Hvis du nogensinde har spist eller lavet thai-mad, så har du næsten med sikkerhed brugt citrongræs. Men vidste du, at du hvis du har købt citrongræs bare en gang, behøver du faktisk aldrig gøre det igen?

Citrongræs er næsten magisk. Den smager lækkert, dufter friskt og når du bruger af den, vokser der bare nyt frem igen. Og det bedste er, at det er super nemt. Find ud af hvordan du gør, lige her.

5/5 - 2 Stemmer

Såning af citrongræs 

Citrongræs elsker varme og kan ikke overleve de kolde vintre. Dette gør den perfekt til den indendørs urtehave, hvor der er lunere og mulighed for ekstra opmærksomhed. 

Når du skal så citrongræs, kan du gøre det på to måder. Enten kan du plante dem fra frø eller købe et bundt i supermarkedet. 

lemongrass growing healthily on the ground in the 2021 09 01 02 31 26 utc

Såning af citrongræs fra frø

Det er nemt at grå citrongræs fra frø og når planten først er etableret, kræver den meget lidt arbejde. 

  1. I en stor potte med drænhul fylder du ¾ dele op med en næringsrig grojord. Giv den masser af vand og stil den natten over et varmt sted med plastikfilm over sig.
  2. Om morgenen tager du filmen af og drysser dine frø på toppen af jorden. Sørg for, at de ikke ligger oveni hinanden. 
  3. Giv jorden en god omgang vand med en sprayflaske, så jorden er fugtig. 
  4. Herefter placerer du plastikfilmen over potten igen. Sørg for, at der er lukket godt til og stil den i en varm og solrig vindueskarm.
  5. Et par gange om ugen bør du lette på plasten for at sikre, at de får en smule luft samt ekstra vand, hvis der skulle være behov for det. 
  6. Efter 10 – 30 dage er dine stiklinger omkring 3 cm høje, og du kan tage plasten af og stille den tilbage i den varme vindueskarm.

Såning af citrongræs fra stiklinger

Hvis du har fået fat i et bundt citrongræs, behøver du ikke mere end vand og et par uger, før du har din helt egen plante i hjemmet.

  1. Placér dem med rødderne nederst i et glas med 7-8 cm vand. 
  2. I løbet af de næste par uger skal du skifte vandet ofte, indtil et stærkt rodnet begynder at forme sig. 
  3. Når de har dannet rødder, fylder du en stor potte med drænhul. Det er vigtigt, at potten er stor, da citrongræs vokser højt og hurtigt. 
  4. Fyld potten med såjord og vand det, til det er fugtigt men ikke for vådt. 
  5. I midten af potten laver du et hul med plads til citrongræssets nye rødder. 
  6. Trim det øverste af din citrongræs og placér hele bundet i samme hul. 
  7. Tryk forsigtigt jord omkring din citrongræs, men sørg for at den stadig kan ånde. 
nature 2021 08 30 06 04 01 utc

Dyrkning af citrongræs

Sværhedsgrad: Nem

Vanding

  • Sommer: 2 – 4 gange om ugen med en sprayflaske eller når den øverste jord bliver tør.
  • Vinter: Ca. 2 gange om ugen, afhængigt af varme og sol. 

Jorden skal være fugtig og varm, men ikke for våd. Citrongræs er sensitiv overfor overvanding. 

Lys: Citrongræs elsker lys og varme. Den tåler en smule direkte lys, men har det bedst med skiftende forhold, hvor den får både det indirekte og det direkte. 

Pasning af citrongræs

Når først din citrongræs har etableret sig, kræver den ikke mere end masser af lys og varme. Jo mere du bruger den, jo mere vækst vil du se. 

Hvis den begynder at blive gullig i spidserne, har den ofte brug for en ny placering med mindre direkte sollys. 

serai or lemongrass written on the wooden spatul 2021 09 03 10 44 52 utc

Placering af citrongræs

Citrongræs vil gerne have skiftende lys. Så det vindue i boligen som har både direkte og indirekte lys, er det perfekte sted for din citrongræs. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 − one =

Artikler du måske vil synes om