Du har måske hørt om radon – måske ikke. Det er et emne, du bør sætte dig ind i, da det kan være yderst sundhedsskadeligt. Her får du overblikket…

Radon er en gasart

Du har måske hørt om radon og har en fornemmelse af, at det er et emne, du bør sætte dig ind i. Her får du den helt korte forklaring på, hvad radon er – og hvorfor det er vigtigt at sikre dit hus mod radon.

Bedøm indlæg

Radon er navnet på en gasart, der naturligt forekommer i undergrunden. Den findes overalt i Danmark, men koncentrationen varierer fra område til område.

Radon er lugtfrit og gennemsigtigt, så det er ikke en gastype, du kan se eller fornemme i din bolig. Men ikke desto mindre mener man, at det i større mængder kan have skadelige virkninger på helbredet. Og i sidste ende kan forårsage lungekræft.

I alle nyere huse (bygget fra 1998 og frem) er der lovpligtigt indlagt radonsikring i fundamentet. Men i ældre boliger kan radonniveauet i boligen være meget højt.

Hvor kommer gassen fra?

Radongas kommer fra undergrunden, hvor den stammer fra den naturligt forekommende radium, som blandt andet findes i jord.

Radongas kan sive op fra undergrunden og ind i dit hus gennem sprækker og andre utætheder i fundamentet. I mange tilfælde, vil du kunne mindske mængden af radon i dit hjem blot ved at tætne disse sprækker. I andre tilfælde kan det kræve større ombygninger og forbedringer.

Mængden af radon i en bolig er kun et problem i vinterhalvåret. Når boligen opvarmes, opstår der temperaturforskelle inde og ude. Den varme luft i huset skaber et undertryk og derved trækkes en større mængde radon ind i boligen fra jorden under.

Langt hen af vejen kan du forbedre dit indeklima og formindske radonniveauet ved flere daglige udluftninger i fyringssæsonen. Men i nogle tilfælde, skal der mere til.

Få mere viden om radonsikring af din bolig og radon i forbindelse med renovering. 

glass ball on white surface 1126373

Radontest

Mængden af radon i en bolig måles i becquerel (bq) pr. kubikmeter, ligesom andre former for radioaktiv stråling.

I Danmark er den anbefalede maksimumsværdi på 100 bq pr. kubikmeter. Men i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, er maksimumsværdien på 200 bq pr. kubikmeter.

Så får du målt værdierne i dit hjem til mellem 100-200 bq pr. kubikmeter, er der ingen grund til panik.

Hvis du vælger at måle radonniveauet i dit hus, er det en god ide at konsultere en byggeteknisk ekspert, som kan hjælpe dig med at udfærdige en plan for, hvordan du kan udbedre forholdene.

Det kan måske gøres på en smart måde, som ikke bliver alt for omfattende eller omkostningstung for dig og din økonomi.

Du kan læse mere om, hvilke sundhedsrisici radon medfører hos Sundhedsstyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om