Det ligger jo sådan set allerede i ordene, at der er tale om to forskellige forsikringstyper:…

Ejerskifteforsikring

Det ligger jo sådan set allerede i ordene, at der er tale om to forskellige forsikringstyper: husforsikring og ejerskifteforsikring. Men har du styr på, hvad de hver især dækker? Og endnu vigtigere, hvad de ikke dækker?

Bedøm indlæg

En ejerskifteforsikring tilbydes af sælger til køber. Det er dog ikke lovpligtigt, at sælger skal tilbyde en sådan. Men når der tegnes en ejerskifteforsikring, er det denne, der skal dække fremtidige krav fra køber. Og altså ikke længere sælger.

Det er dog ikke sådan, at ejerskifteforsikringen dækker alle fejl og mangler, der dukker op i mange år frem efter overtagelsen af boligen. Der er selvfølgelig forskel fra forsikring til forsikring. Som altid er det væsentligt, at du sørger for at nærstudere vilkårene i en forsikringspolice. Tag evt. en professionel rådgiver med på råd.

Men som udgangspunkt dækker en ejerskifteforsikring ikke de skader, der allerede er nævnt i tilstandsrapporten. Den tilstandsrapport, der blev udfærdiget ved købet af boligen. Det gælder ikke kun de konkrete skader, der er omtalt i rapporten, men også mere generelt. Hvis der for eksempel er nævnt en sætningsskade i tilstandsrapporten, vil en ejerskifteforsikring i langt de fleste tilfælde ikke dække skader, der på nogen måde kan relateres til sætningsskader. Både direkte og indirekte.

Til gengæld dækker ejerskifteforsikringen (i de fem eller ti år, den er tegnet for) skader, der er forårsaget af hidtil uopdagede bygge- og konstruktionsfejl på boligen.

Husforsikring

Din husforsikring er derimod den, der skal dække skader og fejl, som opstår siden hen. Skader, der ikke skyldes bygge- eller konstruktionsfejl. Den kan dække skader efter indbrud, vejrforhold eller brand (brandforsikringsdelen er ret væsentlig). Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en række undtagelser, så det er vigtigt at nærlæse din police, så du altid er sikker på, hvor du er dækket ind og hvor der potentielt er huller i osten.

Din husforsikring skal også dække erstatning af indbo ved tyveri, den kan indeholde en ansvarsforsikring, hvis tagsten fra din bolig lander i naboens drivhus og mange husforsikringer indeholder også dækning for skader på skjulte rør.

Kort opsummeret dækker denne type forsikring pludseligt opståede skader, der ikke skyldes misligehold. Men igen – og som altid – kan det variere fra forsikring til forsikring, så vær meget opmærksom, når du vælger.

To forsikringer – to selskaber

Det er værd at nævne, at det er anbefalelsesværdigt at tegne din ejerskifteforsikring og din husforsikring hos to forskellige forsikringsselskaber. Det giver dig en fordel, hvis der skulle opstå tvist om, hvilken af de to, der skal dække skaderne på din bolig. Såfremt du ender med at benytte dig af forsikringer i forskellige forsikringsselskaber, så er det vigtigt, at du husker at anmelde begge steder.

jumpstory download20200320 133835
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om