Hver tredje time bliver Jordens overflade ramt af en mængde solenergi svarende til verdens årlige energiforbrug. Men kun en alt for lille del af denne energi bliver udnyttet.

I denne artikel er hovedemnet den form for solenergi, som kan opfanges af en solfanger. Hvad dette er og hvad solfangeren kan bruges til kommer vi ind på lige om lidt.

4.7/5 - 4 Stemmer

Hvorfor udnytte solenergi?

Solenergi er den reneste og naturligste energiform, der findes. Og den er tilgængelig overalt på Jorden, i store dele af verden endog i meget rigt mål.

Selv i Danmark har vi per år cirka 1.800 soltimer, en del mindre end andre steder i verden hvor timetallet kan komme op over 3.000 timer, men dog alligevel nok til at gøre udnyttelse af solenergi til en god forretning og en rigtig god måde at mindske CO2-udslippet på.

Solenergi er billig energi, men dette er ikke den eneste fordel.

Der er mange forskellige måder, hvorpå udnyttelse af solenergi kan være en god forretning for dig:

  • der er en ubegrænset mængde solenergi til rådighed. Og der er nok til alle, som interesserer sig for denne form for energi
  • solenergien giver dig mulighed for at være langt mere selvforsynende end tidligere og dermed mindre afhængig af f.eks. olieprisen
  • solenergi er ren energi, som ikke udleder drivhusgasser men i stedet, som vi allerede har set, mindsker udledningen af CO2 til atmosfæren
  • med solenergi i baghånden ved du hvad energiprisen du vil komme til at betale, er per kWh
  • solenergi har ikke bivirkninger, såsom lugt- eller støjgener, og kan dermed ikke genere naboerne, eller dig selv

Husk endvidere, at udnyttelse af solenergi kan give din bolig et bedre energimærke – vi har behandlet emnet dybdegående i denne artikel.

Med alle disse fordele er spørgsmålet så: Hvorfor bliver solenergien ikke udnyttet mere end den gør i øjeblikket?

Den første ulempe ved solenergi og solvarme er, at for at kunne udnytte solenergien har du behov for et anlæg, som kan opfange og omdanne denne. Dette anlæg kan enten være et solcelleanlæg eller et solfangeranlæg, som er den slags anlæg som denne artikel handler om.

Og et solfangeranlæg er ikke blandt de billigste investeringer i verden. For at kunne producere nok varme til en husstand har du behov for et pænt stort areal med solfangere, og de kan godt være dyre i anskaffelse.

En anden ulempe er, at specielt i vinterhalvåret – den periode hvor vi har mest behov for en hjælpende hånd til opvarmning af bolig og af brugsvand for at holde varmeregningen nede – er der færre soltimer end i sommerhalvåret. Dermed kan den økonomiske gevinst ved solfangeranlæg godt komme til at se noget mindre ud.

Endelig spiller det danske vejr en rolle. Danmark har som vi alle ved en del dage hvor solen ikke vil nå gennem skydækket. Og en overskyet dag vil klart give mindre udbytte end en solrig.

Men ofte vil solfangerne alligevel absorbere varme, så du skal ikke lade dig skræmme.

Hvad koster det at anskaffe et solfangeranlæg?

Som altid er “prisen på en solfanger” et lidt kringlet spørgsmål at svare på. Det er vanskeligt at sige hvad det vil koste at anskaffe et solfangeranlæg, fordi det kommer an på mange forskellige faktorer.

Første faktor er, om du skal bruge solfangerne til opvarmning af både brugsvand og din bolig, eller blot til brugsvandet (varmt vand til opvask, bad o.lign). Forskellen på de to anlægstyper er væsentlig, når vi taler pris.

Anden faktor er, hvor stor din husstand er og dermed hvor stort et solfangeranlæg, du vil have behov for for at kunne opfylde din families behov.

Generelt kan vi sige, at et lille solfangeranlæg som skal dække en husstand på 4 personers behov for varmt vand vil have en pris på cirka 30-40.000 kr (2021-pris) alt efter anlæggets størrelse, antal solfangere og størrelsen på den tilhørende varmtvandsbeholder.

Skulle du derimod ønske at lade solvarmen bidrage også til rumopvarmning skal du regne med at investere cirka 60-70.000 kr for solfangeranlægget med buffertank. Igen har vi regnet med en husstand på 4.

Generelt set anbefales det at montere 1-1,5 m2 solfangere per person og 40-70 liter varmtvandsbeholder per kvadratmeter solfanger, hvis anlægget blot skal varme vand op.

I praksis betyder dette, at du skal regne med cirka 4-6 m2 solfangere og cirka 200-300 liter varmtvandsbeholder for at have varmt vand nok til familiens forbrug.

Skal solfangeranlægget også bidrage til rumvarmen skal du regne med cirka 2-3 m2 solfanger pr. person i husstanden og en buffertank på cirka 50-80 liter pr. m2 solfanger.

Regner vi igen med en familie på 4 vil dette sige cirka 8-12 m2 solfanger og en buffertank på cirka 400-1000 liter. Prisen for et sådant anlæg ligger i 2021 på omkring 60-70.000 kr.

Begge priser er inkl. moms men inkluderer hverken fragt eller montering. En del af monteringen kan du selv udføre, men husk at alt el- og vvs-arbejde skal udføres af autoriserede fagmænd.

Godt at vide ved installering af et solfangeranlæg

Ønsker du at installere et solfangeranlæg, så kontakt en autoriseret vvs-installatør, og udsøg dig gerne én med speciale i termisk solenergi og solfangeranlæg.

Vedkommende vil kunne hjælpe dig til at finde ud af, hvilken type anlæg det bedst kan betale sig at installere hos dig, hvor stort det skal være og hvordan det kan tjene sig hjem igen.

Få ALTID en fagmand til at regne ud, hvor stort et anlæg du vil have behov for, for risikoen for at anlægget bliver for lille (og dermed ikke kan leve op til familiens behov) – eller at det bliver for stort er lige om hjørnet.

Husk at de fleste solfangeranlæg har en tilbagebetalingstid på mellem 5 og 15 år, mens levetiden for anlæggene ligger på omkring 20 til 30 år. Levetiden er afhængig af hvilken type solfanger, der er tale om, samt af hvilken systemløsning, du har valgt.

Når solfangeranlægget er betalt, begynder tiden hvori det vil producere stort set gratis varme. Og dette vil gå for sig i en god del år efter, at det har tjent sig selv ind. En væsentlig fordel at tage med, ikke sandt?

Sådan virker et solfangeranlæg

I et solfangeranlæg omdannes solenergi til varme ved hjælp af en solfanger. En solfanger kan enten være en rørsolfanger eller en pladesolfanger.

Fælles for begge solfangere er, at solens stråler fanges af et medium (en absorber, som f.eks kan være en sort plade eller et til flere vakuumrør). Op til 95% af solens strålevarme vil kunne opfanges af absorberen.

Absorberen overfører solvarmen til en frostsikker væske. Væsken transporterer varmeenergien væk fra solfangeren ved hjælp af en cirkuleringspumpe.

Den opvarmede væske løber i et separat, isoleret rørsystem hen til en varmtvandsbeholder. Her afgiver den frostsikre væske varmen. Den afkølede væske sendes tilbage til solfangeren for på ny at blive opvarmet.

Det er på denne måde, at solenergien opvarmer vandet i varmtvandsbeholderen.

Skulle det ske, at solen ikke afgiver nok energi til at solvarmen alene kan opvarme vandet, så sidder der som regel en enhed på varmtvandsbeholderen, som vil gøre resten af arbejdet, ligesom i et helt almindeligt centralvarmeanlæg.

Under alle omstændigheder er det en god idé at have et backup-system, skulle solfangeranlægget ikke kunne klare behovet for varmt vand og/eller opvarmning.

Pladesolfanger

Pladesolfangere er den typiske løsning, når vi taler solvarme og solfangere. Det er den mest gennemtestede, og ofte også den billigste, måde hvorpå du kan supplere din normale varmekilde og skære ned på varmeregningen.

I pladesolfangeren består absorberen af en sort plade, som kan være lave i plast, aluminium eller kobber. Absorberen er som regel behandlet på en sådan måde, at solens indstråling absorberes mest muligt og dermed øges solfangerens effektivitet.

Absorberen sidder i en aluminiumsramme med isoleringsmateriale på bagsiden og i siderne, og den er beskyttet af et stykke glas på forsiden. Alt er tilrettelagt så der risikeres mindst muligt varmetab, og både absorber og glasset som dækker denne er designet til at kunne tåle store temperatursvingninger.

Rørsolfanger

En rørsolfanger er en mere effektiv løsning end en pladesolfanger, og ofte vil den også være dyrere i anskaffelse.

En af de andre store forskelle på de to systemer er, at skulle der komme problemer med en rørsolfanger, så kan de enkelte rør skiftes uden at systemet som helhed bliver berørt af problemet.

Principielt fungerer en rørsolfanger som pladesolfangeren, men er mere effektiv blandt andet fordi overfladen hvor solens varme kommer i kontakt med den frostsikre væske er større, og dermed går det hurtigere for systemet at varme vandet i varmtvandsbeholderen op.

Ydermere er varmetabet fra rørene til omgivelserne mindre hvilket kan give en produktion, som er op til 40% større end den, en pladesolfanger vil kunne levere.

Hvilken type solfangeranlæg skal du vælge?

I princippet findes der ikke nogen “dårlig” løsning når vi taler solenergi, solvarme og solfangere.

Men der kan være mere eller mindre hensigtsmæssige løsninger til din situation. Snak derfor altid med en fagmand om, hvad der vil være den bedste type solfangeranlæg til din bolig.

Dette er for ikke at løbe ind i problemer mht. type og størrelse, og for at du ikke kommer til at stå med håret i postkassen og en masse penge investeret i noget, som ikke fungerer som du havde forventet.

Det var lidt om solfangere. Har du spørgsmål og/eller kommentarer, så hører vi gerne fra dig i kommentarsporet. Og har du fundet artiklen interessant, vil vi være glade for hvis du vil dele den med andre, som kunne have samme interesse.

OBS. Du kan ikke få energitilskud til installering af et solfangeranlæg, men har du alligevel i tankerne at supplere din almindelige varmekilde med solenergi, kan du få håndværkerfradrag på op til 25.000 kr per person i husstanden.

Kilder:

Teknologisk Institut (1)

Wikipedia (1) (2) (3)

Grundfoss Norge (1)

Göteborg Energi (1)

Experimentarium (1) (2)

Energitjenesten (1)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 − 4 =

Artikler du måske vil synes om