Du ved jo godt, at den er nødvendig. Husforsikringen. Køber du en bolig, skal du også passe bedst muligt på den. Men hvad får du egentlig i…

Husforsikringen dækker en del, men ikke alt

Du ved jo godt, at den er nødvendig. Husforsikringen. Køber du en bolig, skal du også passe bedst muligt på den. Men hvad får du egentlig i din husforsikring? Og hvad skal du være opmærksom på?

Bedøm indlæg

Der er naturligvis forskel fra forsikring til forsikring. Og eftersom policerne kan være lidt af en jungle, skal du altid nærlæse den og være ekstra opmærksom. Men kort sagt, så er husforsikringen den, der dækker selve din bolig, mens din indboforsikring skal dække det, der er indeni boligen.

Typiske skader handler om brand, vand- eller rørskader. En husforsikring dækker ikke skader, der skyldes fejl på bygningskonstruktionen eller misligehold.

Overvej om du har brug for ekstra

Når du tegner en husforsikring, er der som regel en række ekstra dækninger, du kan tilkøbe. Det kan f.eks. dreje sig om skader forårsaget af vejrforhold som storm, frost eller skybrud. I disse tider kan sidstnævnte være en væsentlig dækning at have, hvis du har et hus med kælder eller blot bor i et lavtliggende område.

Andre tilkøb kan handle om skader forårsaget af dyr, skader på stikledninger eller noget mere kosmetisk på grunden.

jumpstory download20200320 121421

Tag en rådgiver med på råd

Alle de ovenstående muligheder bør du sætte dig ind i og overveje, før du tegner en forsikring. Men det kan være svært at gennemskue, både hvad du har brug for, og hvilken forsikring, der rent faktisk er den bedste til prisen.

Det er ikke lovpligtigt at tegne en husforsikring. Men som regel vil det realkreditinstitut, der låner dig penge til boligkøbet, stille krav om en husforsikring. Det er i sidste ende din økonomi, der er på spil.

Derfor anbefaler vi på det varmeste, at du tager en uvildig forsikringsrådgiver med på råd, når du skal vælge forsikring. Den uvildige rådgiver har overblikket over de forskellige forsikringer, der findes på markedet. Desuden kan han hjælpe dig med at stille skarpt på dine specifikke behov. Det hele handler i sidste ende om, at du får valgt rigtigt, når det kommer til husforsikringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om