Verdens mest populære krydderurt – koriander. Den er etårig og hurtigt voksende, hvilket gør den perfekt til dyrkning i flere omgange, så du får en kontinuerlig vækst. Hele urten kan spises, både blad, rod og frø.
Den er nem at plante og den sår sig selv, hvis den får lov. Dens vilde blade ligner persille, men duften og smagen afslører hurtigt, at du har fingrene i en smagfuld koriander.
Såning af koriander
Koriander en en nem plante at både så, dyrke og passe. Den vokser både i haven og indendørs i krukker og skal gerne sås i slutningen af marts.
Har du flere koriander, kan du med fordel lade nogle af dem stå og få frø. Koriander er nemlig selvsående, hvilket giver dig en flot samling koriander i vindueskarmen – helt uden det store arbejde.
Det er vigtigt, at du gror dine krydderurter i potter med drænhul. Koriander trives bedst veldrænet jord, men de nye rødder har også brug for luft.
Såning af koriander fra frø
Koriander kan godt tåle koldt vejr, men når du skal så krydderurten fra frø, har den brug for ekstra varme til at vokse sig stor.
Koriander frø bor i en lille skal og skal plantes præcist som de kommer. Hver skal kan indeholde mere end en plante og når de vokser, bryder de selv gennem skallen.
- Fyld en potte med drænhul på omkring 15 – 20 cm ca ¾ dele op med en jord, der ikke er for tæt. Brug gerne en blanding af såjord og sand, så vandet kan løbe igennem. Inden du planter frøene skal du huske, at jorden skal være velfugtet.
- Pres jorden let, eventuelt med en anden potte og stil den i en varm vindueskarm. Koriander vokser bedst i varmen, så hvis jorden er forvarmet før såning, skaber du de bedste forudsætninger for vækst.
- Placér om 2 frø per 6cm² på toppen af den forvarmede jord
- Når du har placeret frøene, hælder du omkring 2 cm grojord ovenpå. Pres jorden let.
- Stil potten tilbage i varmen og lav et lille “drivhus” ved hjælp af plast og træpinde, så de kan holde på både fugt og varme. Husk, at plasten ikke må røre jorden.
- Hvis du oplever, at jorden bliver tør på toppen, kan du løfte plasten og give den vans med en sprayflaske. Det er også et godt alternativ at vande den fra bunden.
- Indenfor 3 – 5 dage, begynder din koriander at spire og du kan tage dem ud af deres plastik-drivhus og stil dem i en køligere vindueskarm.
- De er klar til at blive brugt, når hver stikling har mere end 3 blade.

Såning af koriander stiklinger
Har du forelsket dig i en specifik korianderplante? Hvis du får lov af plantens ejer, kan du nemt tage et par stiklinger med hjem og fortsætte væksten i din egen vindueskarm.
- Stiklingen skal have rødder og derfor skal de stå i vand, inden de udplantes til potter.
- Placér stiklingerne i en beholder og skift vandet omkring hver tredje til fjerde dag.
- De skal helst stå i et vindue med indirekte sollys.
- Indenfor et par uger, vil du se rødderne gro. Hvis nogle af stiklingerne bliver brune, skal du fjerne dem. De kommer ikke til at slå rødder.
- Når der er dannet rødder, er de klar til at blive plantet.
- Fyld en potte godt op med jord, omkring ¾ op til pottens kant. Fugt jorden og pres den let.
- Med dine fingre laver du en lille udhuling til din stikling, gerne 2 – 4 cm dyb.
- Placér stiklingen i udhulingen og pres med et let tryk jord omkring den. Ikke for meget, da rødderne skal kunne ånde.
- Når dine stiklinger er placeret i jorden, kan du give den lidt vand med en sprayflaske.
- Stil den i en lun vindueskarm med indirekte lys. Du ved, at den har slået rødder, når planten begynder at vokse og folde sig ud.
Dyrkning af koriander
Sværhedsgrad: Nem
Vanding
- Sommer: 3 – 4 gange om ugen med en sprayflaske eller vand den et par gange om ugen fra bunden.
- Vinter: 1 – 2 gange om ugen. Lidt oftere, hvis den står et meget varmt sted.
Jorden skal være fugtig, men ikke drivvåd. Derfor kan koriander godt lide, at blive vandet fra bunden eller et par gange om ugen med en sprayflaske.
Lys: Koriander tåler både kulde og let udtørring, men den har det bedst i indirekte lys og med masser af plads omkring sig. Du ved, at du skal finde mere eller mindre lys til din plante, hvis den begynder at “hænge” eller bladene mister kraft og ser mere gennemsigtige ud.

Pasning af koriander
Din koriander elsker at blive brugt. Det er en selvsående plante, der sår sig selv, hvis den får lov. Dette gør den utroligt nem at holde og er også en krydderurt, der kan bruges omkring 45 dage efter, de første frø bliver såede.
For de bedste forudsætninger og en koriander, der fortsætter sin hurtige vækst, bør du fra tid til anden give den voksne plante vandopløselig gødning.
Husk, at jo mere du gør brug af din koriander, jo hurtigere vil den vokse. For alle der elsker krydderurtens karakteristike smag, er dette helt optimalt. Er det på tide at dele din koriander til flere små planter, så gøres dette også nemt.
- Tag din koriander ud af dens potte og placer rodnettet på et stykke plastik. Dette forhindrer rødderne i at tørre ud.
- Rodnettet deles med fingrene, ved at hive dem fra hinanden.
- Vær opmærksom på at bibeholde så meget jord som muligt omkring rødderne, da dette beskytter de små, fine hår.
- Placér de delte rodnet i potter, der er dybe nok til at dække hele rodnettet, men som samtidigt giver 3 – 4 cm plads på alle sider af det.
- Dæk rødderne til med en jord, der ikke er for tæt. Bland den gerne med en smule sand inden omplantning, så rødderne bedre kan ånde.
- Hold jorden velfugtet i tiden efter omplantning, så din koriander får de bedste forudsætninger for at vende sig til dens nye potte.
Placering af koriander
Koriander skal gerne have indirekte lys og når planten er voksen, skal den ikke have lige så meget varme som under såning. Derfor står den bedst i en vindueskarm, der ikke er placeret over en radiator, tæt på en ovn eller anden varmekilde.
Masser af indirekte lys i løbet af dagen, giver din koriander de bedste forudsætninger for vækst.

Koriander i køkkenet
Ikke alle bryder sig om dens smag. Du har måske hørt, at nogen synes, den smager af sæbe. Så selvom du har forelsket dig i smagen, så er det altid godt at høre dine gæster, om de er ligeså vilde med koriander, som du er. Det er nemlig en krydderurt, der deler vandene.