Går du og drømmer om at renovere din bolig eller igangsætte et mindre projekt, kan du med fordel gøre brug af det årlige håndværkerfradrag i Danmark.

Hvert år kan du ifølge finansloven foretage byggeprojekter eller renoveringsprojekter med et særligt skattefradrag. I denne artikel gør vi dig klogere på, hvornår du kan gøre brug af håndværkerfradraget, samt hvordan du beregner skattefradraget for den aktuelle opgave.

4.8/5 - 6 Stemmer

Hvad er håndværkerfradraget for 2021?

Et håndværkerfradrag giver dig mulighed for at lave energiforbedringer, renoveringer samt igangsætte dine byggeprojekter med rabat. Her er det helt særligt, at håndværkerfradraget er steget til 50.000 kr. pr. person samlet for håndværkerydelser og serviceydelser årligt.

Helt konkret er det steget fra 12.800 kr. til 25.000 kr. for håndværkerydelser, som f.eks. er brug af en murer, tømrer, snedker m.m. Rent faktisk er fradraget næsten blevet firedoblet fra 6.400 kr. til 25.000 kr. for serviceydelser som f.eks. dækker over, når du skal have pudset dine vinduer, passet dine børn eller have vedligeholdt din have.

Den store stigning skyldes især Danmarks ambition om at gå forrest på den grønne omstilling og et fokus på at skubbe gang i økonomien efter 2020, hvor mange virksomheder har været ramt af Corona.

Når du benytter dig af håndværkerfradraget, vil det blive udbetalt sammen med din løn. Det sker i praksis ved, at dit fradrag bliver forhøjet, hvorved at du får udbetalt mere i løn, end du normalt plejer.

Her er det naturligvis vigtigt, at du undersøger, om den aktuelle opgave er inkluderet i ordningen, så du kan gøre brug af håndværkerfradraget.

For at komme med nogle flere eksempler, inkluderer håndværkerfradraget også, når du skal have installeret tyverialarmer i dit hjem eller have monteret bredbånd.

Hvem kan gøre brug af håndværkerfradraget?

Er du nysgerrig på, om du kan gøre brug af håndværkerfradraget, så kan vi her informere dig om alle de muligheder, som du har for at gøre brug af det. 

Brug af håndværkerfradrag som privatperson

Som privatperson i en husstand er der stor mulighed for at drage nytte af håndværkerfradraget. Det gælder både for håndværkerydelser og serviceydelser.

Som privatperson over 18 år i en husstand, er det muligt at benytte sig af håndværkerfradraget på de 25.000 kr. inklusive moms årligt for både serviceydelser og håndværkerydelser.

For at kunne gøre brug af håndværkerfradraget er det vigtigt at vælge en virksomhed, som kan udstede en faktura digitalt. Det er den eneste måde at benytte sig af ordningen på.

Hvis du har en ægtefælle, kan I begge gøre brug af håndværkerfradraget. Det er uanset, hvem der betaler regningen digitalt. På den måde vil I altså kunne få det dobbelte ud af håndværkerfradraget, da det gælder for begge parter i husstanden.

Det vil sige, at I tilsammen kunne få 100.000 kr. inklusive moms ud af håndværkerfradraget for både serviceydelser og håndværkerydelser. Det kan særligt være en fordel, hvis du skal have skiftet tag eller have udført en større renovering af huset.

Hvis du derudover har voksne børn i husstanden, kan du få et større håndværkerfradrag. Det vil sige, at det hjemmegående barn skal være over 18 år og skal bidrage med en delvis betaling af arbejdet. Betalingen skal foregå digitalt, som en del af dokumentationen for både arbejdet og bidraget, for det voksne barn i husstanden.

Her gælder den samme ordning for håndværkerfradraget, og vedkommende kan også gøre brug af skattefradraget på 25.000 kr. inklusive moms for både håndværkerydelser og serviceydelser. Her vil skattefradraget indgå som en del af barnets indkomst.

Brug af håndværkerfradrag på en lejlighed

Uanset om du ejer en lejlighed, andelslejlighed eller bor til leje, kan du benytte dig af håndværkerfradraget. Det vigtigste er, at du selv betaler for arbejdet for at opretholde de indvendige vedligeholdelsespligter. Håndværkerfradraget er også muligt, selvom du ejer lejligheden og der bor andre til leje i den.

Brug af håndværkerfradrag på et sommerhus

Hvis du ejer et sommerhus eller fritidshus, er det muligt at kunne gøre brug af håndværkerfradraget. Her er det bare kun aktuelt, hvis du betaler ejendomsværdiskat. Det er meget normalt, at de fleste sommerhusejere betaler ejendomsværdiskat.

Du skal være opmærksom på, at du som udgangspunkt deler håndværkerfradraget med din helårsbolig, når du benytter skattefradraget på sommerhuset. Det er ét samlet håndværkerfradrag, som gælder for begge ejendomme.

Hvordan indberetter du håndværkerfradraget?

Er du i tvivl om, hvordan du indberetter håndværkerfradraget, eller hvornår du skal gøre det, kan du finde svar på det her.

Del 1: Indberetning hos Skattestyrelsen

Det er din egen pligt at få indberettet håndværkerfradraget for at kunne benytte dig af det. Først og fremmest skal du indberette udgifterne til Skattestyrelsen.

Her kan du tage udgangspunkt i den elektroniske faktura, som du har modtaget af håndværkeren.

Vær opmærksom på, at du kun kan indberette for arbejdslønnen uden moms. Det vil sige, at materialer og andet ikke er dækket af håndværkerfradraget.

Del 2: Indberetning af forskudsopgørelsen

Du indberetter håndværkerfradraget ved at gå ind på din forskudsopgørelse. Her skal du finde kategorien der hedder “indberet håndværkerfradrag”.

Derefter skal du slavisk gennemgå alle felter og udfylde de nødvendige oplysninger som stemmer med fakturaen og det udførte arbejde. Det vil være CVR-nummer på firmaet der udførte opgaven, samt hvad du har betalt i arbejdsløn uden moms for arbejdet samlet set.

Når du har udfyldt felterne og indberettet forskudsopgørelsen, vil beløbet automatisk gå over i årsopgørelsen. Her vil du kunne se det forhøjede skattefradrag på dit skattekort.

Hvis I er flere i husstanden, er det vigtigt at indberette, hvad I hver især har betalt for at få det fulde udbytte af skattefradraget. Hvis I er ægtefæller, er det underordnet hvem af jer, der indberetter det i forskudsopgørelsen.

OBS: Husk at fristen for indberetning er senest 1. september året efter, arbejdet er udført.

Hvad er vilkårene for at kunne gøre brug af håndværkerfradraget?

For at kunne benytte sig af håndværkerfradraget er der en række krav som skal være opfyldt.

Først og fremmest skal du betale regningen elektronisk. Du skal dermed finde en håndværker eller virksomhed, der tilbyder elektroniske fakturaer. Herudover skal du gemme den oprindelige faktura og kvittering for betalingen. Disse skal bruges som dokumentation for at få godkendt håndværkerfradraget.

Når du vælger en håndværker, skal det være en momsregistreret virksomhed med et CVR-nummer. Du må dermed ikke hyre en privatperson til en renoveringsopgave. Hvorimod hvis du skal have passet et barn eller pudset dine vinduer, må det gerne være en privatperson eller en professionel virksomhed.

For at kunne gøre brug af håndværkerfradraget skal du være opmærksom på, at du ikke får andre energitilskud. Du får også kun skattefradrag, hvis du vedligeholder det eksisterende, og ikke hvis du bygger nyt.

Konklusionen på håndværkerfradraget 2021

Som en kort konklusion på denne artikel, kan vi konstatere, at håndværkerfradraget er vedtaget som en del af finansloven for at sætte skub i økonomien.

Her har Folketinget vedtaget at hæve håndværkerfradraget til i alt 50.000 kr. om året for både håndværkerydelser og serviceydelser tilsammen. Det er vedtaget, som virkning af Corona, som har ramt håndværkervirksomhederne hårdt.

Du kan i dag gøre brug af håndværkerfradraget som privatperson over 18 år. Der er naturligvis fordele ved at være ægtefæller, da I har mulighed for det dobbelte i skattefradrag.

Det er vigtigt, at du hyrer en håndværker, der er momsregistreret og med et gyldigt CVR-nummer før håndværkerfradraget kan benyttes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 2 =

Artikler du måske vil synes om