En energirenovering af din bolig kan være en omkostningstung omgang. Men der kom lidt hjælp i 2019, da Nærvarmeværket så dagens lys…

Nærvarmeværket

En energirenovering af din bolig kan være en omkostningstung omgang. Men der kom lidt hjælp i 2019, da Nærvarmeværket så dagens lys, hvor du – hvis din bolig opvarmes med gas eller olie – kan få en alternativ og mere miljørigtig varmekilde på abonnement.

Bedøm indlæg

Bor du i en bolig med et lavt energimærke, som du ønsker at opdatere, så kan du – hvis boligen opvarmes med naturgas eller oliefyr – med fordel overveje at udskifte varmekilden.

Med den nye nærvarmeordning, der er støttet af Energistyrelsen, kan du blive andelshaver af en varmepumpe til at erstatte f.eks. dit oliefyr. Ordningen er for alle, der ønsker at skifte til en mere miljøvenlig varmeløsning som jordvarme, luft til luft eller luft til vand.

Nærvarmeværket leverer varmepumpen og du betaler ca. 1.500 kr. i kvartalet, som dækker alt fra service og vedligehold til fremtidig udskiftning til et nyt anlæg. Strømforbruget afregnes direkte til eget el-selskab.

varmepumpe montering71495705545 8128

Bedre energimærke

Besparelsen er naturligvis afhængig af dit forbrug og din boligs stand, men som udgangspunkt giver skiftet fra oliefyr til luft til vand-pumpe en årlig besparelse på ca. 6.500 kr.

Når du skifter til en mere grøn, miljøvenlig løsning giver det dig også en yderligere økonomisk fordel. En fordel, der måske kan give luft i budgettet til yderligere forbedringer af boligen også.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at det kan betale sig at foretage enkle energiforbedringer, inden du får installeret en ny pumpe. Det kan være efterisolering af loftet, hulmursisolering eller måske udskiftning af vinduer til energiruder.

Hver eneste energirenovering har betydning for husets samlede energimærke. Og ligeledes betydning for, hvilken størrelse og type varmepumpe, der passer til boligen.

Vi anbefaler, at du tager en fagperson med på råd, så du sikrer dig, at du får mest mulig ud af ordningen. Når energimærket forbedres, øges husets værdi og de faste udgifter til varme er mindre. Derfor får du et større rådighedsbeløb, hvilket især er relevant, når du skal tale med banken om omlægning af lån eller nyt lån i friværdien.

Du kan finde mere info om Nærvarme-projektet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om