Går du og overvejer at få malet dit tag? Vi har lavet denne guide til dig, så du kan blive klogere på dine muligheder, hvordan processen foregår, samt hvad det koster at få malet dit tag.
Det er faktisk ikke så dyrt, som de fleste måske går og tror. Så lad os tage et stik dybere ned i emnet og finde ud af hvad du skal have styr på.
Derfor skal du vælge tagmaling
Er du kommet dertil, hvor dit tag er ved at være slidt eller trænger til en genopfriskning. Så kommer du langt med en komplet maling af dit tag. Det er efter sigende også med til at forlænge levetiden på dit tag, hvis du husker at få det vedligeholdt.
Ved at få malet dit tag, kommer det til at stå flot og pænt igen, som var det helt nyt. Det vil også være langt billigere end at reparere eller udskifte dit tag, da det kræver, at man piller det gamle af.
Her kan du vælge at få malet det op i den oprindelige farve eller vælge en ny farve, hvis du går og drømmer om at sætte dit personlige præg på din bolig.

Vores bedste tip til læserne er altid at indhente flere tilbud.
Det er en nem måde, at kende til omfanget & prisen på malingen af taget.
Specielt, når det er gratis og uforpligtende!
Du udfylder kun én formular, hvorefter 3 håndværkere giver dig deres bedste tilbud og handlingsplan.
Takker du ja, så sikres du gratis med 35.000 kr. fra 3byggetilbud.dk enterprisegaranti.
Det bliver ikke nemmere!
Hvad er prisen for at få malet tag?
Prisen for at få malet et tag afhænger af to grundlæggende faktorer. Først og fremmest kommer det an på størrelsen af det areal, der skal males, samt hvor stor en hældning, der er på taget. Her kan du forvente, at prisen som regel er højere, hvis dit tag har en større hældning end 35 grader.
Prisen kan også afhænge af, hvor besværligt det er at komme rundt på taget for at rense og male det. Hvis der skal specialudstyr til, som stillads eller andet, vil det naturligvis påvirke prisen.
Sidst men ikke mindst skal du betale for materialerne og den tid, fagmanden skal bruge på at løse opgaven. Da det er en individuel vurdering, anbefaler vi altid at indhente flere tilbud på den samme opgave.
Det giver dig det bedste grundlag for at få en god prisindikation af arbejdet, der skal udføres.

Hvilke tagtyper kan males?
Hvis du overvejer at få malet taget på din bolig, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle tagtyper som er beregnet til det. Vi kommer derfor ind på, hvilket tage som godt kan holde til at blive malet på.
De forskellige tagtyper som du ser i Danmark i dag, er typisk eternit, tegl, beton, skifer, lertegl, stål eller tagpap. Det er dermed faktisk kun lertegl og skifertage, som du ikke kan male på. Resten af tagtyperne er beregnet til at blive malet.
Skifertage kan godt males, men ofte er det helt unødvendigt, da det er et stærkt naturmateriale, som kan holde sig pænt i stort set hele produktets levetid.
Udfordringen med teglsten der er fremstillet på brændt ler er, at malingen har svært ved at binde sig til materialet. Herudover kræver det, at du højtryksrenser det meget forsigtigt og nænsomt, da det ellers vil gå i stykker.
De foretrukne tage at male på er derfor eternit, tegl, beton og tagpap. Det er naturligvis med det forbehold, hvilken stand dit tag er i. Hvis det er over 30-40 år gammelt, eller det er ved at være godt slidt, så kan det som regel ikke betale sig at male på det.
Det vil kun være for udseendets skyld, da det ikke vil udbedre de utætheder eller råd, der måtte være. Det vil i sådan en situation være bedre at udskifte det helt.
Derfor skal du rense dit tag, inden det males
Hvis du har besluttet dig for at male dit tag, skal du være opmærksom på at få det renset, forinden det bliver malet. Det er ikke nok med en overfladisk rensning af taget, men det skal udføres med en højtryksrenser og de optimale produkter, der henvender sig til materialet på dit tag. Dermed får du det flotteste resultat, som også vil være med til at styrke og forlænge tagstenenes levetid.
Her skal du yderligere være opmærksom på, om dit tag er af eternit. Hvis det er tilfældet, bør du tjekke, om det er fra før 1988, da der her blev fremstillet eternitsten med indhold af asbest. Det var først efter 1988, at det helt blev fjernet fra produktionen, da det er sundhedsskadeligt og dermed ulovligt i Danmark.
Hvis dit tag indeholder asbest, vil støvet fra tagstene indeholde meget små fibre, som vil blive blandet med den luft, vi indånder. I takt med at taget bliver renset, er der derfor chance for at indånde den forurenede luft i lungerne, hvilket er sundhedsskadeligt. I værste fald, hvis du i en længere periode har været i kontakt med asbest, kan det medføre kræft.
Hvis dit tag derfor er et eternittag fra 1988 eller før, er det lovpligtigt, at det kun må renses af en professionel fagmand.
Hvordan foregår processen ved tagmaling?
Når du bestiller en professionel fagmand til at male dit tag, kan du forvente følgende professionel proces.
Fase 1: Gennemgang
Først og fremmest vil en fagmand allerede ved tilbudsgivning gennemgå dit tag. Her vil det blive gennemgået for defekte tagplader eller tagsten, som skal udskiftes. Dit tag vil også blive gennemgået for små skader eller revner, som du kan vælge at få repareret.
Du får dermed et komplet overblik over standen på dit tag, uanset om du accepterer tilbuddet eller ej. Her kan det kun anbefales at få udbedret eller udskiftet de defekte tagsten og tagplader.
Fase 2: Udbedring
Hvis du accepterer tilbuddet, vil fagmanden starte med at reparere og udskifte de defekte tagplader og tagsten, der er blevet konstateret på dit tag. Dermed kan du være sikker på, at dit tag bliver repareret, så det igen er sundt. Det er dermed også med til at forlænge holdbarheden på dit eksisterende tag.
Fase 3: Rensning
Inden fagmanden vil starte på at male dit tag, skal det renses med en professionel højtryksrenser. Her vil fagmanden kun anvende professionelt udstyr, der er godkendt til at udføre opgaven.
Det er en vigtig proces, hvorfor det skal gøres korrekt og grundigt, da det kan have en stor betydning for det endelige resultat. Det er også sundt for taget med en professionel rensning, da mos, alger eller andet skidt, som kan svække tagpladerne, bliver fjernet.
Fase 4: Oprydning af affaldsrester
Efter en professionel rensning af dit tag, vil det hurtigt svine omkring i haven og rundt om huset. Den professionelle fagmand vil derfor sørge for at fjerne affaldsresterne fra taget. Dermed er det ikke til gene for familien i husstanden.
Fase 5: Algebehandling
Det er en vigtig fase, hvor fagmanden vil udføre en algebehandling af taget. Det er med til at nedbryde og forebygge belægninger på taget.
Fase 6: Maling af taget
Så er taget klar til at blive malet af den professionelle fagmand. Her kan du være sikker på, at fagmanden benytter sig af markedets bedre produkter, der henvender sig til ejendommens tagtype. Det skal være en maling, der er åndbar, og som er med til at beskytte nu og i fremtiden.