Microcement: Alt du skal vide – Få bedste pris

Microcement er blevet ret så populært i de danske hjem. Det kan give et ekstra råt look, samtidig med at det er ekstra slidstærkt.

Det gælder, uanset om det bruges til dine gulve, vægge eller til en bordplade. Hvis du vil sætte gang i et nyt projekt, er microcement måske præcis det materiale, du har ledt efter. 

Hvad er microcement? 

Microcement, som også går under navnet microbeton, er en blanding af cementpulver og vand. Derudover tilsættes der også farvestof. For at beskrive det helt præcist, bliver det et lille cementlag, som du kan føre på mange forskellige overflader. Det er nærmest kun fantasien, som sætter grænser for, hvor du kan være kreativ med microcement. 

Selvom du måske forbinder cement med en grå farve, så er der mange flere muligheder med microcement. Du kan både få det i farver som blå, gul, rød, sort, bare for at nævne et par eksempler. 

Hvad kan microcement bruges til? 

Det gode ved microcement er, at det kan bruges på mange forskellige overflader. Det gælder alt lige fra metal, fliser, træfiberplader, mur og gips, da klæbeevnen er god. 

Gør det selv projekt eller ej, så giver microcement gulv og vægge et godt rustik look helt naturligt og microcement kan bruges til flere forskellige formål.

Microcement på gulvet

Hvis du skal til at kaste dig ud i en renovering af gulvene, så kan du overveje at bruge microcement. Udover at du får et look, der er mere råt og industrielt, så får gulvet en høj slidstyrke og er let at rengøre.

Microcement gulv er blevet et meget populært gulv, som giver stort set alt og mere hvad man kan ønske sig fra et gulv.

Det er både en fordel for børnefamilien, familien der har husdyr eller for dig, som gerne vil have et gulv, der ikke så let får ridser og skrammer. Med microcement kan du derfor også forvente gulve, der får en lang levetid. 

Køkkenet er særligt et af de steder, hvor denne type gulv vælges, da microcement gulv også er nemme at rengøre for madrester, men de giver dit køkken et råt look.

Et microcement badeværelse projekt

Hvis badeværelset trænger til fornyelse, så kan microcement være en løsning.

Generelt så kan microcement lægges oven på mange forskellige overflader – det gælder også fliser. Læg derfor microcement på de fliser, der allerede findes på badeværelset. Det betyder at du kan bruge microcement til vægge, lave microcement gulv eller anden overflade.

Hvis du vælger microcement her, vil du også nyde godt af, at rengøringen bliver nemmere. Overfladerne bliver glattere og mere jævne fremfor klinker med fuger, hvor skidt kan samle sig.  

Microcement til kreative projekter

Går du også drømmer om et særligt gør-det-selv-projekt, så kan det måske involvere microcement. Med microcement kan du både forvandle dit eksisterende spisebord, køkkenbordplade eller kontorbord med en helt ny overflade.

Du skal dog huske, at du ikke selv må arbejde med microcement, da det kræver certificeringer. Der findes dog alternativer til microcement, som du gerne selv må bruge. 

Sådan gør du 

For at ridse det op igen, så anbefales det ikke, at du selv kaster dig over arbejde med microcement. Det kræver en del erfaring, hvis du vil have et pænt resultat. Du kan derfor også undersøge, hvilke andre produkter, du i stedet kan bruge. 

Lad os alligevel se nogle af de trin, der skal følges, når der skal laves arbejde med microcement. 

Før du går i gang med at arbejde med microcement, skal overfladen være rengjort. Sørg for at diverse fedtrester og støv er væk. Overfladen skal også både være fast, jævn og tør.

Som det næste skridt skal du arbejde med en primer alle de steder, hvor du vil arbejde med microcement. Det hjælper de efterfølgende lag med at sidde bedre fast. Husk på, at primeren skal tørre et par timer, før du kan arbejde videre. 

Selve microcementblandingen kan laves fin eller grov. Det afhænger også lidt af, hvad anvisningerne er hos den enkelte producent. Du skal huske på, at du kun skal blande en mængde, du kan nå at bruge på 30 minutter. Herefter vil det hurtigt begynde at tørre.

Det er en idé at arbejde med en spartel, når microcementen skal på. Og det er selvfølgelig vigtigt, at det fordeles jævnt på den overflade eller underlag, det skal på. Første lag skal nu have tid til at tørre i ca. 3 timer. 

Næste skridt er, at overfladen skal slibes for at komme nupper til livs. Her er rengøringen bagefter også vigtig, så støv og andet fjernes, så overfladen er klar til lag nummer to. Andet lag microcement skal også tørre i omkring 3 timer. 

Til sidst skal overfladen have en sealer og bagefter en forseglende lak.

Derfor skal du bruge en professionel

Det kan være en stor opgave, du kaster dig ud i, når det kommer til microcement. Det kræver, at du har styr på at lave den rette cementblanding.

Det kræver, at du kender til arbejdsprocessen, har styr på hærdetiderne og at du har teknikken til at udføre arbejdet. Især hvis du gerne vil have et flot resultat, som netop kan holde sig slidstærkt og pænt i mange år frem. Det er nemlig en af de gode fordele, du vil opleve med microcement. 

Når du hyrer en professionel, kan du være helt sikker på, at du får dit ønskede resultat. Derfor kan det være en rigtig god investering med en professionel, uanset hvor der skal lægges microcement.

Desuden kan der også være penge at hente i dit personlige fradrag, når du bruger en professionel. Her skal du bare være opmærksom på, at papirarbejdet skal være i orden, så det lever op til de krav, SKAT har. 

Hvad er prisen for microcement?

Microcement priser kommer an på om du lægger dette selv eller benytter en professionel. Priserne ligger mellem 300 – 1500 kr pr. m2. Microcement gulve kan lægges selv, men man skal være opmærksom på den overflade, som din microcement får.

Prisen for microcement vil variere, alt efter firmaet du køber det ved. Du kan dog få det til omkring 3.000 kr., når du skal arbejde på et areal på 10 m2. I denne pris vil der oftest være de forskellige ting, du skal bruge til arbejdet.

For at få mest muligt ud af dine penge, så husk også på, at du ikke laver hele blandingen med det samme – for det vil som sagt tørre, når der er gået omkring 30 minutter. 

Hvis du omvendt vil hyre hjælp fra en professionel, så kan prisen ligge fra 1.500 kr./ kvadratmeter. Her kan din tid også være godt givet ud, når du indhenter tilbud.

Start f.eks. gerne med at kontakte 3 firmaer, så du kan sammenligne priserne for hele din opgave, og prisen per kvadratmeter.

Du får både en fornemmelse af, hvad firmaerne tager for arbejdet, og du kan bruge tilbuddene til at fremlægge for det firma, du gerne vil gå med. For måske kan de matche den billigere pris, du har fundet.

Uanset hvad kan du ofte få den bedste pris, når du sammenligner dine muligheder på markedet. 

Skriv et svar

fifteen − three =