Drømmer du om at købe en ejerlejlighed?

Der kan være mange årsager til, at det netop er en ejerlejlighed, som du har forelsket dig i. Det kan være, at du sætter pris på at bo i byen, nedprioriterer havearbejde og gerne vil have så lidt vedligeholdelse som muligt.

Bedøm indlæg

Det er en god idé at overveje, hvilke ønsker du har til ejerlejligheden. Hvor stor skal den være? Skal den have altan og et godt gårdmiljø? Og hvad med beliggenheden – skal den være tæt på jobbet, børneinstitutioner, offentlig transport eller parker? Vil du gerne kunne sætte dit personlige præg på en ældre lejlighed eller skal den være ny, så du ikke skal bruge tid og kræfter på forbedringer og vedligeholdelse i den nærmeste fremtid?

Uanset om du er førstegangskøber eller har prøvet det før, så kan et lejlighedskøb være en kompleks størrelse. Det er forbundet med en stor investering og mange overvejelser, der kræver stor faglighed.

Et køb af en ejerlejlighed er en af de største investeringer, du laver i dit liv og det kan være dyrt at lave fejl. Det er derfor vigtigt at være godt klædt på, så du kan træffe de rigtige boligvalg.

For at sikre, at du altid har overblik og direkte adgang til relevant indhold, har vi inddelt et typisk lejlighedskøb i fem faser, som varierer alt afhængig af, om du ønsker at købe et ny eller ældre lejlighed.

Kend lejlighedens stand, inden du køber

Du skal inden lejlighedskøbet gøre op med dig selv, om du er klar til at springe ud i det store renoveringsprojekt ved at vælte vægge og udskifte køkken og badeværelse, eller om du er mere tryg ved blot at male væggene og slibe gulvene i lejligheden.

Om lejligheden er ny, gammel eller moderniseret, så er det vigtigt, at du kender til boligens stand inden du køber lejligheden. Det giver dig sikkerhed for ikke at få nogle ubehagelige overraskelser og giver dig også noget at forhandle med i forbindelse med købsprisen.

Du skal også være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke bliver lavet en tilstandsrapport ved køb af ejerlejligheder og villalejligheder. Har du ikke selv den faglige indsigt, så kan en bygningssagkyndig gennemgå boligen sammen med dig, så du får overblik over boligens eventuelle fejl og mangler. 

Den byggesagkyndige vil kunne give dig en forståelse for både den håndværksmæssige tilstand på boligen her og nu, og de udgifter, som du forventes at få på vedligeholdelse af lejligheden i fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om