Da Louise og Lars skulle bygge til på deres hus fra 1970’erne, endte de ved et tilfælde med at hyre uvildig, økonomisk rådgivning ind til…

Uden job, ingen tilbygning

Da Louise og Lars skulle bygge til på deres hus fra 1970’erne, endte de ved et tilfælde med at hyre uvildig, økonomisk rådgivning ind til projektet. En beslutning, der viste sig at være noget af det bedste, de har brugt penge på.

Bedøm indlæg

I Hadsten nord for Aarhus bor Louise og Lars med deres tre børn og to hunde. Deres hus fra 1970’erne har for nylig fået en tilbygning og en nyanlagt baghave. Men alle disse forbedringer havde, ifølge parret selv, ikke været mulige, hvis de ikke havde haft en økonomisk rådgiver ved deres side.

Louise var i gang med en ny uddannelse og havde fået stillet et job som dagplejer i udsigt efterfølgende. Men for at kunne have en dagpleje i hjemmet, skulle parrets hus tilpasses. En tilbygning med nogle ekstra værelser ville gøre det muligt for Louise at huse dagplejebørn adskilt fra familiens private hjem. Desuden var husets baghave mest af alt en jordvold. Derfor skulle haven gentænkes og gøres klar til legende dagplejebørn.

Men da parret gik til deres bankrådgiver for at låne penge til ombygningen, var der ikke megen hjælp at hente. »Vi havde følelsen af hurtigt at blive stemplet i banken. Når man kommer ind og fortæller, hvad man laver, og hvor mange børn man har,« forklarer Louise.

Baseret på parrets indtægt ville banken ikke låne dem penge til ombygningen. Det var som en ond spiral for parret. For Louise var jo sikret job – og dermed en fornuftig indtægt, som ville berettige dem til lånet. Men for at få jobbet og indtægten skulle huset tilpasses, så Louise kunne have dagplejebørn.

design desk display 313690 1

Fik en økonomisk rådgiver ved et tilfælde

Louise og Lars stod i en svær situation. For hvordan skulle de overbevise banken om, at indtægten ville komme sammen med banklånet og tilbygningen?

Tilfældigvis havde parret kontakt med en tømrer, der skulle give et tilbud på ombygningen. Han anbefalede dem at tage kontakt til BoFinans og få en snak med en uvildig økonomisk rådgiver. Parret var skeptiske, men eftersom den første indledende samtale var gratis, kunne det jo ikke skade.

Mødet med Torben fra BoFinans var lidt af en øjenåbner for parret. »Allerede ved første møde understregede Torben, at han var vores rådgiver. Uanset hvad banken tilbød, så ville han være på vores side,« fortæller Lars. Og netop mavefornemmelsen og tilliden blev det afgørende punkt for Louise og Lars.

»Vi havde oplevet, at banken satte os i kasser. Vi har tre børn, og det placerer os i en bestemt kasse. Torben så på vores konkrete forbrug«.

Torben fra BoFinans kom derfor til at spille en afgørende rolle i Louise og Lars’ byggeprojekt: »Han var med til alle forhandlinger i banken. Han fik fuldmagt til at stå for alle forhandlingerne på vores vegne. Havde vi ikke haft Torben, var det ikke gået igennem,« understreger Lars.

Plads til dagplejebørn

»Hele processen handlede om, at jeg skulle være dagplejer,« fortæller Louise. »Vi havde derfor brug for et ekstra værelse for at opdele huset i dagplejeafdeling og privat«.

Louise og Lars startede med selv at udfærdige nogle skitser over, hvordan de forestillede sig, tilbygningen skulle være. De benyttede sig af erfaringer fra venner og bekendte, og tog kontakt til håndværkere ud fra andres anbefalinger.
Alt sammen for at få en idé om hvad ombygningen ville koste, før de gik i banken.

Og netop en af disse håndværkere foreslog, at parret startede et helt andet sted. »Han anbefalede os, at vi skulle tage kontakt til (Torben Kristensen, økonomisk rådgiver og indehaver af BoFinans Aarhus., red.) Netop for at få det finansielle på plads helt fra begyndelsen.«

jumpstory download20200319 110256

Økonomisk rådgivning med fokus på drømmene

Louise og Lars bookede et indledende møde hos Torben fra BoFinans, hvor han gennemgik deres økonomiske situation sammen med dem.

Og til parrets overraskelse handlede mødet ikke kun om, hvad de havde råd til.
»Torben hjalp os med at sætte fokus på, hvad der skulle være råd til i vores familie fremover,« forklarer parret og fortsætter:
»Vi vil gerne på en skiferie hvert år, så det skulle der være luft til i budgettet«.

Parret oplevede nu, at den økonomiske rådgivning, de modtog, var væsensforskellig fra den, de havde fået i banken. For hvor bankrådgiveren så begrænsninger, så BoFinans muligheder.

Louise var studerende under hele processen men sikret et job efter sin uddannelse. »Torben hjalp os med at overbevise banken om, at jeg var sikret en reel indtægt så snart uddannelsen var ovre,« siger Louise.

Louise og Lars fik uvildig, økonomisk rådgivning, som var målrettet deres ønsker og behov. Ikke rådgivning, der passede ind i kasser eller bestemte regelsæt.

»Torben var god til at se fremtidsmulighederne og hjælpe os med at stille skarpt på vores ønsker. Han forklarede os, at mange vælger at betale huset af med det samme og derfor i første omgang vælger drømmene fra. Så sidder man som pensionist og har en god økonomi men ikke længere sit gode helbred eller overskud til at udleve drømmene.« forklarer parret. »Torben guidede os til at betale af på et niveau, der gjorde vores hverdag og vores ønsker bedre.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om