Skal du sælge din bolig? Få et overblik over de vigtige rapporter til boligsalg og få svar på, hvordan du kan spare penge på både tilstandsrapport, energimærkning og elinstallationsrapport.

Husrapporter er betegnelsen for de tre rapporter, som du formentligt vil stifte bekendtskab med, hvis du skal sælge dit hjem. Energimærkningen vil du helt sikkert komme til at kende, for den er lovpligtig, mens de to andre, elinstallations- og tilstandsrapport, er frivillige at få lavet. Alligevel får de fleste sælgere lavet netop disse to rapporter, da de er en forudsætning for at få tegnet en ejerskifteforsikring – og den vil du ikke gå glip af. Den sikrer nemlig dig som sælger, så du ikke skal hæfte for uforudsete fejl og mangler i boligen i op til ti år efter salget.

Bedøm indlæg

Spar op til 4.000 kroner ved at gå udenom ejendomsmægleren

Selvom selvsalg bliver mere og mere populært, vælger de fleste stadig at sælge deres bolig gennem en ejendomsmægler. Derfor får de fleste også lavet de tre husrapporter via ejendomsmægleren. Men vidste du godt, at du ikke behøver købe rapporterne til dit boligsalg gennem ejendomsmægleren? Heller ikke selvom du bruger ejendomsmægleren til at få solgt din bolig. Du kan faktisk spare mellem 2.000 til 4.000 kroner ved at gå udenom ejendomsmægleren som mellemled.

3xrapporter 2

De tre rapporter – hvad kan de?

En tilstandsrapport bliver udarbejdet på baggrund af en bygningsgennemgang fra en beskikket bygningssagkyndig. Den bygningssagkyndige tjekker altså din bolig grundigt igennem og beskriver ejendommens tilstand trin for trin i en rapport. Den er som sagt ikke lovpligtig, men en rigtig god idé, hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring med køber.

En elinstallationsrapport bliver udarbejdet i forlængelse af et eleftersyn fra en eltekniker. Eftersynet har til formål af afdække farlige elinstallationer i boligen. Den er, ligesom tilstandsrapporten, ikke obligatorisk, men en rigtig god idé hvis du vil have en ejerskifteforsikring.

Et energimærke – eller en energimærkningsrapport, tænker du. Nej, bare energimærke. Men det er faktisk en rapport. Det lyder lidt forvirrende, men det er ganske enkelt: Et energimærke er en rapport, som beskriver ejendommens energimæssige tilstand. Energimærkerne går fra A-G, og jo tættere mærkningen er på A, des billigere er huset at opvarme. En energimærkning er lovpligtig i forbindelse med salg og udlejning af ejendom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om