Vi har inddelt dit lejlighedskøb i fem faser. Hver fase er fyldt med inspirerende indhold og relevante produkter, så du kan træffe de rigtige boligvalg.

Drømmer du om en herskabelig lejlighed eller den helt rigtige beliggenhed? Uanset hvad du drømmer om i forbindelse med et køb af en lejlighed, har vi fokus på at give dig det bedste overblik og løbende sikre, at du har det bedste udgangspunkt for at træffe de helt rigtige boligvalg.

Charme og personlighed i ældre boliger

Det er altid et godt sted at starte med drømmen og så arbejde videre derfra. Før din drøm om en lejlighed kan blive til virkelighed, skal du igennem en masse forskellige store og små overvejelser. Er din drøm at sætte dit helt eget præg på en ældre lejlighed? Eller drømmer du om at bo i en charmerende, mindre lejlighed, der ligger centralt, så der er kort vej til byen, jobbet, vennerne og børneinstitutionerne?

Realiser boligdrømmen

Uanset om du har prøvet at købe lejlighed før, eller om det er første gang, så er der en masse ender, der skal mødes, før du kan realisere din boligdrøm. Drømme har ingen grænser, og det er derfor også vigtigt at få vendt de mange forskellige muligheder, du har. I din research vil du blive klædt bedre på og få dannet dig et overblik over, hvad der er de rigtige boligvalg for dig.

Bedøm indlæg

Lejlighedskøbet er inddelt i fem faser

For løbende at sikre dig de bedste betingelser, så har vi inddelt dit boligkøb i fem faser. I hver af de enkelte faser vil vi præsentere dig for relevante værktøjer, artikler og den køberrådgivning, du skal bruge for at kunne træffe de rigtige boligvalg og komme godt i mål med købet af en ældre lejlighed. 

Afklaringsfase: Klar til afklaring og forberedelse?

Er du ved at have sporet dig ind på, hvordan drømmelejligheden ser ud? Har du styr på, hvad der står i tilstandsrapporten, og hvilken betydning de forskellige anmærkninger har på den korte og lange bane? Hvilke forsikringer kan du med fordel tegne, og ikke mindst hvad har du af muligheder for at få den bedste finansiering på plads? Kan du selv træffe de rigtige boligvalg eller kan du med fordel få hjælp fra en professionel rådgiver?

Træf de rigtige beslutninger gennem hele processen

Formålet med afklaringsfasen er at sikre dig de bedste betingelser, så du kan træffe de bedste valg og komme godt i mål med købet af en ældre lejlighed. Det er i afklaringsfasen, at du laver alt det indledende arbejde inden et potentielt køb, og det er arbejdet her og nu, som kan gøre en verden til forskel senere. Det er også her, at du skal overveje dine krav til lejligheden: Hvor stor skal den være, hvordan er grundplanen, og hvad med beliggenheden? Vil du bo centralt, kan du så leve med støj fra travle veje og mange mennesker? Det og andre spørgsmål skal du i denne fase spørge dig selv om.

Research og få en overskuelig købsproces

Det er vigtigt, at du laver en masse research. Det kan i sidste betyde en verden til forskel og give dig overblikket over, hvordan du gør din boligdrøm til virkelighed. Snak med dit netværk, dine venner og din familie. Har nogen været igennem en købsproces på en ældre lejlighed, og hvilke erfaringer gjorde de sig? Få også snakket med professionelle fagfolk, så du også har den faglige indsigt. Der er så mange forskellige overvejelser at gøre sig i forbindelse med et boligkøb, at du typisk ikke har alle fagligheder i dit personlige netværk.

Projektstart: Klar til at starte dit boligkøb?

Du skulle nu gerne være klædt på til at forhandle købsprisen på plads. Er der nogen forhold i salgsopstillingen, standen på lejligheden eller andet, som giver dig et godt udgangspunkt i en forhandling? Her er det igen vigtigt at gøre lidt forarbejde. Har du ikke selv erfaring med forhandling, så kan det være en fordel at få rådgivning fra en købermægler. Du skal huske, at du er oppe imod en ejendomsmægler, som har en betydelig erfaring og ikke selv har nogen følelser i klemme.

Få hjælp af en byggeteknisk rådgiver

Når du står over for en af de største investeringer i dit liv, kan manglende research, planlægning og overblik betyde, at du tager uheldige beslutninger, som kan være svære at ændre på uden økonomiske konsekvenser. Erfaring og indsigt i de mange forskellige faggrupper i forbindelse med køb af en lejlighed vil betyde en verden til forskel.

Det er ikke ofte, at der er lavet en tilstandsrapport til en ejerlejlighed eller en villalejlighed. Du kender derfor ikke standen af boligen, og eventuelle fejl og mangler kan derfor blive grimme overraskelser i fremtiden.

Det er en god idé at få en byggeteknisk køberrådgiver eller en bygningssagkyndig til at gennemgå boligen sammen med dig. Det giver dig et bedre overblik over den egentlige stand på drømmelejligheden, og så kan der være en række forhold, som du kan bruge i en prisforhandling.

Husk advokatforbeholdet i købsaftalen

Lige meget hvad så er det vigtigt at få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen, så du efterfølgende har mulighed for at trække handlen tilbage inden for seks dage. Advokatforbeholdet betyder i sidste ende forskellen på, om du skal betale 1% procent af købesummen for at annullere handlen eller om du kvit og frit kan gøre det.

Husk de tre frister

Er prisen forhandlet på plads, skal der laves en købsaftale, som indeholder alle de vigtige informationer om dit boligkøb. Når begge parter har underskrevet købsaftalen, er der efterfølgende tre frister, som du skal være opmærksom på:

  • Fortrydelsesfristen
  • Frist for forbehold fra bank
  • Frist for forbehold fra advokat/rådgiver

Projekt afsluttes: Er du i mål med din drømmebolig?

Du er nu lejlighedsejer! Stort tillykke! Du har nu afsluttet lejlighedskøbet. Diverse tidsfrister er udløbet, og du kan igen trække vejret og fejre, at du nu er blevet lejlighedsejer. Selvom du måske endnu ikke har fået nøglerne, og der stadig er et stykke vej før, du er helt på plads, så har du ikke desto mindre taget et stort skridt nu.

Din research som sikkert har budt på mange overvejelser og bekymringer har resultereret i, at du nu står som ejer af en ældre lejlighed.

Renovering eller udbedring af forhold i tilstandsrapporten

Formålet med afslutningsfasen er at give dig et overblik over din videre rejse. Om du på sigt skal have lavet en større eller mindre renovering, eller om du blot skal have lagt en plan for udbedringer af diverse fejl og angler. Vi har samlet relevant indhold og rådgivning, så du nemt og trygt kan komme videre fra dit boligkøb og realisere din drømmebolig.

Selvom du er på plads med dit boligkøb, så er der stadigvæk en lang række forhold, som du skal være opmærksom på.

  • Vedligeholdelse
  • Renovering
  • Udbedring af fejl og mangler
  • Økonomiske muligheder
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om
apartment chairs decor 709767 1
Læs mere

Hvad er et forældrekøb?

Måske har du venner, der bor i et forældrekøb. Måske købte dine forældre en lejlighed til dig, da…