En af de ting, der for alvor kom bag på Karen og hendes mand, da de købte hus, var de store mængder…

At bevare overblikket kræver fokus

En af de ting, der for alvor kom bag på Karen og hendes mand, da de købte hus, var de store mængder af papirer, de modtog. Ikke digitalt, men i fysisk form.

Bedøm indlæg

»Hvad sker der for, at det hele er i papirformat? Vi lever i 2020 og alligevel sender de dokumenter på almindeligt papir,« konstaterer Karen smilende.

Under forløbet med huskøbet valgte Karen og hendes mand at skifte både bank og forsikringsselskab. Derfor var de også ekstra afhængige af deres egne evner til at bevare overblikket og holde fokus.

Især når det kom til dokumenthåndtering, måtte de tage alle deres professionelle evner som projektledere i anvendelse.

»Det har været helt basal dokumentstyring på vores computere. Med fælles dropboks og sortering i færdige og endnu ikke afsluttede papirer,« forklarer Karen og understreger: »Det fungerede kun, fordi vi begge to er super strukturerede og har taget så mange noter igennem diverse møder om alt det, vi skulle huske. Og det var bare for overhovedet at kunne huske alle de forskellige ting«.

Karen undrede sig meget over den lidt gammeldags tilgang til papirerne. Også fordi det hurtigt blev uoverskueligt. »Vi gik over til at scanne alle de fysiske papirer ind, så vi kunne lægge dem i de elektroniske mapper ét samlet sted. Også for ikke at risikere at miste dokumenter eller glippe vigtige underskrifter, « forklarer hun.

binding books bound 272980

Få hjælp og brug et overskueligt system

Karen og hendes mand endte altså med at opbygge deres helt eget system, for at holde styr på alle papirer, deadlines mm. Men de ville have ønsket, at det allerede havde været tilgængeligt for dem på forhånd.

Desuden var parret så forudseende, at de hyrede professionel rådgivning udefra. »Vi allierede os med en jurist. Han var rigtig god til at gennemgå alt det juridiske, og til at forklare os det, der for en almindelig lægmand ingen mening gav. Han satte fokus på, hvad vi skulle være opmærksomme på. Han opsatte forskellige scenarier for os. Faktisk også i forhold til valg af forsikringer. Han var god til at sende os reminders – og sende alt på skrift elektronisk, så vi hele tiden havde dokumentation for aftalerne. Det var virkelig værdifuldt«.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om