Bronzealderen bød på helt andre boligforhold for menneskerne, som nu begyndte at leve ét fast sted. Boligforholdene varede i år 2000-500 F.v.t.
Tiden som jæger eller samler var nu ovre. Dette skyldes at man i bronze alderen havde fundet frem til metoder at dyrke jorden. Det gjorde den lette flybare bolig fra stenalderen mindre nødvendig og derfor også mindre praktisk.
En ny måde at leve på
Familier blev oprettet og man levede sammen i et hus unden den store form for ruminddeling. Det skulle vise sig at være tilstrækkeligt ind i jernalderen også.
Husene var tvært i mod lange og brede, som gjorde det nemt at huse alle familiens ejendele. Hovedkarakteristika for denne type bolig var, at der var to rum.
Det typiske man så ved denne bolig var at familien levede i det ene rum, hvor mad og ejendele blev opbevaret, mens at de husdyr der tilhørte familien tilbragte natten i det andet rum. Det kunne typisk være svin eller heste.
Materialet, som blev brugt i disse langhuse var typisk en form for ler og træ. Det er noget af det første vi ser på nutidens byggematerialer.
De mursten vi flittigt benytter i nutidens huse er brændt ler, mens største delen af undertag konstrueres i træ.
