I en ejendomshandel er der altid to parter: Køber og sælger. Sælger har som regel en erfaren ejendomsmægler til at varetage sine interesser.  Selvom du som boligkøber måske også har et godt forhold til denne ejendomsmægler, som har vist dig din drømmebolig, så skal du huske på, at ejendomsmægleren er sælgers rådgiver og derfor ikke kan eller må rådgive dig i dit boligkøb.

Uvildig køberådgivning er din sikkerhed for at være klædt på til at træffe de rigtige boligvalg.

Bedøm indlæg

Få køberrådgivning, når du skal købe bolig, renovere eller bygge nyt

Der er mange bolde i luften under en ejendomshandel. Det handler ikke kun om, hvorvidt du har fundet en bolig, der opfylder dine ønsker til størrelse, stand og beliggenhed, men hvad med finansiering, juraen og forsikringer?

Der er ligeledes mange overvejelser forbundet med en renovering eller et nybyggeri, alle 3 boligrejser kan være en kompleks størrelse. Langt de fleste købere har brug for og kan få fordel af kompetent sparring og køberrådgivning flere gange på deres boligrejse.

Du kan få køberrådgivning på alle områder fra start til slut, eller du kan nøjes med at benytte køberrådgivningen på udvalgte områder, hvor du selv er på udebane.

Økonomisk køberrådgivning

Banken giver dig rådgivning om din økonomi. Rådgivningen fra din bank virker gratis, fordi du ikke får en regning, når du forlader banken. Men du slipper ikke for at betale for rådgivningen gennem gebyrer på dine lån og investeringer. Uafhængige økonomiske rådgivere får derimod ikke provision eller anden belønning for at sælge dig bestemte produkter.

Byggeteknisk køberrådgivning

Om du skal købe, renovere eller bygge din drømmebolig, er der en række byggetekniske forhold, som du skal tage stilling til. Alt lige fra husets stand og løbende vedligehold, den røde tråd gennem renoveringen til jordbundsundersøgelser og tilladelser i forbindelse med nybyggeri.

Juridisk Køberrådgivning

Enhver bolighandel er fyldt til bristepunktet med juridiske fagtermer, snørklet sprogbrug, uforståelige processer og dokumenter i bunkevis. Det kan mildest talt være uoverskueligt og uforståeligt for almindelige mennesker. Især, hvis du står foran dit første boligkøb. Her kommer boligadvokaten ind i billedet.

Køberrådgivning for forsikringer

Ejerskifteforsikringer, husforsikringer, entrepriseforsikringer, brandforsikringer mm. kan være relativ svære at finde hoved og hale i. Den uafhængige forsikringsrådgiver kan sikre, at du har overblikket fra starten af.

Købermægler

Begrebet købermægler er relativt nyt og dækker over den rådgivning, en køber af en bolig kan vælge at købe i forbindelse med en ejendomshandel. Med andre ord, så er en købermægler købers rådgiver på samme måde som ejendomsmægleren er sælgers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om
ball shaped close up dirt 1080592
Læs mere

Hvad er radon?

Du har måske hørt om radon – måske ikke. Det er et emne, du bør sætte dig ind…