Efterspørgslen på håndværkere i Danmark er enorm. Faktisk har den aldrig været større…

Indhent flere tilbud og spar penge

Efterspørgslen på håndværkere i Danmark er enorm. Faktisk har den aldrig været større. Flere og flere danskere køber ydelser fra lokale tømrere, elektrikere og murere.

Bedøm indlæg

Men betaler vi for mange penge for vores håndværkere? Det korte svar er ja.

I modsætning til andre lande er vi i Danmark alt for dårlige til at forhandle om prisen på håndværkere. Det er håndværkerne selvfølgelig glade for. Men det gør ikke noget godt for din pengepung. Måske er vi for høflige, eller også kan vi bare ikke lide at være på tværs.

I hvert fald oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en brugerundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke i 2018, at de fleste danskere ender med at betale overpris, når de skal have besøg af håndværkere. Men der kan være mange penge at spare, hvis du lægger den høflige hat lidt på hylden, indhenter flere forskellige tilbud og forhandler om prisen. De fleste håndværkere forventer faktisk, at du ikke bare godtager den pris, de foreslår i første omgang. Men kun 4 ud af 10 danskere forhandler om prisen.

Tilsvarende indhenter kun 6 ud af 10 danskere tilbud fra flere forskellige håndværkere, oplyser analyseinstituttet Wilke.

Der ligger en potentiel konkurrencegevinst i at indhente flere tilbud. Og den går du glip af, hvis du siger ja til det første og bedste tilbud. Der er stor sandsynlighed for, at en anden håndværksmester kan tilbyde noget bedre og er villig til at gå ned i pris.

Der er meget at vinde på forhandling

Ifølge analyseinstituttet Wilke får hele 90 procent af dem, der forhandler om prisen på håndværkere, en gevinst ud af det. I kun 10 procent af tilfældene lykkes det ikke. Og der er ofte store beløb at spare.

Det kan altså betyde meget for økonomien i din husholdning. For langt de fleste er et renoveringsprojekt noget, der kan mærkes på pengepungen. Så hvis du for eksempel kan spare 10-15 procent, hvilket ikke er unormalt, så er det værd at tage med.

DR Nyheder oplyser, at tal fra brancheorganisationen Dansk Byggeri viser, at danskerne i 2017 brugte 60,3 milliarder kroner på vedligeholdelsesarbejde og gennemgribende reparationer i private hjem. Det er et rekordhøjt beløb, der kan forklares med det økonomiske opsving, den høje beskæftigelse og danskernes udnyttelse af friværdien i deres boliger. Danskerne har kort sagt flere penge tilovers end tidligere.

unnamed 11 1024x768 1

Hvordan indhenter du tilbud?

Når du skal indhente tilbud på håndværkere, skal du være så konkret som muligt. Det kan være lidt svært, eftersom du måske ikke selv har den store håndværkerviden. Men det er en god idé at beslutte dig for, hvad det præcist er, du gerne vil have, før du tager kontakt til håndværkerne. På denne måde mindsker du risikoen for misforståelser.

Vi anbefaler, at du starter med en grundig og detaljeret beskrivelse af den opgave, du skal have udført.

  • Hvad skal der gøres?
  • Hvilke materialer skal der bruges?

Det er en god idé at oplyse, hvilke typer af fliser, brædder og gulve m.m. du ønsker. Gerne med varenumre og navne på producenterne. Så gør du det nemt for håndværkeren at komme med et konkret tilbud. Og du får mulighed for at sammenligne priserne fra de forskellige håndværkere.

Du sikrer dig også, at et eventuelt godt tilbud ikke skyldes, at håndværkeren anvender billigt lavkvalitetsmateriale. Ofte skyldes prisforskellene nemlig håndværkerens valg af materiale.

Sørg også for at beslutte dig for, hvornår byggeriet skal være færdigt. Det kan have en betydning for prisen og er vigtigt at få på plads, så du senere kan stille håndværkeren til ansvar for eventuelle forsinkelser.

Tag håndværkeren med på råd

Husk på, at håndværkeren har både viden og erfaring. Selvom du forinden selv har beskrevet opgaven så præcist som muligt, kan det være en god idé at få håndværkeren til at komme med sit bud på, hvordan opgaven kan løses bedst og billigst.

Håndværkeren har erfaring med lignende opgaver og kan måske se løsningsmuligheder, som du ikke selv har tænkt over. Også her er det vigtigt ikke bare at godtage den første og bedste håndværkers tilbud. Håndværkere er forskellige. Og de har forskellige måder at løse opgaverne på.

Vi anbefaler altid, at du får hjælp til indhentning af tilbud fra håndværkere, gennemgang af projektmateriale og hjælp til at udforme kontrakten til netop dit byggeprojekt, så du er sikret det bedste udgangspunkt. Man kommer altid langt på vilje, men det er ingen skam at trække på erfaring og faglighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om