Når det kommer til materialerne, der er anvendt i et køkken, så er køkkenbordpladen ofte noget af det dyreste. Det er derfor ekstra vigtigt, at du vælger den rette, hvis din gamle skal udskiftes, eller hvis du skal have et helt nyt køkken.
Læs med i denne guide, og bliv klogere på hvad en køkkenbordplade koster, hvilke overvejelser du kan gøre dig før købet, og hvordan køkkenbordpladen monteres.
Indholdsfortegnelse
Hvad koster en køkkenbordplade?
En af fordelene ved at købe en køkkenbordplade er, at du finder et relativt bredt prisspænd.
Prisen kan svinge fra 5000 kr. og op til 50.000 kr. eller mere.
Materialet som køkkenbordpladen er lavet af, er nærmest afgørende for, hvilken pris du kan forvente. Du har derfor god mulighed for at vælge et materiale, der bedst muligt matcher dit budget.
Hvis du ønsker hjælp til montering af din køkkenbordplade, skal du forvente en merpris udover selve bordpladen.
Hvordan vælger du den rette køkkenbordplade?
Det er en utrolig individuelt, hvad der er med til at definere, hvad den rette køkkenbordplade er. Langt hen ad vejen afhænger det af, at køkkenbordpladen lever op til de ønsker og behov du har, når du arbejder i et køkken.
For at spore dig mere ind på, hvad dine kriterier kan være, kan du læse med herunder.
Praktiske overvejelser ift. varme
Først og fremmest kan du overveje, hvilke praktiske egenskaber bordpladen skal have.
Ønsker du, at bordpladen skal være ekstra modstandsdygtig overfor varme elementer? Så findes der nemlig varianter, som er ekstra egnet til, at pander, bageplader, gryder m.m. kan sættes direkte derpå.
Det vil du opleve, hvis du vælger et materiale som dekton. Ellers skal du generelt være opmærksom på, at selv materialer som granit og kompositbordplader ikke altid har godt af, at varme elementer placeres direkte på bordpladen.
Praktiske overvejelser ift. slitage
Med tiden er det ikke til at undgå, at en køkkenbordplade udsættes for lidt af hvert. Det gælder især ridser og mærker, når der arbejdes i køkkenet. Heldigvis er det noget, du kan tage ekstra højde for, når du vælger en køkkenbordplade.
Der vil nemlig være materialer, som er mere modtagelige end andre.
Hvis du vil have en solid køkkenbordplade til en fornuftig pris, kan du overveje en laminatbordplade. Den kan naturligvis godt tage imod diverse ridser, men som udgangspunkt er det ikke noget, du vil opleve, når du arbejder i køkkenet til daglig.
Hvis du omvendt gerne vil have en køkkenbordplade, som er solid, og som oser af mere kvalitet, kan du overveje granit eller kompositsten.
Praktiske overvejelser ift. væsker
En anden ting som køkkenbordpladen kan være modtagelige overfor, er diverse væsker. Området hvor din vask er placeret, er naturligvis ekstra udsat, men det samme gælder reelt set for resten af bordpladen.
Hvis du helt vil undgå trælse pletter, så er en bordplade i træ ikke nødvendigvis det bedste match – medmindre du gerne vil prioritere at bordpladen et par gange om året får en god behandling.
Designmæssige overvejelser
Udover alle de praktiske overvejer, så har bordpladens design også meget at sige. Den er nemlig med til at definere hele køkkenets udtryk.
I og med at flere og flere får åbne samtalekøkkener, så er køkkenet også en større del af hjemmets udtryk. Køkkenbordpladen kan derfor også spille en stor rolle, hvis du vil skabe sammenhæng mellem køkkenet og rummene omkring.
Hvad end du er til køkkenbordplader, der har et industrielt look, et varmt look, som er mørke eller som er helt lyse, så har du god mulighed for at finde det, du leder efter.
Hvordan monteres en køkkenbordplade?
Det at montere en køkkenbordplade er noget, du godt selv kan kaste ud i. Du skal bare være opmærksom på, at der kan være forskellige montagevejledninger, alt efter hvilken bordplade du har valgt.
For at give dig noget konkret, du kan forholde dig til, tages der udgangspunkt i montering af en køkkenbordplade i træ.
En vigtig del af at komme godt i mål med den nye bordplade er, at der måles korrekt op til bordpladen, så den passer 100 % til dit køkken.
Det er en af forudsætningerne for, at monteringen også bliver en succes.
- Når du tegner op til det hul, der skal laves til vasken, er det ekstra vigtigt, at du frigiver mellem 1-2 cm ind til hullet. I sidste ende afhænger det også af, hvordan vaskens design er. Det er vigtigt, at bordpladen som minimum fylder 5 centimeter bagved og foran vasken. Du skal samtidig også gøre plads til beslagene til vasken.
- Når du er færdig med din optegning, er det tid til at skære hullet til vasken. Du kan kaste dig direkte ud i at bruge en stiksav. Ellers kan du først bruge et træbor eller lignende, som du bruger langs de streger, du har lavet. Denne metode kan gøre det nemmere for dig at bruge stiksaven.
- Før du placerer vasken i din køkkenbordplade, skal du have fat i sanitetssilikone, som har antiskimmel. Silikonen skal påføres på hullets inderside, så du bedst muligt kan beskytte dig mod, at der udvikles mug på bordpladen. Sanitetssilikonen skal nu frem igen, så det også kan placeres langt vaskens kant, så du får lukket helt af mellem bordplade og vask.
- Hvis du skal installere et armatur, som ikke sidder i selve håndvasken, så start gerne her først. Det vil gøre det nemmere at arbejde med de rør, der skal forbindes til armaturet. Når du skal gøre plads til et armatur i bordpladen, foregår det mere eller mindre, som med monteringen af vasken. Og du skal naturligvis også huske at bruge sanitetssilikone.
Hvis du tænker, at det er for stort et arbejde at montere en køkkenbordplade selv, så kan du også hyre hjælp til det. Hvis du bestiller bordpladen fra et køkkenfirma, vil de oftest have folk tilknyttet, som du kan benytte dig af til en merpris.
Hvis du omvendt bestiller køkkenbordpladen fra andre firmaer end køkkenfirmaer, kan det være en idé, at du allierer dig med en tømrer eller snedker. Her finder du nemlig også fagfolk, som generelt har erfaring med montering af køkkener.
I sidste ende kan det blive en dyr fornøjelse, hvis du selv kaster dig ud i monteringen, og du ikke når godt i mål.
Opsummering omkring en ny køkkenbordplade
For at samle op på det du nu har læst omkring køkkenbordplader, så kan priserne variere alt mellem 5.000 kr. til 50.000 kr. og opefter.
Dit valg af materiale har ofte en stor betydning for, hvad prisen løber op i.
Når det kommer til at vælge den rette køkkenbordplade, er det vigtigt med overvejelser omkring de praktiske egenskaber, køkkenbordpladen skal have. Det har nemlig meget at sige for, om du bliver glad for den.
Du kan overveje alt fra bordpladens varmeegenskaber – altså om kan du stille varme genstande på den. Du kan overveje, hvor modtagelig den er over for mærker og ridser, og ikke mindst hvor nemt væsker kan trænge ned i køkkenbordpladen.
Udover de praktiske egenskaber, har designet også meget at sige. Køkkenbordpladens design kan være med til at skabe en rød tråd mellem køkkenet og resten af boligen, og så kan den løfte udseendet på hele køkkenet.
Når det kommer til montering af din køkkenbordplade, så er det et arbejde, du selv kan klare. Du skal være ekstra opmærksom på, at der er forskellige montagevejledninger, alt efter hvilken køkkenbordplade du har købt.