Som boligkøber har du brug for uvildig rådgivning. Der findes mange sympatiske ejendomsmæglere. Men hvis du er køber, skal du huske…

Hvem rådgiver hvem?

Som boligkøber har du brug for uvildig rådgivning. Der findes mange sympatiske ejendomsmæglere. Men hvis du er køber, skal du huske, at ejendomsmægleren ikke må rådgive dig.

Bedøm indlæg

En ejendomsmægler er betalt af en boligejer for at sælge hans/hendes bolig. Dvs. at ejendomsmægleren er 100% sælgers mand, og derfor i sagens natur ikke kan tilbyde uvildig rådgivning til en køber.

En ejendomsmægler må på ingen vis rådgive køberen i en bolighandel. Alligevel er det ikke altid helt i overensstemmelse med den oplevelse, som boligkøbere har.

jumpstory download20200320 125931

Brug uvildig rådgivning for din egen skyld

Lyt til hjertet, men også til fornuften, når du skal vælge din rådgiver.

Mange mennesker stoler blindt på deres mavefornemmelse. Kan de lide et andet menneske, stoler de på, at han/hun hjælper dem.

Derfor kan man som boligkøber nemt blive forført af en venlig og interesseret ejendomsmægler. Og til tider glemmer man helt, at selvsamme ejendomsmægler lever af at sælgeboliger. Ikke af at rådgive potentielle købere.

Faktisk må en ejendomsmægler slet ikke rådgive en boligkøber. Ejendomsmæglerens opgave er jo netop at få solgt boligen. Ikke at gøre opmærksom på eventuelle fejl. Men alligevel opfatter mange boligkøbere fejlagtigt ejendomsmægleren som deres rådgiver. De føler sig trygge og overvejer ikke, om der er noget, de overser.

Netop derfor anbefales det på det kraftigste, at du benytter uvildig rådgivning under din bolighandel. Dermed menes, at du hyrer dine egne, uvildige rådgivere til at varetage dine interesser og guide dig sikkert gennem dit køb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om