Har du brug for køberrådgivning? Det kan være svært at vide, om du har brug for at få hjælp af en uvildig…

Test: Er køberrådgivning nødvendigt?

Har du brug for køberrådgivning? Det kan være svært at vide, om du har brug for at få hjælp af en uvildig rådgiver i forbindelse med dit boligkøb. Især hvis du ikke ved hvilke områder, du skal igennem. Tag vores minitest her og bliv lidt klogere.

Bedøm indlæg

Vi har herunder listet en række eksempler på scenarier, som du som boligkøber kan komme ud for. Læs dem igennem og vurder, om du kan svare ja, nej eller måske til spørgsmålene.

Det er vigtigt at understrege, at nedenstående kun er udvalgte eksempler og ikke dækker samtlige aspekter af et boligkøb.

floor plan 1474454 1280 1

Jura

  • Du har fundet en bolig, som du gerne vil købe. Du skal nu afgive et bud til sælger. Ved du, hvordan du gør?
  • Du og sælger er blevet enige om en købspris. Nu er det tid til at forhandle detaljerne i købsaftalen på plads. Før I underskriver købsaftalen skal I have styr på alt fra overtagelse af løsøre i boligen til overtagelsesdato. Har du selv styr på alle detaljerne og faldgruberne i en købsaftale, så du kan få den forhandlet på plads?
  • Du har modtaget refusionsopgørelsen på din nye bolig. Forstår du, hvad den indeholder, og hvor meget du skal betale ekstra oveni købssummen?

Økonomi

  • Du drømmer om at købe fast ejendom. Men du er i tvivl om, hvor dyrt du kan købe. Ved du, hvordan du finder ud af det?
  • Du har forelsket dig i en bestemt bolig, som lige nøjagtigt ligger inden for dit købsmaksimum. Har du overblik over, hvor meget det vil koste dig pr. måned at bo i boligen?
  • Du skal forhandle en låneaftale med dit pengeinstitut, så du kan købe din drømmebolig. Forstår du de mange forskellige låntyper, som banken tilbyder dig? Og kan du gennemskue konsekvenser og fordele ved de forskellige muligheder?

Byggeteknik

  • Du har fundet den helt rigtige bolig til dig og din familie. Der mangler bare lige et enkelt værelse, så er det helt perfekt. Ved du, om du har lov til at bygge til, og hvor meget det i så fald vil koste dig?
  • Du læser tilstandsrapporten på din kommende bolig og kan se, at der er nogle anmærkninger. Men kan du gennemskue konsekvensen af anmærkningerne og vurdere, om de er alvorlige og skal udbedres nu og her, eller om de kan vente et år eller to?
  • Ejendomsmægleren har fortalt dig, at taget på dit drømmehus er super fint, men bare lige trænger til en gang maling. Har du styr på, om det rent faktisk er rigtigt, eller om taget kræver en udskiftning inden for den nærmeste fremtid?

Forsikring

  • Du har fundet din drømmebolig, aftalt pris med køber og fået købsaftalen på plads. Men ved du, hvilke forsikringer, du skal have og fra hvornår de skal være gældende?
  • Der foreligger et tilbud på en ejerskifteforsikring hos ejendomsmægleren, hvor du er ved at købe din bolig. Ved du, hvad denne forsikring dækker og om tilbuddet fra mægleren er det bedste for dig?
  • Du har netop overtaget din nye bolig, og efter en uge står hele gulvet i bryggerset under vand. Er du klar over, om dine nye forsikringer dækker skaden og hvordan du skal agere, for at få den udbedret?

Dine svar?

Kan du svare oprigtigt ja på et spørgsmål, behøver du som udgangspunkt ikke hyre en uvildig rådgiver til at hjælpe dig på dette område. Men svarer du nej eller måske til blot et af spørgsmålene i en kategori, vil vi anbefale, at du henter professionel hjælp udefra. Når du vælger at benytte køberrådgivning, kan du selv vælge hvilke områder, du ønsker at få uvildig rådgivning inden for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om
rsz book shelves book stack bookcase 207662
Læs mere

Ejerudgift

Ejerudgift: De fleste er godt klar over, at selve prisen på en bolig kun udgør en del af…