Du har sikkert lært det allerede fra barnsben. At du skal huske at lufte ud hver dag. Men ved du…

Øget fokus på radon

Du har sikkert lært det allerede fra barnsben. At du skal huske at lufte ud hver dag. Men ved du hvorfor?

Bedøm indlæg

Den gentagne, daglige udluftning har både positiv effekt på dit indeklima og kan mindste radonniveauet i din bolig.

Radon er et stort emne i mange danske hjem i disse år. Det forøgede fokus på problemet har fået mange boligejere til at iværksætte målinger af radonniveauet i deres hjem. Og for de mange husejere, der sidder i ældre huse, har resultaterne ikke været morsomme.

De høje værdier sætter tankerne i gang. For det kan være meget omkostningstungt at radonsikre sin bolig. Især hvis det kræver nye gulve eller store udsugningsanlæg. Men er værdierne i din bolig kun let forhøjede, så kommer du langt med god gammeldags udluftning.

Udluftning gør en forskel

Den gamle tommelfingerregel om, at man i vinterhalvåret skal skabe gennemtræk i hele huset tre gange dagligt af hver 5 minutters varighed, holder stadig.

Når du skaber gennemtræk i boligen, udskiftes luften og store dele af radonindholdet vil ligeledes trække ud. Derfor er det vigtigt, at du åbner alle vinduer samtidig i stedet for at udlufte blot et rum af gangen.

Det er naturligvis ikke nok at udlufte, hvis du skal sænke dit radonniveau i boligen markant. Men det gør en forskel i hverdagen. Og desuden har den daglige gennemluftning flere positive indvirkninger på indeklimaet i din bolig.

Når du husker at gennemlufte din bolig to-tre gange dagligt, forbedrer du indeklimaet markant. Ved de korte, intense udluftninger mindsker du nemlig også fugt i din bolig og dermed risikoen for skimmelsvamp.

test6 1024x544 1

Øget varmeforbrug?

Men hvad betyder denne form for udluftning for din varmeregning? Der er ikke noget entydigt svar, men har du radiatorer lige under vinduerne, som det oftest er tilfældet, bør du slukke dem, mens vinduerne er åbne.

Lader du radiatorerne være tændt, vil termostaten registrere den kolde luft og forsøge at opvarme yderligere for at opnå den rette temperatur. Og denne ekstra varmesession vil i sidste ende kunne ses på din varmeregning.

Derimod skal du ikke slukke for eventuel gulvvarme, når du lufter ud, da denne ikke reagerer på kulden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler du måske vil synes om