Et byggeprojekt kan være en stor mundfuld. Men hvis du planlægger dit byggeprojekt godt og sørger for en realistisk tidsplan…

Derfor skal du have en tidsplan

Et byggeprojekt kan være en stor mundfuld. Men hvis du planlægger dit byggeprojekt godt og sørger for en realistisk tidsplan, så bliver mundfulden mindre og smager en hel del bedre.

Bedøm indlæg

De fleste af os har hørt skrækhistorier om langtrukne byggeprojekter, der ingen ende ville tage. Så det kommer nok ikke som en overraskelse, at du skal have en god tidsplan for dit byggeprojekt. For en god tidsplan er det vigtigste redskab at have, når du skal styre dit byggeprojekt.

Du kan være næsten 100 procent sikker på, at dit byggeprojekt ender med at tage længere tid end forventet, hvis du ikke får lavet en god tidsplan. Og du kan også regne med, at håndværkerregningen bliver stor. For selvom håndværkerne gør deres bedste, vil de jo gerne tjene penge. Uden en god tidsplan risikerer du, at de tager sig “lidt for god tid” om arbejdet.

Hvordan laver du en fornuftig tidsplan?

En god tidsplan er en realistisk tidsplan. Hvis planen bliver for stram, kan du ikke overholde den. En for stram tidsplan stiller store krav til koordinering, og derfor er det bedre at løsne den lidt op. Det er især vigtigt, at du ikke laver din tidsplan for stram, hvis der er tale om et større og mere kompliceret byggeprojekt, der involverer mange forskellige håndværkere. Jo flere håndværkere, jo sværere er det at forudse og styre tingene.

Det næste, du skal gøre, er at finde ud af, hvor lang tid de forskellige dele af byggeprojektet må tage. Her skal du prøve at være så konkret som muligt. Sørg for at inkludere alle arbejdsopgaverne. Det tager selvfølgelig tid at skrive alle de forventede arbejdsopgaver ned. Listen kan blive lang. Men når det først er gjort, har du det fulde overblik over byggeprojektet. Og så kan du nemmere styre og kontrollere, at opgaverne bliver løst til tiden.

Når man som lægmand uden byggeteknisk viden kaster sig ud i et byggeprojekt, kan det være svært at sige, hvor lang tid de forskellige arbejdsopgaver tager. Derfor kan det være en god idé at få en professionel og erfaren arkitekt, ingeniør eller bygningssagkyndig til at hjælpe dig med tidsplanen. Sørg for at vælge fagfolk, der har erfaring med lignende projekter.

jumpstory download20200319 111147
Architectural blueprint plan design

Tidsplanens faser

For at hjælpe dig til at lave den bedst mulige tidsplan anbefaler vi, at du inddeler projektet i følgende faser:

  • Idéfase: I denne fase skriver du dine tanker om og drømme for byggeprojektet ned. Hvad har du brug for? Og hvad ønsker du? Sørg også for at få styr på, hvor meget byggeprojektet må koste i kroner og ører. Så har du en ramme at arbejde indenfor.
  • Beskrivelse af projektet og de enkelte arbejdsopgaver: Tegn og beskriv projektet så præcist som muligt, før du begynder at indhente tilbud hos byggefirmaer. Det er også nemmere at indhente gode tilbud, hvis du ved præcist, hvad der skal gøres.
  • Ansøgning om byggetilladelse, så det juridiske er i orden: Vær opmærksom på, at det kan tage noget tid at indhente byggetilladelse hos kommunen. Derfor skal du søge om byggetilladelse i god tid.

    Det er en god idé at ringe til din kommune først for at finde ud af, hvor lang ventetiden er. 
  • Tilbudsindhentning: Når du skal indhente tilbud fra håndværkere, er det en god idé at snakke med flere forskellige firmaer. Der kan være store prisforskelle og forskel på, hvad de forskellige firmaer tilbyder.
  • Entreprisekontrakt: Når du har fundet det eller de firmaer, der skal løse opgaven for dig, skal du sørge for at få lavet en detaljeret entreprisekontrakt, før du skriver under. Kontrakten skal tage højde for alt fra økonomi til jura og indeholde bestemmelserne for, hvad der skal ske, hvis byggeprojektet bliver forsinket. Det er en god idé at kræve, at firmaet betaler dagsbøder.

    Vi anbefaler, at du får en advokat med speciale i entreprisekontrakter til at hjælpe dig med udførelsen af kontrakten. Så undgår du problemer og ubehagelige overraskelser på et senere tidspunkt.
  • Projektets udførelse: Der er ofte mange håndværkere med forskellige fagligheder involveret i et byggeprojekt. Det betyder, at der er meget at styre og koordinere.

    Med en god og realistisk tidsplan, der ikke er for stram, kan du være med til at kontrollere, at der ikke spildes tid og penge, når projektet skal udføres. Vi anbefaler, at du får en byggesagkyndig til at være med på sidelinjen. Han kan hjælpe dig med at komme byggesjusk i forkøbet og sørge for, at håndværkerne udbedrer det undervejs.
  • Fejl og mangler: Det er også en god idé at afsætte tid til, at håndværkerne efterfølgende kan rette op på de fejl, de har lavet undervejs, og som I opdager, når byggeprojektet er afsluttet. Sørg altid for at afsætte tid til at gennemgå det færdige byggeri for håndværkersjusk.
  • Inddrag flere i processen: Du bør trække på familie og venner, som har været igennem en lignende process. Og så skal du sørge for at alliere dig med en byggeteknisk rådgiver, som kan hjælpe dig med til din tidsplan, byggekontrakt og ikke mindst få den byggesagkyndige til at følge byggeprojektet fra start til slut.
jumpstory download20200319 111208

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om