Har du endelig fundet dit drømmekøkken, er næste skridt, at du forholder dig til montage af køkkenet. Her kan du vælger at gøre det selv, eller hyre en professionel fagmand til opgaven.

I denne artikel gør vi dig klogere på, hvad det koster at få monteret et nyt køkken, samt hvilke fordele der er ved at vælge professionelle fagfolk til opgaven.

4.5/5 - 2 Stemmer

Hvad koster montage af et køkken?

Er du nysgerrig på, hvad det koster at få et professionelt håndværkerfirma til at montere dit nye køkken? Prisen for montage af et nyt køkken kan afhænge af flere faktorer.

Først og fremmest skal det gamle køkken være revet ned, så det nye køkken kan blive sat op. Hvis du har klaret det på forhånd, vil prisen for montage af et nyt køkken være billigere.

For at få så nøjagtig en pris som muligt på, hvad det koster at montere et nyt køkken, kræver det, at du har en færdig plantegning over køkkenet.

Her kan de professionelle fagfolk bedre vurdere, hvor omfattende opgaven er.

Alt efter om det er et mindre eller større køkken, kan du forvente, at det vil tage mellem 1 – 3 dage at montere for professionelle fagfolk.

Et prisestimat vil derfor være mellem 3.200 kr. – 10.000 kr. for montagen uden tillæg og ekstra materialer.

Du kan som tommelfingerregel huske på, at et større køkken med flere elementer tager længere tid at samle og montere end et lille køkken.

Her skal du også være opmærksom på, at gulvet i dit køkken spiller en rolle for selve montagen af køkkenet. Du kan i forbindelse med købet af dit nye køkken forhandle dig til en bedre monteringspris med selve køkkenfirmaet.

Sådan foregår montagen af et køkken i praksis

For at komme bedst i mål med montagen af det nye køkken, er det vigtigt at danne sig et overblik og følge en naturlig rækkefølge. Det gør, at processen bliver hurtigere og mere effektiv.

En stor del af arbejdet er forberedelsen omkring dit nye køkken. Det vil sige, at det gamle køkken skal være revet ned. Det kan efterlade skæve vægge og gulve, som skal udbedres. Der skal også laves el og vand klar, så det hele kan monteres og tilsluttes i samme omgang.

En professionel montør vil herefter sortere og opdele køkkenelementerne, så de bliver monteret i en bestemt rækkefølge. Det kan som sagt tage 1 – 3 dage at få monteret et komplet køkken.

Fordele ved at vælge køkkenmontering

Der er flere fordele ved at vælge professionel køkkenmontering frem for at gøre det selv. Hvis ikke du har prøvet det før, eller har tålmodighed til opgaven, anbefaler vi at overlade det til professionelle fagfolk. Dermed kan du i stedet bruge din tid og energi på andre ting, du holder mere af.

Når du vælger at få monteret dit køkken af professionelle håndværkere, kan du forvente, at det bliver monteret 100 % korrekt. Håndværkerfirmaet tager det fulde ansvar. Det vil sige, at de sørger for at alle detaljer og samlinger er udført til perfektion.

Ved at vælge professionel hjælp til montage af dit nye køkken, slipper du for at skulle bruge tid og kræfter på planlægningen samt monteringen. Du kan i stedet nyde det færdige køkken. Her vil de dygtige fagfolk få koordineret en tidsplan for dig, så du ved, hvornår dit køkken er monteret og klar til brug.  

Konklusion på montage af køkken

Vi kan ud fra denne artikel konkludere, at hvis du skal have monteret et nyt køkken, kan det oftest bedst betale sig at hyre professionelle fagfolk.

Dermed sparer du tid og kræfter på at koordinere alle forberedelserne, og du slipper for det bøvl, det kan give at montere et nyt køkken. Du får i stedet et smukt resultat, som du kan nyde godt af i mange år frem.

Prisen for montage af et køkken afhænger af, hvor mange elementer dit køkken skal bestå af. Du kan dog forvente at prisen vil være 1- 3 dages løn for en håndværker. Her vil et prisestimat være mellem 3.200 kr. – 10.000 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × three =

Artikler du måske vil synes om