Hvad er lige op og ned, når du skal købe bolig? Hvor skal du overhovedet starte, og hvad skal du være opmærksom på? Få de 5 bedste råd til at komme igang…

Sådan køber du bolig for første gang

Hvad er lige op og ned, når du skal købe bolig? Hvor skal du overhovedet starte, og hvad skal du være opmærksom på? Få vores 5 gode råd, så du kan blive klædt godt på til dit første boligkøb.

Bedøm indlæg

Begynd at spare op

Uanset hvilken type bolig, du drømmer om, så skal du kunne lægge mindst 5% af købesummen til udbetalingen. Og desuden er det altid godt at have lidt ekstra på kistebunden til fremtidige renoveringer, reparationer og diverse uforudsete udgifter, som man desværre aldrig rigtig kommer udenom.

Læg et budget

Få styr på, hvordan din økonomi ser ud. Det er især vigtigt at få stillet skarpt på dit budget. Vi anbefaler, at du tager et møde med en uafhængig økonomisk rådgiver og efterfølgende får lavet en aftale med banken om, hvor meget du kan låne. Med et lånebevis i hånden ved du, hvilke boliger du realistisk set har råd til.

Undersøg området

Når du forelsker dig i en bolig eller et område, er det gavnligt for dig at researche lidt. Brug boligsider på nettet til at undersøge, hvilke priser andre huse eller lejligheder er blevet solgt for. Tjek institutioner, indkøbsmuligheder, transportforhold, afstand til job og gå en tur i nabolaget, så du har en god fornemmelse for området.

Tænk på fremtiden

Overvej om den bolig, du kigger på, er langtidsholdbar. Det er dyrt at købe bolig. Faktisk koster det ca. 10% af boligens pris. Derfor skal du købe noget, du kan blive boende i længe nok til, at du ikke taber penge på det igen, når du skal sælge. Undersøg, om der er mulighed for at udvikle boligen, så den passer til dit fremtidige behov. En mulighed for at bygge til er altid fornuftigt, men det er som udgangspunkt forbundet med større omkostninger end, hvis du har mulighed for at renovere boligens eksisterende kvadratmeter

Få professionel rådgivning

Det er ikke kun på det rent byggetekniske område, at det er en god ide at tage en ekspert med på råd.

Som førstegangskøber kan det være en god ide, at du allierer dig med erfarne rådgivere, både når det drejer sig om byggeteknik, finansiering, jura og forsikring. Dermed sikrer du dig, at du har overblik og præcis ved, hvad du køber, og hvor meget det koster dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om