Står du og skal have lavet et undertag eller udskiftet dit gamle, har vi her lavet en lille guide til dig.
Vi kommer blandt andet ind på, hvad et undertag er, samt hvilke overvejelser du bør gøre dig i dit valg af undertag til din bolig.
Hvad koster det at få lavet et undertag?
Skal du have lavet et undertag til din bolig, kan din endelige pris afhænge af flere faktorer. Det vil derfor ikke være retvisende at komme med en præcis pris på, hvad det vil komme til at koste for netop din bolig. Vi kan i stedet hjælpe dig med at gøre dig opmærksom på dine muligheder for at sikre dig, at du får den bedste løsning til den stærkeste pris.
Når du skal have lavet et undertag, bør du forholde dig til, om du kan få repareret dit eksisterende undertag, eller om det skal udskiftes helt. Her er det vigtigt at vælge en løsning, som stemmer overens med dit tag. Du bør forholde dig til, om det skal være et fast, middelfast eller et let undertag. Det afhænger af din tagkonstruktion og tagtype.

Vores bedste tip til læserne er altid at indhente flere tilbud.
Det er en nem måde, at kende til omfang & pris på opsætningen af understaget.
Specielt, når det er gratis og uforpligtende!
Du udfylder kun én formular, hvorefter 3 håndværkere giver dig deres bedste tilbud og handlingsplan.
Takker du ja, så sikres du gratis med 35.000 kr. fra 3byggetilbud.dk enterprisegaranti.
Det bliver ikke nemmere!
Her vil prisen for opgaven afhænge af de materialer, der vil blive anvendt til undertaget samt størrelsen på dit tag. Der kan være en lille besparelse at finde, hvis du selv sørger for at have alle materialer klar og bestilt til adressen. Som regel kan det bedst svare sig at overlade ansvaret til den aktuelle fagmand. Dermed undgår du at stå i en situation, hvor fagmanden møder op, og produkterne endnu ikke er leveret.
Det sidste punkt i den endelige pris er timelønnen for at lave et undertag. Der kan være forskel i pris, kvalitet og den mængde af tid, som den enkelte fagmand forventer at kunne udføre opgaven på. Vi anbefaler derfor, at du indhenter flere tilbud på den samme opgave. Det giver dig en god indikation af, hvad de forskellige fagfolk anbefaler af løsning for din ejendom.
Det giver også en god indikation af, hvad det vil koste dig at få lavet. Herfra kan du vælge en fagmand, der er fair til prisen, og som kan tilbyde en fornuftig garanti for det udførte arbejde. Du kan vælge at aftale en fast timepris eller fast pris for at udføre hele arbejdet.

Hvilke forskellige typer af undertage findes der på markedet?
Undertaget kommer i flere forskellige typer. Her tager vi fat i de tre typiske varianter, der er at vælge imellem på markedet. Her kan du enten vælge et fast undertag, et undertag der er middelfast eller udført af fleksible plader og til sidst et let undertag af banevarer (det kommer i ruller).
Type 1: Fast undertag
Den første type som vi vil beskrive, er faste undertage. De består typisk af hårde plader. Det kan f.eks. være krydsfinerplader eller ru tagbrædder. Det er typisk så stærke materialer, at det er noget, som du kan gå på. Når der er lagt et fast undertag på din ejendom, bliver det typisk beklædt med enten tagpap eller banevarer, der er fremstillet i et kraftigt materiale.
Hvis du er på jagt efter den billigste løsning til et fast undertag, kan du overveje OSB plader. Det er en træplade, som bliver fremstillet ved, at man limer træfibrene sammen. De er billigere end krydsfiner og ru tagbrædder.
Et fast tag er for dig, som er på jagt efter den bedste løsning for din bolig. Et fast undertag er det mest modstandsdygtige og tætte undertag, som kan fungere som et ekstra tag. Det er også den dyreste løsning, som kræver en del arbejde, hvorfor det skal udføres korrekt.
Type 2: Middelfast/fleksibelt undertag
Hvis du vælger et undertag, der er middelfast, eller med fleksible plader, bliver undertaget typisk lavet af tynde træplader. Før i tiden brugte man helst gipsplader, men det er sjældent, at vi ser fagfolk benytte sig af det i dag. Her lægger man de tynde træplader, så de er diffusionsåbne.
Det betyder, at de bliver lagt, så dampe kan passere, men det lukker af for væsker som f.eks. vand. Et vandtæt undertag giver god mening, hvis der skal lægges stråtag og man vil minimere skaderne ved eventuelt brand.
De tynde træplader ikke stærke nok til, at du kan gå på dem, så det skal du være opmærksom på, hvis du skal op på taget.
Et undertag der er udført i enten gipsplader eller tynde træplader, er for dig, som er på jagt efter en holdbar løsning til billigere penge end et fast undertag. Det er en løsning, der er nemmere at håndtere, og som ikke blafrer i vinden. Hvis du har mange spring eller områder med flere vinkler end normalt, anbefaler vi ikke, at du vælger denne løsning.
Type 3: Let undertag
Det lette undertag bliver også kaldt for banevare-undertag. Det er et materiale, som du typisk kan få i en rulle af 30-50 meter alt efter, hvad du køber. Det kan f.eks. være et plastmateriale, som kan stå imod regn, blæst og kulde, som er det, vi typisk oplever i Danmark hele året rundt.
Du kan vælge mellem to forskellige banevare-undertage. Du kan vælge dem, som er diffusionsåbne eller diffusionstætte – valget afhænger af din ejendom og det eksisterende tag.
Hvad skal du vælge?
Ud af de tre typer af undertage, er det faste undertag det dyreste. Det skyldes, at materialet er det stærkeste og det mest modstandsdygtige over for det klima, vind og vejr, som vi har i Danmark. Valget af undertaget til din ejendom afhænger meget af det tag, som boligen er beklædt med.
Det skal passe til husets tag, så du får det optimale ud af funktionen ved et undertag. Herudover bør du overveje, hvor længe holdbarhed og levetid dit tag har. Hvis dit tag har en længere levetid på over 50 år, kan det som regel ikke svare sig at få lavet et billigt undertag, som kun kan holde i 20-25 år.

Hvad er et undertag?
Et undertag er med til at beskytte dit tag. Det er en tagbelægning, der er monteret under dit tag for at holde det mere tæt samt beskytte dit tag mod evt. fugtskader. Der findes i dag en række forskellige typer af undertage. Du kan blandt andet vælge, om det skal være et undertag på faste plader eller som en let tagdug.
Undertaget har en utrolig vigtig funktion for dit tag. For nogle tagtyper er det vigtigt, at der er et undertag, da det er med til at holde dit tag tæt for regnvand og fugt. For andre tagtyper fungerer undertaget som en ekstra sikring, hvis der skulle være perioder med mere regn eller fugt.
Undertaget er typisk placeret ca. 8 cm under tagets overflade. Det kan variere en smule alt efter, hvilken tagtype ejendommen er belagt med. Her fungerer undertaget som en slags ventilation for taget.
Der findes i dag flere forskellige undertage at vælge imellem. Det kommer vi nærmere ind på her i guiden, så du er klar over de muligheder, du har for din bolig.
Derfor skal du vælge det rette undertag til din bolig
Et undertag er et af de vigtigste elementer på hele ejendommen. Det er ikke noget, man som udgangspunkt lægger mærke til, da det findes under det oprindelige tag. Undertaget har den væsentlige funktion, at det sørger for, at dit hus ventilerer og er tæt over for kulde, vind, regn og sne.
Det er en stor fordel at vælge et undertag, som passer til dit tag. Det er vigtigt, at undertaget supplerer taget, så din ejendom er bedst muligt sikret mod kulde, fugt eller evt. vandskader. Er du i tvivl om, hvilket undertag du skal vælge, kan det være en fordel at rådføre dig hos en professionel fagmand.
Her vil du også få hjælp til at finde en løsning, der har samme holdbarhed som dit tag. Dermed undgår du at få lavet et undertag, som kun kan holde sig i halvt så lang tid som dit tag. Det vil resultere i, at hele taget skal pilles af for at reparere eller udskifte dit undertag.

Hvad skal du være opmærksom på ved etablering af et undertag?
Hvis du skal have lavet et nyt undertag til din bolig, kan vi kun anbefale at hyre en professionel fagmand. Der er for store risikoer og for mange elementer at have styr på, for at det vil være et ideelt gør-det-selv-projekt.
Hvis du derfor overvejer at lave undertaget selv, kan vi kun fraråde det. Hvis der opstår en byggefejl, eller det ikke er udført korrekt, kan det have store konsekvenser for din bolig og ikke mindst for din økonomi:
Det kan f.eks. være afgørende, at du får lavet den optimale ventilation i undertaget for at undgå, at der opstår råd eller svamp i undertaget.
Hvis ikke undertaget er korrekt udført, vil du opleve, at det blafrer, når det blæser op. Det vil du også let opleve, hvis du skal have et let undertag med plast.
Hvis du mangler afstandslisterne under tagets lægter, kan det betyde, at taglægterne kan blive våde og fugtige. De vil dermed begynde at rådne, og det er selvfølgelig ikke sundt for tagkonstruktionen.
Hvis du ikke er opmærksom på de eksisterende spær og får dem rettet til, så vil det svække tagkonstruktionen.
Hvis du har for stor afstand mellem spærene, kan det have stor betydning for, om dit lette undertag bliver slapt. Det vil ikke være en udfordring, hvis du vælge et fast undertag eller et middelfast undertag.