Vi ved alle, at det er vigtigt at spare på energien og mindske CO2-udledningen. Men hvordan gør man helt konkret – udover at anskaffe energibesparende hårde hvidevarer?
I denne artikel ser vi på fænomenet “passivhuse”. Vi finder ud af, hvad det vil sige, at et hus er et passivhus, hvordan det adskiller sig fra et lavenergihus, hvad det koster, og om det overhovedet kan betale sig at investere i et sådant hus. Dette og meget mere kan du finde her i artiklen om passivhuse.
Hvad er et passivhus?
Konceptet omkring “passivhus” kommer fra Tyskland, hvor det hedder “Passivhaus”. Et passivhus ses som løsningen på mange energi- og CO2-mæssige problemer, idet det allerede nu opfylder mange klima- og miljøkrav, som kommer til at blive endnu vigtigere i en ikke alt for fjern fremtid.
For at definere begrebet “passivhus” er vi nødt til at tage fat i energimærkningen af boliger. Vi har skrevet en artikel om energimærkning og her er blot et superkort uddrag:
I Danmark er vores boliger inddelt i energiklasser.
Og nøjagtig som med klassifikationen af hårde hvidevarer, så er det også her klasse A, som er den mest energibesparende.
Energiklasserne markeres med bogstaver fra A til G, hvor A er den mest effektive energiklasse og G den klasse, hvor energitabet er størst.
Idet der er sket en hel del på boligmarkedet, siden energiklasserne blev udtænkt, er energiklasse A nu inddelt i 3 forskellige underklasser:
- A2020
- A2015
- A2010
Du kan finde mere information om A2020 her.
Nogle steder kan du finde information om en fjerde energiklasse under A – den såkaldte A2020+ (eller Passiv). Dette er energiklassen, som er lavet specifikt til passivhusene.
For hver energiklasse er fastsat en grænseværdi, som betegner det årlige energiforbrug. Denne værdi er udtrykt i kWh per kvadratmeter opvarmet boligareal.
Inden vi går videre skal det siges, at Bygningsreglementet, som opstiller de specifikke energikrav til huse i Danmark endnu ikke har udarbejdet retningslinjer og regler for passivhuse. Dette er fordi passivhuse stadig er et ret nyt koncept i Danmark – og det er det også, selv om der siden omkring år 2000 er blevet bygget huse, som i hvert fald stræber efter at være passivhuse.
Dette gør at vi, ligesom mange andre informationstjenester og firmaer, holder de tyske standarder for passivhuse for øje, mens vi venter på, at Bygningsreglementet udarbejder sine retningslinjer.
Kravene i A2020+ kategorien, som er dem som passivhusene skal overholde, er strenge. Meget strenge.
For at gøre tingene klarere kan vi sammenligne energiklassen A2020+ med A2020-energiklassen.:
- I A2020-kategorien er grænseværdien for det årlige energiforbrug til opvarmning på maks. 27 kWh per kvadratmeter opvarmet boligareal.
- I passivhusets tilfælde, dvs. kategorien A2020+, må det maksimale varmeenergiforbrug ikke overskride 15 kWh per kvadratmeter per år.
Som du kan se er der tale om næsten en halvering af forbruget.
Regner du på det, vil du kunne se, at ved et boligareal på 100 kvadratmeter, som er klassificeret som et A2020-hus og er et såkaldt lavenergihus, vil du have mulighed for at bruge maksimalt 27×100 kWh per år på opvarmning og varmt brugsvand – det vil sige 2.700 kWh på årsbasis.
Du kan læse mere om lavenergihuse her.
I et passivhus vil dette forbrug skulle være mindre end 1.500 kWh årligt for en bolig af samme størrelse.
Dette er absolut ikke meget, og det er dermed yderst vigtigt, at passivhusene er bygget til at bruge så lidt energi som muligt, til at opsamle varmeenergi fra omgivelserne og til at holde mest muligt på den varmeenergi, som det opmagasinerer uden at gøre indeklimaet uudholdeligt.
Lad os se lidt mere på, hvordan dette gøres i praksis.
Er der forskelle på et passivhus og et lavenergihus?
Som vi netop har set, så er en af de store forskelle på et passivhus og et lavenergihus et næsten halveret maksimalt energiforbrug.
En anden meget stor forskel er, at et passivhus ikke nødvendigvis vil have et varmeanlæg, idet huset er bygget til at indvinde, geninvinde og genbruge varmeenergi mest muligt.
Energiforbruget i et passivhus er utroligt lavt, fordi det er konstrueret på en helt speciel måde, som gør det muligt at reducere energiforbruget og blive fri for unødig CO2-udledning.
Og her kommer så det store spørgsmål: Hvordan i alverden kan det være muligt at skære 1.200 kWh af et allerede lavt energiforbrug? Hvordan kan et passivhus gøre det muligt at leve uden et varmeanlæg, også selv om du bor i Norden og ikke under for eksempel Spaniens eller Italiens sol?
En god grund til, at det er muligt at skære så meget ned på energiforbruget, er, at passivhuset i forhold til lavenergihuset er bygget på en måde, som gør det lettere at holde på varmen. Dels er det mere kompakt, ofte firkantet for at udnytte varmeenergien bedst muligt, dels er der skærpede krav om isolering i et passivhus i forhold til et lavenergihus, og dette gælder både tag og loft, gulve og ydermure.
Netop på grund af den ekstra isolering vil et passivhus ikke have nogen kuldebroer (steder, som er dårligere isoleret, hvor det dermed nemt kan komme til at føles som om det trækker og hvor varmen går tabt).
Forskelle på lavenergi- og passivhuse – den korte version
Her er en kortfattet liste over de forskelle, som gør et passivhus forskelligt fra et lavenergihus:
- Et passivhus har ofte ikke noget centralt varmeanlæg
- Kravene til isolering af lofter, tag, gulve og ydermure er væsentligt skærpet og alle kuldebroer er elimineret
- Passivhusets tæthed testes via en blowerdoor-test
- Passivhuset har et ventilationssystem, som genindvinder varme
- Alle hårde hvidevarer og andre produkter, som bruger energi, er i A-klassen
- Solceller er en integreret del af energiproduktionen
- Central styring af energikilderne og ændret brugeradfærd minimerer spild
Passiv solvarme
Et passivhus lukker varme ind i form af passiv solvarme, det vil sige varme fra solen, som ledes ind i huset via store vinduespartier. Huset tegnes og konstrueres på en måde, så det ligger rigtigt på grunden i forhold til solens bane over himlen og dermed bliver det nemmere at varme huset op. Og da passivhuset er godt isoleret betyder det, at varmetabet til de ydre omgivelser vil blive skåret væsentligt ned.
Vinduerne i et passivhus vil normalt være sydvendte og placeret på en sådan måde, at solens stråler automatisk falder ind i huset så meget og så længe som muligt. Vinduesarealet er også relativt stort for at gøre den passive solopvarmning til en integreret del af passivhusets energibesparelse.
For at undgå overophedning på meget varme dage vil der være mulighed for at skærme af for solen. Dette gøres for at undgå, at temperaturen indendøre bliver ubehageligt høj, og der dermed skal gang i ventilationsanlægget og i energiforbruget.
Nærmest total udnyttelse af sol- og varmeenergi
Der vil være installeret solcellepaneler til at producere energi, et ventilationsanlæg som ikke blot sørger for at lufte ud men også for at genindvinde varme, og hertil muligvis også et solfangeranlæg eller jordvarme til at varme brugsvand med.
Men princippet i passivhuset er at udnytte, og genbruge, den varme som genereres igennem blandt andet:
- Solens lys
- Madlavning
- Menneskers varmeudstråling til omgivelserne
På den måde kan man spare kraftigt på brugen af andre varmekilder.
Hvad koster et passivhus?
At investere i et passivhus er naturligvis dyrere end at bygge et almindeligt typehus eller arkitekttegnet hus. Dette er fordi, det er nødvendigt at tage højde for, at huset skal bygges af specielle materialer, at det skal kraftigt isoleres, at det er nødvendigt at vælge A-mærkede hvidevarer, og at der i det hele taget skal tages højde for, at huset skal være i stand til at udnytte varmeenergien bedst muligt.
Når dette så er sagt, så er det faktisk ikke så forfærdelig meget dyrere at konstruere et passivhus.
Prisforskellen i forhold til at bygge et almindeligt hus ligger på mellem 5-15 procent alt efter hvilke valg, du foretager dig. Denne forskel er relativt hurtigt tjent ind, specielt hvis du tænker på, at den månedlige varmeregning for et passivhus kan komme helt ned på 300-500 kroner.
Det er heller ikke ualmindeligt, at passivhusejere har energiforbrug, som ligger på under 10.000 kroner årligt – hvilket svarer til mindre end 850 kroner om måneden.
Det naturlige lys udnyttes mest muligt, og du vil ofte se høje eller brede vinduespartier i et passivhus, som netop giver mulighed for at undgå at trykke på kontakten for at tænde lyset.
Hvordan er det at bo i et passivhus?
At bo i et passivhus kræver omlægning af visse indgroede vaner. Således vil der i et passivhus være et centraliseret kontrolpanel, som styrer alle energikilder, samt sensorer som kontrollerer for eksempel dit vandforbrug, når du tager brusebad.
Specielt i vintermånederne er vi som danskere vant til at sove i køligere rum med vinterdyne. Dette er efter sigende sundt men en af de vaner, som du nok desværre kommer til at lægge af.
Fra et energimæssigt synspunkt er det nemlig ikke en god idé at have køligere temperaturer i soveværelserne end i de øvrige rum.
Du kan måske frygte, at et hus med en tæthed som et passivhus vil være vanskeligt at bo i. At det ikke at kunne lufte ud kan blive et problem. Men det er faktisk langt lettere at vænne sig til, end du måske vil kunne forestille dig. Indeklimaet er sjældent et problem, specielt fordi ventilationssystemet sørger for, at luften cirkulerer, og at det er behageligt at opholde dig overalt i huset.
Kan du omdanne din nuværende bolig til et passivhus?
Det at omdanne en eksisterende bolig til et passivhus er ofte forbundet med store udgifter. Det er fordi et passivhus, som vi allerede har set, har helt specifikke krav til det ydre og det indre af huset for at undgå energi- og varmespild.
Det skal derfor kun være, hvis det hus du har i sinde at omdanne til et passivhus har stor affektions- eller anden værdi, at det vil kunne svare sig. Du bør dog forvente, at regningen for at omdanne specielt ældre huse (stuehuse til nedlagte landbrug, murermestervillaer og typehuse fra tresserne) vil være pebret.
Det kan ofte bedre betale sig at rive et ældre hus ned og derefter bygge nyt fra bunden. Det er en langt mere effektiv metode, ikke bare hvad angår selve konstruktionen af huset, men specielt når vi taler om de økonomiske aspekter.
Har du ikke problemer med hensyn til økonomien og ønsker du at bibeholde husets oprindelige udseende, så væbn dig med tålmodighed, for det kan i mange tilfælde lade sig gøre at omdanne din nuværende bolig til et passivhus.
Snak med en specialist på området om, om det kan lade sig gøre, og hvad du skal forvente, at det vil koste.
En spøjs detalje ved et passivhus
I passivhuset vil der rutinemæssigt blive udført en blowerdoor-test, en test som sætter huset under tryk og som skal sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige utætheder, hvorfra varmen kan sive ud og kulden komme ind.
Det er allerede i bygningsfasen, at blowerdoor-testen kan udføres første gang for at se, hvor tæt bygningskonstruktionen er.
Passivhuset er den eneste hustype, hvori en sådan test er obligatorisk.
