Klimaforandringerne er over os. Det er ikke noget nyt. Alle taler om det. Og det er der gode grunde til…

Kalundborgfamilie mærkede konsekvenserne

Klimaforandringerne er over os. Det er ikke noget nyt. Alle taler om det. Og det er der gode grunde til, men det ser desværre ud til, at klimaforandringerne kommer til at påvirke husejere med havudsigt. Deres huse presses i værdi, og det får økonomiske konsekvenser.

Bedøm indlæg

Ifølge Kristeligt Dagblad fik en familie fra Kalundborg konsekvenserne at mærke på den hårde måde. Familien fik nedsat husets grundværdi og ejendomsværdi med hele 35 procent. Sagen endte i Landsskaderetten. Og kalundborgfamiliens ejendom endte med at blive vurderet til 2,4 millioner kroner, hvor den tidligere var blevet vurderet til 3,7 millioner kroner. Det vil sige et stort værdifald på 1,3 millioner kroner.

Begrundelsen for ejendommens værdifald var, at familiens ejendom risikerer at blive oversvømmet ved stormflod i Kalundborg Fjord, hvor vandet stiger og kan ramme både hus og have. Også husets grundværdi faldt. Hvor grundværdien før var blevet vurderet til 1.000.000 kroner, blev den nu vurderet til 585.000 kroner.

560640 pksslj 953

Flere kystboliger trues i fremtiden

Spørgsmålet er, om vi kommer til at se lignende retskrav i fremtiden. Det mener i hvert fald Søren Gram, der er seniorprojektleder i Teknologirådet.

”På længere sigt er der ingen tvivl om, at flere kystboliger vil blive voldsomt mere truet, end de er i dag. Det er både dem, der er truet med oversvømmelser og grænseskridning,” fortæller han til nyhedsbureauet Ritzau.

Problemet er, at folk mister interessen for huse, der ligger ud til kysten. Risikoen for oversvømmelse skræmmer folk, fortæller Søren Gram.”Nogle kommuner er for dårlige til at melde risikoen ved kystboliger ud. Det er politisk ømtåleligt, fordi huspriserne vil falde i værdi, og det bliver man voldsomt upopulær på,” siger han.

Ifølge Kristeligt Dagblad er der siden 2012 ikke blevet lavet nye offentlige ejendomsvurderinger. Det betyder, at der på årlig basis lægges et beløb til, hvis ikke der er tale om en grundlæggende omvurdering af ejendommen. Vurderingen af de huse, der er truet af klimaforandringerne, bliver derfor reelt vurderet for højt. Heldigvis kommer der i 2020 en ny lovgivning på området, der tager højde for værdivurdering af huse i klimaudsatte områder.

Dansk Ejendomsmæglerforenings direktør, Ole Hækkerup, fortæller, at flere og flere boligkøbere er begyndt at udvise interesse for, hvilken betydning klimaforandringerne har for det område, de gerne vil købe bolig i.

”Folk vil naturligvis gerne beskytte deres investering, og hvis stedet oversvømmes, ændrer det jo grundlaget for prisen og vurderingen”, siger Hækkerup til nyhedsbureauet Ritzau.

”Som huskøbere skal man huske at spørge til risikoen, og der er det mest logisk at tjekke lokalplanerne, og om der er planer om at lave kystsikring. Det er i virkeligheden nøglen til at sørge for unødige bekymringer.”, tilføjer Hækkerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om