Friske krydderurter er en glæde for enhver, som elsker kokkerere eller bare have en velduftende urtehave i vindueskarmen. Salvien er en perfekt tilføjelse, da den er nem at holde, dufter helt uovertruffent og giver ekstra smag til gryderetterne. 

Her kan du lære, hvordan du nemt kan gro salvie indendørs. Find ud af, hvordan du du bedst sår din salvie, både fra stikling og frø, samt hvordan du bedst passer din salvie. 

5/5 - 3 Stemmer

Såning af Salvie

Den mest almindelige salvie er også kendt som Salvia officinalis. Det er også den art, du finder i tørret form i supermarkedet. Men, du kan sagtens gro det selv. Det er lidt sværere, at grå salvie fra frø end stiklinger, men det slet ikke umuligt. 

Du skal bruge jord der ikke er for tung, en potte med hul i bunden, vand og frø. Salvie skal helst sås i slutningen af april til maj måned, så den kan få masser af lys. 

Såning af Salviefrø

Screenshot 20211024 114035 Instagram
Foto: loveblossomvalleysage

Ikke alle dine frø, vil blive til stærke salvieplanter. Det er derfor en god idé, at plante et eller to frø mere, end beskrevet på pakken.

Når salvien begynder at spire, kan du omplante de stærke planter i en ny potte, så de kan få masser af plads til, at vokse sig endnu større. 

  1. Fyld en gropotte på 7 til 10 cm en ¾ op med let jord, gerne med en pH værdi mellem 6 og 7. 
  2. Salviefrø er store, så der skal færre i potten, end du måske er vant til. Følg anvisningerne på pakken med frø. 
  3. Pres frøene forsigtigt lige under 1 cm ned i jorden. Husk, du skal ikke dække dem til med ekstra jord, da frøene har brug for masser af lys. 
  4. Stil potten i et vindue med masser af sol og sørg for, at jorden er gennemfugtet, uden at svømme over. 
  5. Omkring 4 – 5 uger efter vil din salvie begynde at spire.  

Såning af Salviestiklinger

Når din salvie har vokset sig stor og stærk, kan du med fordel klippe stiklinger af den og kultivere endnu flere af denne velduftende krydderurt.

Det er nemmere, at få salvien til at gro fra stiklinger, så er det første gang du planter salvie vil du øge din chancer for succes, ved at hapse et par stiklinger fra en eksisterende plante. Salvie har brug for meget lys, så det er bedst at så dine stiklinger i slutningen af marts, starten af april måned.

  1. Fyld en potte med drænhul ¾ op med en næringsrig jord, der ikke er for tæt. Vil du plante mere end en stikling i samme potte, skal potten gerne være over 12 cm, så de har plads til at vokse.
  2. Placér stiklingen i jorden og tryk den let ned med fingrene. 
  3. Herefter ligger du lidt ekstra jord omkring stiklingens bund, uden at klappe jorden så den bliver for tæt. 
  4. Stil den et solrigt sted, gerne sydvestvendt og sørg for, at den får masser af vand.
Screenshot 20211024 114050 Instagram
Foto: gardenshaman.eu

Dyrkning af Salvie

Det aller vigtigste at huske når du skal passe din salvie er, at den elsker lys. Den skal gerne have 6 – 8 timer om dagen. Har du en grolampe, vil den elske at stå under den, i særdeleshed om vinteren. Den kan sagtens overleve de koldere måneder, så længe den får så meget sollys som overhovedet muligt. Det sværeste ved en salvie, er at få frøene til at gro. Men når den først har slået rødder, er det en standhaftig krydderurt, der gavmildt deler ud af sine velsmagende blade. 

Sværhedsgrad: Medium

Vanding
– Sommer: Ofte, gerne dagligt med en sprayflaske.
– Vinter: 1 – 2 gange om ugen, afhængigt af lys.

Screenshot 20211024 113916 Instagram
Foto: gardenshaman.eu

Pasning af Salvie

Når din salvie har vokset sig stor, kan du nemt dele dens rodnet og placere den i mindre potter. Dette giver dig endnu flere lækre krydderurter, men hjælper også din salvie til, at forblive sund og have masser af plads til at vokse. 

  1. Med den ene hånd, tager du fat om salviens bund og hiver forsigtigt. Med den anden hånd, løsner du den fra jorden. 
  2. Del rodnettet med hænderne, til du har opdelt den i det ønskede antal. Du kan godt tage fat, da salvien er en slidstærk plante, der tåler at du tager fat.
  3. Herefter følger du samme trin som ved ‘såning af salviestiklinger. 
Screenshot 20211024 114127 Instagram
Foto: gardenshaman.eu

Placering af Salvie

Salvien er som sagt en sol-elskende plante. Derfor skal den placeres lyst, gerne under en grolampe. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 1 =

Artikler du måske vil synes om