Du kender sikkert til ordet ejerskifteforsikring. Men ved du mere nøjagtigt, hvad sådan en dækker..

Tidshorisont og selvrisiko

Du kender sikkert til ordet ejerskifteforsikring. Men ved du mere nøjagtigt, hvad sådan en dækker? Og hvad skal du som boligkøber bruge den til? Vi giver dig et lille indblik her.

Bedøm indlæg

Ejerskifteforsikringen dækker kun de skjulte fejl, skader og mangler, som er påført huset før overtagelsesdagen. Og det gælder kun skader, som ikke er nævnt i tilstands- og elinstallationsrapporten. Herunder kan komme alt fra konstruktionsfejl til ulovlige elinstallationer.

Når ejerskifteforsikringen tegnes vælger køber, om den skal gælde i fem eller ti år fra overtagelsesdagen. Det kommer meget an på boligens alder og stand, hvilken type ejerskifteforsikring, der giver bedst mening for dig.

Det er dog vigtigt, at du som køber er opmærksom på, at en ejerskifteforsikring ikke dækker skader, der er forventelige ift. boligens alder. F.eks. regnes det for forventeligt at meget gamle huse kan få fugt i kælderen, hvorfor forsikringen ikke dækker denne type skader.

Som på enhver anden forsikringstype er der naturligvis også en selvrisiko på en ejerskifteforsikring. Selvrisikoen pr. skade må max være kr. 5.000,-. Men vær opmærksom på detaljerne i den ejerskifteforsikring, sælger tilbyder, så du undgår ubehagelige overraskelser.

jumpstory download20200311 103735 1

Hvad får køber?

Hvor meget ejerskifteforsikringen dækker afhænger helt af den enkelte forsikrings udformning og ikke mindst af, hvilke punkter, der er angivet i tilstandsrapport og elinstallationsrapport før overtagelsen.

Som udgangspunkt dækker ejerskifteforsikringen kun skader på selve bygningen. Ikke på det, der ligger under og omkring. Det er dog muligt at tegne udvidede ejerskifteforsikringer, som også dækker f.eks. ulovlige kloakforhold på grunden. Men sørg for at sætte dig godt ind i sagerne på din bolig, før du vælger, hvilken type forsikring, der giver mening for dig.

Det står enhver boligkøber frit for at vælge en anden ejerskifteforsikring end den, sælger tilbyder. Undersøg mulighederne og vælg den forsikring, der passer bedst til dig og din nye bolig. For at sikre dig et overblik over de forskellige muligheder, så anbefaler vi dig kontakte en uvildig rådgiver, som kan hjælpe dig med den rigtige ejerskifteforsikring. Den billigste ejerskifteforsikring er ikke nødvendigvis den bedste løsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om