Er du ved at være træt af at se på dit gamle køkken? Så kan du med fordel vælge en køkkenrenovering, som passer lige i din smag og ikke mindst budget.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvad det koster at udføre en køkkenrenovering. Her kommer vi også ind på, hvordan du holder omkostningerne nede i forbindelse med din køkkenrenovering.
Hvad koster en køkkenrenovering?
Flere og flere vælger en køkkenrenovering frem for at montere et nyt køkken. Det kan skyldes, at du i den grad får samme flotte fornyelse af dit køkken, men bare til færre penge.
Prisen for en køkkenrenovering kan dog variere alt efter, hvor stort et køkken du har, samt hvilke tiltag du ønsker i forbindelse med din køkkenrenovering.
En ting er dog sikkert – det er væsentligt billigere med en køkkenrenovering end at etablere et nyt køkken. Faktisk koster det oftest kun det halve at renovere det gamle køkken sammenlignet med prisen for et nyt køkken.
Der vil dermed være mulighed for at spare alt mellem 20.000 kr. til 70.000 kr. alt efter, hvilke løsninger du vælger.
Den endelige pris for en køkkenrenovering vil typisk gøres op i mandetimer. Her kan du forvente, at en kompetent håndværker med garanti tilbyder en timepris på 400-700 kr./timen.
For at få det retvisende billede af, hvad det vil tage af tid, bør du indhente flere tilbud på den samme opgave.

Fordele ved at vælge køkkenrenovering
Der er som udgangspunkt flere stærke fordele ved at vælge køkkenrenovering.
Først og fremmest kan du forvente en stor økonomisk besparelse på at forny dit gamle køkken. Dit gamle og måske slidte køkken kommer til at se ud, som var det nyt igen, og uden at du har skulle betale for et helt nyt køkken.
Det tager dermed også kortere tid at udføre en køkkenrenovering sammenlignet med, hvad det vil kræve at nedrive det gamle køkken og montere det nye.
Hvis du derfor ønsker at puste nyt liv i dit køkken, uden at det skaber byggerod, tager længere tid eller koster dig en formue, kan du vælge en køkkenrenovering efter dine ønsker.
Når du vælger et køkkenfirma til at udføre køkkenrenoveringen, kan du få hjælp til at vælge de bedste og billigste løsninger.
Her er der som regel mulighed for, at du får besøg hjemme i dit køkken, hvor du kan se de forskellige farver og materialer på nye låger, bordplader, skuffer og tilbehør, som du kan vælge imellem. De har som regel et stort udvalg af løsninger, som gør, at der altid er noget at finde for enhver smag.
Da du har skabene i forvejen, kan du nøjes med at udskifte frontlågerne. Der vil være forskellige låger i forskellige stilarter og prisklasser, hvor det kun er din smag der kan definere, hvad der vil fungere bedst i dit køkken.
Gør-det-selv køkkenrenovering
Hvis du overvejer at udføre en køkkenrenovering selv, er den største fordel, at du naturligvis sparer penge på at betale løn for en professionel håndværker. Derudover kan du starte på projektet, som det passer ind i din kalender.
Da køkkenet er noget, du bruger dagligt, og noget du helst skal nyde godt af i mange år frem, er det vigtigt, at du har skruet hænderne godt på. Det er klart, at dine færdigheder ikke kan være lige så gode og skarpe som en håndværker, der udelukkende lever af at lave køkkenrenoveringer.
Derfor kan det også være værd at overveje, om pengene er givet godt ud ved at hyre en professionel håndværker til opgaven.

Konklusion på køkkenrenovering
Som en kort konklusion på denne artikel, kan vi sige, at der er en del penge at spare ved at vælge en køkkenrenovering frem for at installere et nyt køkken. Udskiftning af nogle få materialer vil fx være en billigere løsning.
Her kan du renovere dit køkken med nye skuffer, låger, håndvaske og tilbehør. Det vil dermed få dit køkken til at se ud, som var det helt nyt igen, og uden at du har skulle etablere et helt nyt køkken fra bunden.