Til at begynde med skal det siges, at du sagtens kan gro hvidløg indenfor, men typisk får du ikke de hvidløgsfed du kender fra haven eller supermarkedet. Når du planter hvidløg indendørs får du i stedet grønne hvidløgsspirer. Hvis du vil gro hvidløgsfed, tager dette mere end seks måneder indendørs og kræver en stor mængde sol samt masser af opmærksomhed.
De grønne spire er både næringssrige og fungerer perfekt som topping på sommerens salater eller som krydderi i hverdagens retter. Smagen er mere let og mild sammenlignet med hvidløgsfed. Find ud af, hvordan du planter hvidløg i den indendørs urtehave lige her.
Såning af hvidløg
Det er ikke helt almindeligt at gro hvidløg indendørs, men det kan sagtens lade sig gøre.
Hvis du gerne vil tilføje hvidløg til din urtehave, behøver du ikke engang at skaffe frø. Du kan plante de grønne spire ved at bruge de hvidløgsfed, du i forvejen har i køkkenet.
For at så hvidløg skal du bruge såjord, hvidløgsfed, en mellemstørrelse potte med drænhul, og vand.

Såning af hvidløg fra fed
- Fyld en gropotte med drænhul ¾ dele op med en din såjord. Sørg for, at jorden er gennemfugtet. Hvis din jord er for tæt, kan du blande en smule sand i den. Hvidløg trives bedst i velfugtet jord og kan rådne hvis vandet ikke kan løbe ordentligt ud af bunden. Drænhullet er derfor ekstra vigtigt her.
- Tag to til tre fed hvidløg med skindet på, men fjern gerne de tørreste dele.
- Med den spidse ende opad, placerer du fedene halvejs nede i jorden. De kan plantes tæt, så længe de ikke rører ved hinanden.
- Placér ekstra jord ovenpå dine hvidløg, så de er fuldt dækkede. Tryk jorden let og giv jorden så meget vand, at det løber ud af hullet i bunden.
- Hvis du efter vanding ser hvidløgene stikke op, kan du placere lidt ekstra jord på toppen.
- Sørg for, at dine hvidløg har det fugtet og lunt. Stil potten i et solrigt vindue, gerne med direkte sollys.
- Om en til to uger vil du begynde at se de grønne spirer titte frem fra jorden.
Hvis du ønsker at gro store hvidløgsfed, skal du kun plante ét enkelt fed i hver potte og placerer den i boligens lyseste og varmeste vindueskarm. Når jorden føles tør, skal du vande det voksende hvidløg. Det er bedst, hvis jorden altid er fugtig.
En eller to gange om måneden kan du give det voksende hvidløg en vandopløselig gødning, opløst til halv styrke.

Dyrkning af hvidløg
Sværhedsgrad: Middel
Vanding
- Sommer: 3 – 4 gange om ugen med en sprayflaske, eller når det øverste jord føles tør.
- Vinter: 1 – 2 gange om ugen. Lidt oftere, hvis den står i en solrig vindueskarm.
Hvidløg skal have en velfugtet jord, også når du gror dem for de grønne spire. Du skal helst ikke lade planten tørre for meget ud mellem vandinger.
Lys: Hvidløg skal gerne have masser af lys, helt indirekte. Hvis du ønsker at gro fuldvoksne hvidløgsfed, skal planten stå med så meget lys som muligt. Et sydvendt vindue med lys hele dagen er perfekt.
Jord: Du skal helst bruge en næringsrig jord, der både kan holde på fugten samt lade vandet løbe igennem. Jordens ideelle pH er mellem 6 og 7.
Pasning af hvidløg
Når du ønsker at gro hvidløgsfed indendørs, skal du væbne dig med tålmodighed. Det tager lang tid før, de er klar til at blive høstede.
Hvidløgsfedet er ved at være klart, når de grønne blade begynder at brune i kanterne. Her skal du holde helt tilbage med at vande hvidløget. Efter et par uger, er de små grønne stiklinger helt tørrede ud og hvidløgsfedet er klart til at blive brugt i køkkenet.

Placering af Hvidløg
Hvidløg elsker lys. Når vintermånederne kommer krybende, vil din hvidløg derfor elske en plads under grolampen og i boligens mest solrige vindueskarm.
Hvis du har husdyr, skal din plante skal placeres uden for deres rækkevidde. Hunde og katte kan nemlig ikke tåle hvidløg i store mængder.
Hvidløg i køkkenet
Hvidløg er en fast del af de fleste danskeres køkken. Mange af os elsker hvidløgssmør på brødet om sommeren, samt hvidløgets ekstra lille kick i vores gryderetter.
Hvis du vil have hvidløg der holder længere, så skal de opbevares et mørkt og tørt sted med god ventilation. Delte fed kan også nedfryses og bruges ved en senere anledning.
Det smager dog af mest de første par uger og har du groet et rigtig potent hvidløg, skal det gerne opbevares i en lufttæt beholder, så det ikke “smitter af” på anden mad i nærheden.