Håndværker- og servicefradraget for 2021 er blevet større. Der er nu mulighed for at få fradrag på op til 50.000 kr. for udgifter til arbejdsløn…

BoligJobordningen

I 2021 er det muligt at få et større fradrag via BoligJobordningen. Det såkaldte håndværker- og servicefradrag forhøjes begge til 25.000 kr. per person. Er man to voksne i husstanden, så er der mulighed for at få fradrag på udgifter til arbejdsløn på op til 100.000 kr.

Bedøm indlæg

Det er en fordobling af håndværkerfradraget fra 2020, hvor det var 12.500 kr. per person, mens servicefradraget nærmest firdobles fra 6.200 kr.

Skatteværdien for servicefradraget hæves også fra 27% til 35%, hvilket betyder, at du sparer 3.500 i skat for hver 10.000 kr. der bruges på udgifter til arbejdsløn. Håndværkerfradraget fortsat er på 26%, hvilket betyder en besparelse på 2.600 kr. for hver 10.000 kr. der bruges.

Hvad kan du få håndværkerfradrag for i 2021

Du kan få fradrag for følgende serviceydelser og håndværksydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen:

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespolering
  • Børnepasning
  • Almindeligt havearbejde
  • Energibesparelser – f.eks. isolering af ydervægge, udsjiftning af vinduer og døre mm.
  • Energiforsyning – f.eks. solceller, varmeanlæg, ventilation mm
  • Klimasikring – f.eks. dræn, regnvandsfaskiner mm.
  • Andre grønne ydelser – f.eks. udvendigt malerarbejde, afmontering af brændeovne mm.
  • Bredbånd og tyverialarm

Vil du læse mere om dine muligheder, så kan du finde flere detaljer på SKATs hjemmeside.

havearbejde

Benytter du dig af privatpersoner til serviceydelser i hjemmet?

Hvis du bruger privatpersoner til at hjælpe med serviceydelser i din bolig, så skal personen være fyldt 18 år og må ikke have fast bopæl i husstanden. Lønnen for serviceydelsen skal betales via bank og der skal også være dokumentation, hvor lønudgiften fremgår særskilt. 

Det er altid en god ide at få personen til at udfylde en serviceerklæring, så du er sikker på at leve op til kravene. Serviceerklæringen kan du finde på SKATs hjemmeside.

Krav til at få fradrag på de forskellige ydelser

Du skal være opmærksom på følgende betingelser for at få fradrag til arbejdsløn:

  • Du skal være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet udføres
  • Du har betalt for arbejdet elektronisk via MobilePay, Dankort, Netbank eller andet
  • Du skal have fast bopæl i boligen, mens arbejdet udføres
  • Arbejdet som afvikles skal stå på listen over godkendte ydelser
  • Udføres arbejdet i dit sommerhus, så skal du betale ejendomsværdiskat for at få fradrag
  • Du må ikke få andet offentligt støtte til arbejdet
  • Fristen for betaling for det udførte arbejde er inden 28. februar 2022
  • Du har dokumentation for det udførte arbejde
  • Det er kun arbejdsløn, som du kan få fradrag for
  • Du får ikke fradrag for arbejde som udføres i forbindelse med et nybyggeri
  • Du kan kun få fradraget en gang selvom du både helårsbolig og sommerhus
  • Bor du i ejerlejlighed, andelsbolig eller lejebolig, så skal det udførte arbejde være omfattet af din vedligeholdelsespligt

Hvordan indberettes håndværkerfradraget?

Når det er tid til at indberette dine lønudgifter for håndværkerfradraget, så er det heldigvis super nemt, du skal blot gøre følgende:

1. Gå til din personlige side på SKAT

2. Her logger du på med dit NemID

3. Gå til forskudsopgørelse og vælg det år, hvor du har fået udført arbejde

4. I feltet håndværkerfradrag indtaster du det beløb, som dækker arbejdslønnen for håndværkerne

5. Herefter udfylder du informationer om virksomhedens CVR-nummer, betalingsdato, og følger formularen

Din årsopgørelse vil derefter blive opdateret med dine fradrag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om
architecture 1857175 1280
Læs mere

Har du brug for en tilbygning?

Er du i din boligjagt faldet over det helt perfekte hus? Perfekt arkitektur. Perfekt beliggenhed. Perfekt pris…  Få…