Du har måske fundet stedet, du vil bo. Huset, som næsten er helt perfekt. Der mangler bare lige et enkelt badeværelse eller…

Hvad er bebyggelsesprocent?

Du har måske fundet stedet, du vil bo. Huset, som næsten er helt perfekt. Der mangler bare lige et enkelt badeværelse eller værelse mere. Og så kommer spørgsmålet om bebyggelsesprocent. For har du overblik over, om du rent faktisk må bygge til?

Bedøm indlæg

Der er regler for, hvor stor en procentdel af en grund, der må bygges på. Som udgangspunkt er det normalt 30%, når det drejer sig om almindelige enfamiliehuse i boligkvarterer.

Det betyder kort sagt, at der må bygges på max 30 procent af grunden. Og med bebyggelse menes alle former for bygninger. Både boligen, carporten, haveskuret og hvad der nu ellers måtte være. Så ejer du en grund på 1000 kvadratmeter, må dine bygningers areal max være på 300 kvadratmeter.

floor plan 1474454 1280 12 3

Hvordan måles bebyggelsesprocenten?

Det kan være lidt svært at overskue, hvor stor en del af grunden, der er bebygget. Og der er også en lang række regler for, hvor tæt man må bygge på skel.

Derfor kan det anbefales at tage en ekspert med på råd. F.eks. er det en god ide at få grunden målt op af en landmåler. Både for at sikre, hvor de reelle skel på grunden findes (det er nemlig ofte ikke de synlige skel på grunden som hæk eller hegn) og for at få opmålt det eksisterende bygningsareal.

Det er super ærgerligt at købe et hus med en forventning om at kunne bygge til, hvis du bagefter finder ud af, at det reelt ikke er en mulighed. Undersøg hellere mulighederne grundigt på forhånd. Både hvad angår bebyggelsesprocent og bebyggelsens placering ift. skel.

Vi anbefaler, at du altid kontakter en rådgiver, som kan hjælpe dig i gang og sikre, at du gør dig de rigtige overvejelser, inden starter med en tilbygning eller et byggeprojekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om