Du kan også søge mere information og oplysninger om forurenede grunde på Miljø- og Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Der er ca. 30.000 danske grunde, som er registrerede som forurenede. Men der er naturligvis stadig også uregistrerede forurenede grunde. Derfor er det altid en god idé at dobbelttjekke.

Er du stadig i tvivl om din grund efter at have tjekket optegnelserne, kan du overveje at få foretaget en miljøundersøgelse. Her anbefaler vi, at du tager en dialog med rådgiver, som kan fortælle dig nærmere om om dine muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om