Hvis du kigger på hus, har du sikkert hørt om en ‘ejerskifteforsikring’. Men hvordan er det lige med sådan en? For kan alle og enhver få den, eller…

Gyldige rapporter før ejerskifteforsikring

Hvis du kigger på hus, har du sikkert hørt om en ‘ejerskifteforsikring’. Men hvordan er det lige med sådan en? For kan alle og enhver få den, eller er der krav, der skal være opfyldt?

Bedøm indlæg

Som udgangspunkt ligger muligheden for at få en ejerskifteforsikring åben for alle huskøbere. Men der er nogle enkelte krav, der skal opfyldes.

Der skal foreligge en gyldig tilstandsrapport samt en gyldig elinstallationsrapport på boligen. Det er ikke som udgangspunkt relevant hvor mange fejl, der er påtalt i rapporterne. Men de skal stadig være gyldige. De skal være udfærdiget inden for det seneste halve år. Er rapporterne mere end seks måneder gamle, er de ikke gyldige i denne sammenhæng.

Det er sælgers ansvar at bestille rapporterne og sørge for, at de lever op til de nuværende krav. Som regel er det noget, ejendomsmægleren tager sig af. Ligeledes er det også sælgeren (og dennes mægler), der tilbyder dig en standard ejerskifteforsikring, hvor det typisk er fornuftigt at tage en dialog med en uvildig rådgiver, så du er sikker på at få indhentet nogle tilbud på ejerskifteforsikringer, som passer til dit behov.

jumpstory download20200320 124328

Huseftersynsordningen

Dette system kaldes overordnet set for ‘huseftersynsordningen’. Det er frivilligt for en sælger, om han ønsker at anvende huseftersynsordningen. Men fordelen for sælger er, at han frigør sig for det 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler over for køber, som ellers påhviler sælgeren.

Tegnes der en ejerskifteforsikring, overgår dette ansvar til forsikringsselskabet. Du skal dog som køber være opmærksom på, at en ejerskifteforsikring ikke dækker de fejl og mangler, som allerede er påtalt i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten.

Hvis sælger ønsker at give tilbud om en ejerskifteforsikring, henter mægleren et sådant, som tilbydes køber. Som køber har du ret til at vælge hvilken som helst ejerskifteforsikring. Du behøver ikke nødvendigvis benytte dig af netop dette tilbud.

Der kan være mange penge at spare på at vælge de rette forsikringer. Og det kan koste dig dyrt, hvis du vælger de forkerte. Gør derfor dig selv den tjeneste at tage en uvildig forsikringsrådgiver med på råd. Det betaler sig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om
jumpstory download20200320 123733
Læs mere

Hvad er grundskyld?

Hvis du overvejer at købe bolig, har du sikkert hørt udtrykket grundskyld. Det samme gælder, hvis du netop…