Hvis du netop har købt bolig eller skal i gang med at istandsætte den, du har, så må du endelig huske at benytte håndværkerfradraget…

Fradrag for både service- og håndværkerydelser

Dit håndværkerfradrag kan groft sagt inddeles i to kategorier. Fradrag for serviceydelser og fradrag for håndværkerydelser. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at du kun kan få fradrag fra arbejdstimerne og ikke for materialer.

Bedøm indlæg

Du kan bl.a. få fradrag for:

  • Almindelig rengøring af din bolig
  • Vinduespudsning ude og inde
  • Almindeligt havearbejde som græsslåning, hækklipning og beskæring af træer
  • Udvendig maling af døre og vinduer
  • Isoleringsarbejde
  • Udskiftning af døre og vinduer
  • Installation af solfangere
  • Reparation eller udskiftning af varmeanlæg
  • Radonsikring af din bolig

Men du kan faktisk også få håndværkerfradrag for både børnepasning, snerydning og installation af tyverialarm, så det er en god idé at tjekke op på reglerne, så du ikke går glip af et muligt fradrag.

20316
White hard hat with protection eyeglasses isolated on a black and yellow background

Husk at indberette håndværkerfradraget

Du skal selv indberette alle ydelser til SKAT for at få fradraget for håndværker- og serviceydelserne. Det gøres sidst på året i din Årsopgørelse på SKAT.dk under ’Ligningsmæssige fradrag’.

Her skal du angive hvilken bolig, arbejdet er udført på – altså om det er helårsbolig eller sommerhus. Du angiver her endvidere type af arbejde, CVR-nummer på virksomheden, der har udført opgaven, prisen for arbejdet og betalingsdatoen.

Hver opgave skal indtastes separat. Og du kan søge om håndværkerfradrag for ca. 18.000 kr. pr. person over 18 år, der bor på adressen.

Du kan læse meget mere om håndværkerfradraget her på SKATs hjemmeside, hvor du også finder link til indberetning af fradraget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om